Nyeste blogindlæg

ABC Blog

Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.

Urban farming - hvad er det?

Urban farming - hvad er det?

Bor du i byen, men har du alligevel lyst til at dyrke dine egne grøntsager? Urban farming kan måske være en mulighed. Familien Bonderup fra Albertslund dyrker selv sine egne grøntsager – selvom det er på et lille areal.

Urban farming er dyrkning af mad i byen. Mange mennesker savner at få jord under neglene og spise mad, som de dyrker selv. Det er derfor populært i byen at have små haver, og fantasien sætter ingen grænser! De fleste har ikke meget plads at dyrke på, så man er nødt til at være lidt kreativ. Man kan både dyrke udendørs og indendørs. Udendørs kan du plante frugt og grønt på din altan, i din egen have, i en fælleshave med dine naboer eller i kolonihaver lidt væk fra, hvor du bor. Indendørs hænger nogle potteplanter op på vægge og i vinduer med plads til krydderurter - det er forskelligt fra familie til familie, hvordan man dyrker grønt.

Lange Eng er et bofællesskab, hvor mange familier bor sammen og har en stor fælles have med bærbuske og æbletræer. Hver familie har derudover mulighed for at dyrke krydderurter, jordbær, ærter eller andet smågrønt på deres terrasse eller i deres forhave, hvor der er plads til krukker og plantekasser. Her bor familien Bonderup, som dyrker nogle af deres egne frugter og grøntsager på deres terrasse. Selvom de kun har enkelte plantekasser, dyrker de alligevel meget forskelligt grønt: Ærter, salat, jordbær, agurker, gulerødder, solbær, brombær, mynte, oregano og mere endnu.

Læs også blogindlægget om Lange Eng.

...
Continue reading

Hvordan er det at bo i et bofællesskab?

Hvordan er det at bo i et bofællesskab?

Forestil dig, at når du kommer hjem fra arbejde, sidder dine børn ikke hjemme i stuen, men er sammen med deres bedste venner, som de nærmest bor sammen med.

Et bofællesskab er et bosted, hvor man bor tæt sammen og laver ting sammen. Det kan fx være fællesspisning, børnearrangementer, fester, loppemarkeder og madlavning. De fleste bofællesskaber har også et fælleshus, hvor der er spisesal, storkøkken, biograf m.m.

I Albertslund findes et af landets største bofællesskaber. Lange Eng – af nogle kaldet Hippiefirkanten – er placeret lige ved Anstalten ved Herstedvester. Det er et bofællesskab med 54 boliger og et kæmpestort fælleshus.

...
Continue reading

Klar til gym?

Klar til gym?

Som ung tager man hele tiden mange forskellige valg i livet, lige fra vi står op til vi går i seng, og det er obligatorisk for os alle. Det kan til tider være frustrerende at finde ud af, hvilken vej man vil gå i livet, specielt når talen falder på uddannelse. Der er nemlig rigtig rigtig mange forskellige retninger at kunne gå i, og det kan være et svært valg, hvis man ikke lige står og ved hvad man vil i fremtiden. Jeg kan tydeligt selv huske de tanker jeg havde i folkeskolen, da fristen for valg af uddannelse sneg sig tættere på.

Personlige tanker omkring gymnasium

Jeg går i dag i HF på Albertslund NEXT gymnasium, hvor jeg bliver student i juni 2017. Den emotionelle tur fra folkeskole til gymnasium var lang og forvirrende, og jeg havde i første omgang rigtig mange potentielle uddannelser i mente, da jeg var bange for at vælge forkert og skulle leve med konsekvensen af ikke at kunne gennemføre eller finde ud af, at jeg stod det helt forkerte sted i livet. Lang tid og mange overvejelser senere fandt jeg ud af, at jeg i første omgang ville starte med en helt almindelig gymnasial uddannelse. På den måde ville jeg altid have noget at falde tilbage på, ude på arbejdsmarkedet hvis nu noget slog fejl. Jeg er glad for mit valg i dag, frygten for ikke at kunne gennemføre gymnasiet er ikke længere noget jeg går med på samme måde. Når man går i 9., eller for den sags skyld bare folkeskole generelt, ligger tanken om uddannelsesvalg langt væk, og det er derfor vigtigt alligevel at have en plan og gøre sig nogle overvejelser, før man kaster sig selv ud i noget hvor man ikke kan bunde. Jeg står nu på den anden side af denne rejse og vil derfor hjælpe lige præcis dig med, hvad jeg nu ved og har af erfaringer.

Hvad laver man så på gymnasium?

Livet på gymnasiet ligner på mange måder en folkeskole. Når det så er sagt, er det samtidigt to forskellige verdener. Det er et meget selvstændigt miljø, hvor det er dig, der har det overvejende ansvar for din uddannelse. Det er med andre ord meget mere dig der skal have forventninger til dig selv og kunne leve op til dem. Og det er dig selv som skal sørge for at motivation og engagement er din bedste ven. Nøglen til nogle gode faglige år på gymnasium, er i førte omgang at følge med fra starten og holde godt fast på hele turen. Pensum er bredt og din forberedelse til eksaminer starter fra stort set første gang du træder ind ad døren. Det er derfor super vigtigt at skrive noter til hvad du lærer og prøve så vidt som muligt at holde styr på de mange fag. Det kan for mange være en hård start, det var det i hvert fald for mig. Men man vokser med opgaven og personligt var jeg meget gladere for andet semester, da man her ved hvad man har at gøre med. Det er ikke så skræmmende som det måske ser ud og har man den rette indstilling til at lære noget og vokse fagligt, bliver læsset automatisk også meget lettere at bære på gennem årene. På første år har du et antal obligatoriske fag som eksempelvis; dansk, matematik, engelsk, NF som er et tredelt fag bestående af kemi, geografi og biografi, herefter også KS, et andet tredelt fag bestående af samfundsfag, religion og historie. Ud over disse får du et antal valgfag, som du frit kan vælge mellem. Typisk består disse fag af enten design, billedkunst, mediefag eller musik. Her handler det om hvem du er som menneske og hvor dine interesser ligger, præcis som når du skal vælge den linje du vil gå på.

...
Continue reading

Pigen der drømte om at blive journalist

Pigen der drømte om at blive journalist

I 2005 mødte jeg en skøn teenager med palæstinensisk baggrund. Hun henvendte sig sammen med et par andre piger, fordi hun drømte om at blive journalist og gerne ville starte et ungdomsmagasin. I en tid hjalp jeg dem med at finde kontakter, som de kunne bruge til at få omsat planen til virkelighed. De deltog også i et beboerblads-kursus og skrev flere artikler til Nordstjenen, der var beboerbladet i Albertslund Nord - også kendt som "gårdene".

Souha Al-Mersal hed pigen, som var både ambitiøs og målrettet. Siden har jeg fulgt hende lidt på facebook og på hendes blog www.souhaalmersal.com. Og nu 12 år senere, hvor jeg er ved at ansætte juniorjournalister, får jeg lyst til at spørge hende, hvordan det gik med drømmen, og dele lidt af hendes liv med jer her.  Så nu skal I bare høre, hvad hun svarede: 

Hvad er dit stærkeste minde fra Albertslund?

Dét, jeg husker bedst fra min barndom i Albertslund er de lune sommeraftener, hvor jeg legede med andre børn i vores gård. Vi gemte os bag buskene, legede dåseskjul, plukkede blommer eller byggede huler mellem de grønne træer. Engang husker jeg, at vi slæbte en gammel lænestol ind i vores ’hule’, som lå mellem buskene. Vi kunne altid finde på at slæbe gammel skrammel til vores ’ hemmelige gemmested’. Det var trygt og nærværende at bo i gårdene. Vennekredsen var mangfoldig, og børnenes latter bredte sig i horisonten. Alle kendte børn fra forskellige baggrunde, og man overhørte altid både tyrkiske, pakistanske og arabiske dialekter om dagen. Nogle gange, når vi var heldige, fik vi tilbudt et stykke tyrkisk fladbrød af vores underbo, som kunne redde vores dag.  

...
Continue reading

Bloklands børn som med-skabere

Bloklands børn som med-skabere

I foråret 2016 blev fælleshuset i Blokland anvendt til at samle 5-7 børn i alderen 10-13 år fra Blokland. Børnene mødte hver tirsdag eftermiddag frivilligt op til krævende idéudviklingsøvelser omkring tematikker som tryghed, fællesskab og mødesteder.

Børnene havde tilmeldt sig ambassadør-gruppen for projektet Børn Bygger Blokken – et projekt, der havde til formål at få børnene idéer til, hvordan udearealerne i Blokland kan blive mere attraktive for børn og unge samt skabe ejerskab hos børnene og deres familier til den fremtidige forandring af Blokland. 

...
Continue reading

Aktive medborgere støtter unges uddannelse

Aktive medborgere støtter unges uddannelse

Kender du det, at man er tilskuer til folkeskolereformen, undervisningen og lærernes bestræbelser på at få skoledagen med op til 28 elever til at hænge sammen? Man kan være en glad og taknemmelig tilskuer. Eller man kan være en kritisk og frustreret tilskuer. Men man kunne faktisk også vælge som aktiv medborger at give skolen en hånd.

Det er præcis, hvad en gruppe teknisk begavede mennesker har besluttet sig for at gøre i Kanalens Kvarter i Albertslund.

Det hele begyndte en dag, da Flemming Dahl gik ind ad døren til Albertslund Boligsociale Center. "Jeg har en idé om, at jeg vil bygge modeller med kvarterets unge og give dem noget fornuftigt at tage sig til i deres fritid. Jeg har hørt, at du er den rette at tale med."

...
Continue reading

Frivillige eller aktive? - Et bud på en frivilligpolitik for boligområdet.

Frivillige eller aktive? - Et bud på en frivilligpolitik for boligområdet.

Hvad skal der til, for at vi tager aktiv del i det sociale liv og miljø det sted, vi bor? Man kan jo bruge sin fritid på så utroligt mange andre meningsfulde ting. Måske kan du hente inspiration i ABC's frivilligpolitik.

I Albertslund er der en lang og stolt tradition for aktivt medborgerskab og beboerdemokrati. Engagementet har imidlertid i de senere årtier været for nedadgående, og nogle steder er det kun et fåtal af beboerne, der tager aktivt del i boligafdelingens liv og udvikling. Det oplever man også andre steder i landet. Beboermøderne/afdelingsmøderne, hvor de vigtige beslutninger træffes, er ikke overrendte, og for en smal afdelingsbestyrelse kan det i sagens natur være en udfordring at repræsentere beboergrupper, som er et helt andet sted i livet end en selv. Derfor har mange bestyrelser et ønske om, at flere beboere og andre beboergrupper bliver inddraget i boligområdernes liv. Men hvad skal der til, for at det sker?

Siden 2008 har vi i Albertslund Boligsociale Center arbejdet med inddragelse, netværk og demokrati. Opgaven har været at få flere beboere til at engagere sig i deres boligområde og føle et ejerskab også uden for deres egen dørtærskel - med alt hvad det har af afledte positive effekter, såsom netværk, forskønnelse og tryghed.

...
Continue reading

Essens af den boligsociale indsats 2017-20

Essens af den boligsociale indsats 2017-20

1. januar 2017 startede en ny boligsocial indsats i Albertslund, som varer fra 2017 til udgangen af 2020. Indholdet af indsatsen er beskrevet i en boligsocial helhedsplan, som er godkendt af Landsbyggefonden.

Hvad er visionen?

Visionen er at skabe attraktive og velfungerende almene boligområder i Albertslund med engagerede og aktive medborgere.


Hvem er med?

Helhedsplanen dækker de fire boligområder: Hedemarken, Kanalens Kvarter, Blokland og Albertslund Nord. I alt 2.228 husstande med ca. 5.000 beboere.

...
Continue reading

Velkommen til ABC version 2.0

Velkommen til ABC version 2.0

Vi har taget hul på et nyt kapitel i det boligsociale arbejde i Albertslund. Som medlem af ABC’s bestyrelse ser jeg frem til samarbejdet i 2017-20. 

At der skal være en bestyrelse for den boligsociale helhedsplan er en ny opfindelse fra Landsbyggefonden – men den bygger i vid udstrækning på den model, som vi allerede kender fra ABC. Hidtil har vi kaldt det en visionsgruppe, men fremadrettet er vi altså en bestyrelse. I ABC’s bestyrelse medvirker Borgmesteren, Kommunaldirektøren, ledende beboerdemokrater fra de tre organisationsbestyrelser samt repræsentanter fra den øverste ledelse i KAB og BO-VEST – deltagelse og engagement på allerhøjeste niveau. Jeg oplever, at dette engagement i det boligsociale arbejde hidtil har været en stor gevinst for alle parter. Vi får talt sammen om ting, som vi ellers ikke ville have gjort, og som rækker længere ud i vores fælles interesse i Albertslunds udvikling. Der kan komme meget godt ud af at samarbejde i en boligsocial bestyrelse.

Så nyt – men måske alligevel ikke så nyt igen – for os her i Albertslund. (Se mere om ABC’s organisering her).

...
Continue reading

Bydelsmødre gør status i Albertslund

Bydelsmødre gør status i Albertslund

Hvad kræver det at implementere et projekt som Bydelsmødre i en by som Albertslund? Hvilke udfordringer støder man ind i, når man går i gang med at række hånden ud for at hjælpe kvinder i eget netværk? Hør Ferial og Nina, Bydelsmødre i Albertslund, evaluere på, hvorfor det er så vigtigt at skabe tillid i deres arbejde, og hvilke områder de har måtte lægge flest kræfter i.

I Albertslunds boligsociale helhedsplan for 2013-2016 havde styregruppen i Albertslund Nord valgt at arbejde for at få Bydelmødre til området. I 2014 blev de første 12 kvinder med forskellige etniske baggrunde uddannet til at kunne hjælpe kvinder i Albertslund. Gruppen består af kvinder, der taler somali, tyrkisk, arabisk, urdu og dansk.

I videoklippet fortæller Ferial og Nina om, hvorfor de er Bydelsmødre

...
Continue reading

Sådan gør du tomme lokaler til en ressource

Sådan gør du tomme lokaler til en ressource

Tænk, hvis noget af det, der ikke betyder noget for dig, er guld for andre. Og tænk, hvis du kunne låne det ud eller dele det, og måske endda få noget bedre i bytte. Se dig omkring. Måske går du hver dag, uden at bemærke det, forbi en overset ressource. En person, en virksomhed, et byrum eller – som her – et lokale. 

I april 2016 åbnede det almene boligområde Blokland (www.blokland.dk) et midlertidigt kreativt arbejdsfællesskab i en nedlagt daginstitution. Siden kommunen lukkede børnehaven fire år tidligere, var de 413 m2 ikke blevet genudlejet, fordi de ventede på en stor renovering af hele bebyggelsen. Fordums børnestemmer og summende aktivitet på legepladsen var afløst af mørke, forladte og gabende tomme lokaler. Bebyggelsen havde her en oplagt ressource, som gik til spilde. 

...
Continue reading

Sådan måler du naboskab

Sådan måler du naboskab

Har du brug for at tage temperaturen på dit boligområde? Eller at holde øje med, om trivslen bliver større eller mindre over tid? Det har vi i Albertslund Boligsociale Center og de deltagende almene boligafdelinger gjort en hel del ud af.

En af de ting, som det boligsociale arbejde bidrager til, er øget social kapital i boligområderne. Social kapital er den tillid og merværdi, der opstår, når mennesker mødes, og ressourcer bringes sammen. Men hvordan måler man den sociale kapital? Vi ved godt selv, om der er høj eller lav social kapital i de sammenhænge, vi som mennesker er involveret i. Men i disse monitoreringstider er det vigtigt at kunne dokumentere udviklingen, og måle om ens indsats har en effekt.

I Albertslund har vi siden 2008 med 3-4 års mellemrum gennemført store naboskabsundersøgelser ved hjælp af redskabet naboskabet.dk. Redskabet er et gratis tilgængeligt spørgeskema, og det er efter min overbevisning det bedste bud på en seriøs måling. Der er masser af ting, man kan indvende vedrørende valget af spørgsmål og udformningen. Men hvis nogen kender til et bedre redskab, vil jeg gerne høre om det…

...
Continue reading

En beboercafé – De tre vigtigste gevinster og de tre vigtigste erfaringer

En beboercafé – De tre vigtigste gevinster og de tre vigtigste erfaringer

I Kanalens Kvarter i Albertslund har de to afdelingsbestyrelser i samarbejde med ABC gennem flere år arbejdet på at få etableret en beboercafé i et tomt lokale. Det var et stort ønske at skabe et sted, hvor man kunne samles i boligområdet. En dag blev det virkelighed og der stod et færdigt lokale med køkkenfaciliteter. I dag er caféen, Café 72, et sted med liv og med mange forskellige aktiviteter. En fast gruppe på 14 frivillige beboere står for at drive caféen. 
Men hvorfor er det overhovedet en god idé med en beboercafé og hvad skal man være opmærksom på?
Det kan du læse mere om herunder.

 

De tre største gevinster for boligområdet 

1. Alle kan være med
Vi arbejder i Albertslund efter ABCD metoden (Asset-Based Community Development) og fokuserer således dels på de fysiske ressourcer, men også på de menneskelige ressourcer i et boligområde. En café rummer en bred palette af arbejdsopgaver. Der er nogle, der skal lave kommunikation, nogle skal lave mad, nogle som udvikler nye arrangementer og nogle der rydder op og vasker op. Alle er lige vigtige, og ingen kan undværes.  De forskellige opgaver betyder, at vidt forskellige mennesker kan bidrage på hver deres måde og med deres forskellige forudsætninger og ressourcer. Det betyder, at der derfor i en café er mulighed for at skabe netværk og kendskab på tværs af grupper, som ellers ikke ville have kontakt med hinanden i boligområdet. En stor fordel for naboskabet og trygheden. Læs mere om ABCD her http://www.abcdinstitute.org/ 

...
Continue reading

Byhave samler folk som aldrig før

Byhave samler folk som aldrig før

Vil du gerne lære dine naboer bedre at kende? Hvad end naboen er en daginstitution, en skole, et ejendomskontor, et villakvarter, en boligblok, en gammel dame, en træt teenager eller en sprælsk syvårig, så virker det med en byhave.

I Hedemarken i Albertslund blev en byhave starten på et stærkt fællesskab i bydelen. Et samarbejde i kvarteret havde før været forsøgt. Men med Byhaven 2620 har aktørerne i området fundet noget at være sammen om, som er relevant for alle: Vuggestuebørn, klubdrenge, børnefamilier, pensionister, rig, fattig og forskellige kulturer.

...
Continue reading

Resultater af naboskabsundersøgelse 2016 - DE VOKSNE

Resultater af naboskabsundersøgelse 2016 - DE VOKSNE

I 2016 gentog fire boligområder med ABC's hjælp en stor naboskabsundersøgelse. Alle områder har foretaget samme undersøgelsen en eller flere gange tidligere, så det er muligt at se, hvordan trivslen i boligområderne har udviklet sig over 3-8 år. Til undersøgelsen er benyttet naboskabet.dk, som også giver mulighed for at måle boligområdet i forhold til et gennemsnit af lignende boligområder, der har gennemført undersøgelsen inden for det seneste år.

Naboskabet.dk måler på syv forskellige parametre: 

  • Den generelle tilfredshed med at bo i området
  • Naboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?
  • Beboernes kontakter uden for området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.
  • Trygheden – hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i området?
  • Det fysiske miljø – hvor meget glæde har man af faciliteterne, og hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?
  • Ressourcer i boligområdet – forstået som, hvor meget man laver sammen i området. Er der lyst og energi til mere?
  • Accept af forskellighed – tolerancen over for, at der bor personer i området, som er anderledes end en selv?

Der er stillet i alt 73 spørgsmål til de voksne, lidt færre til børn og unge. Svarene samles i trafiklys-illustrationer, der viser tendenserne for de syv parametre. Grøn farve illustrerer positive svar, rød negative svar, og gul neutrale svar. Man kan også vælge at dykke ned i de enkelte spørgsmål, hvis der er noget specifikt, man vil undersøge nærmere.

Stor deltagelse

Alle beboere på 6 år og opefter er blevet spurgt. Og deltagelsen i undersøgelsen har været imponerende.

...
Continue reading

Velkommen

Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.