Nyeste blogindlæg

ABC Blog

Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.
jan
19

Sådan måler du naboskab

Sådan måler du naboskab

Har du brug for at tage temperaturen på dit boligområde? Eller at holde øje med, om trivslen bliver større eller mindre over tid? Det har vi i Albertslund Boligsociale Center og de deltagende almene boligafdelinger gjort en hel del ud af.

En af de ting, som det boligsociale arbejde bidrager til, er øget social kapital i boligområderne. Social kapital er den tillid og merværdi, der opstår, når mennesker mødes, og ressourcer bringes sammen. Men hvordan måler man den sociale kapital? Vi ved godt selv, om der er høj eller lav social kapital i de sammenhænge, vi som mennesker er involveret i. Men i disse monitoreringstider er det vigtigt at kunne dokumentere udviklingen, og måle om ens indsats har en effekt.

I Albertslund har vi siden 2008 med 3-4 års mellemrum gennemført store naboskabsundersøgelser ved hjælp af redskabet naboskabet.dk. Redskabet er et gratis tilgængeligt spørgeskema, og det er efter min overbevisning det bedste bud på en seriøs måling. Der er masser af ting, man kan indvende vedrørende valget af spørgsmål og udformningen. Men hvis nogen kender til et bedre redskab, vil jeg gerne høre om det…

Continue reading
jan
19

En beboercafé – De tre vigtigste gevinster og de tre vigtigste erfaringer

En beboercafé – De tre vigtigste gevinster og de tre vigtigste erfaringer

I Kanalens Kvarter i Albertslund har de to afdelingsbestyrelser i samarbejde med ABC gennem flere år arbejdet på at få etableret en beboercafé i et tomt lokale. Det var et stort ønske at skabe et sted, hvor man kunne samles i boligområdet. En dag blev det virkelighed og der stod et færdigt lokale med køkkenfaciliteter. I dag er caféen, Café 72, et sted med liv og med mange forskellige aktiviteter. En fast gruppe på 14 frivillige beboere står for at drive caféen. Men hvorfor er det overhovedet en god idé med en beboercafé og hvad skal man være opmærksom på? Det kan du læse mere om herunder.

 

De tre største gevinster for boligområdet 

1. Alle kan være medVi arbejder i Albertslund efter ABCD metoden (Asset-Based Community Development) og fokuserer således dels på de fysiske ressourcer, men også på de menneskelige ressourcer i et boligområde. En café rummer en bred palette af arbejdsopgaver. Der er nogle, der skal lave kommunikation, nogle skal lave mad, nogle som udvikler nye arrangementer og nogle der rydder op og vasker op. Alle er lige vigtige, og ingen kan undværes.  De forskellige opgaver betyder, at vidt forskellige mennesker kan bidrage på hver deres måde og med deres forskellige forudsætninger og ressourcer. Det betyder, at der derfor i en café er mulighed for at skabe netværk og kendskab på tværs af grupper, som ellers ikke ville have kontakt med hinanden i boligområdet. En stor fordel for naboskabet og trygheden. Læs mere om ABCD her http://www.abcdinstitute.org/ 

Continue reading
jan
18

Byhave samler folk som aldrig før

Byhave samler folk som aldrig før

Vil du gerne lære dine naboer bedre at kende? Hvad end naboen er en daginstitution, en skole, et ejendomskontor, et villakvarter, en boligblok, en gammel dame, en træt teenager eller en sprælsk syvårig, så virker det med en byhave.

I Hedemarken i Albertslund blev en byhave starten på et stærkt fællesskab i bydelen. Et samarbejde i kvarteret havde før været forsøgt. Men med Byhaven 2620 har aktørerne i området fundet noget at være sammen om, som er relevant for alle: Vuggestuebørn, klubdrenge, børnefamilier, pensionister, rig, fattig og forskellige kulturer.

Byhaven 2620 startede i 2014, som et boligsocialt samarbejde mellem boligafdelingen AKB Hedemarken og det lokale Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken. Men siden er Herstedlund Skole, daginstitutionen Lindegården, Ungehuset Hedemarken og flere aktive beboere kommet med i samarbejdet, som kaldes 'Byhavens Hænder'.

Continue reading
dec
03

Resultater af naboskabsundersøgelse 2016 - DE VOKSNE

Resultater af naboskabsundersøgelse 2016 - DE VOKSNE

I 2016 gentog fire boligområder med ABC's hjælp en stor naboskabsundersøgelse. Alle områder har foretaget samme undersøgelsen en eller flere gange tidligere, så det er muligt at se, hvordan trivslen i boligområderne har udviklet sig over 3-8 år. Til undersøgelsen er benyttet naboskabet.dk, som også giver mulighed for at måle boligområdet i forhold til et gennemsnit af lignende boligområder, der har gennemført undersøgelsen inden for det seneste år.

Naboskabet.dk måler på syv forskellige parametre: Den generelle tilfredshed med at bo i områdetNaboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?Beboernes kontakter uden for området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.Trygheden – hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i området?Det fysiske miljø – hvor meget glæde har man af faciliteterne, og hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?Ressourcer i boligområdet – forstået som, hvor meget man laver sammen i området. Er der lyst og energi til mere?Accept af forskellighed – tolerancen over for, at der bor personer i området, som er anderledes end en selv?

Der er stillet i alt 73 spørgsmål til de voksne, lidt færre til børn og unge. Svarene samles i trafiklys-illustrationer, der viser tendenserne for de syv parametre. Grøn farve illustrerer positive svar, rød negative svar, og gul neutrale svar. Man kan også vælge at dykke ned i de enkelte spørgsmål, hvis der er noget specifikt, man vil undersøge nærmere.

Stor deltagelse

Alle beboere på 6 år og opefter er blevet spurgt. Og deltagelsen i undersøgelsen har været imponerende.

Continue reading
dec
01

Velkommen

Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.