ABC Blog
Vil du gerne lære dine naboer bedre at kende? Hvad end naboen er en daginstitution, en skole, et ejendomskontor, et villakvarter, en boligblok, en gammel dame, en træt teenager eller en sprælsk syvårig, så virker det med en byhave.
I Hedemarken i Albertslund blev en byhave starten på et stærkt fællesskab i bydelen. Et samarbejde i kvarteret havde før været forsøgt. Men med Byhaven 2620 har aktørerne i området fundet noget at være sammen om, som er relevant for alle: Vuggestuebørn, klubdrenge, børnefamilier, pensionister, rig, fattig og forskellige kulturer.
Byhaven 2620 startede i 2014, som et boligsocialt samarbejde mellem boligafdelingen AKB Hedemarken og det lokale Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken. Men siden er Herstedlund Skole, daginstitutionen Lindegården, Ungehuset Hedemarken og flere aktive beboere kommet med i samarbejdet, som kaldes 'Byhavens Hænder'.
I 2016 gentog fire boligområder med ABC's hjælp en stor naboskabsundersøgelse. Alle områder har foretaget samme undersøgelsen en eller flere gange tidligere, så det er muligt at se, hvordan trivslen i boligområderne har udviklet sig over 3-8 år. Til undersøgelsen er benyttet naboskabet.dk, som også giver mulighed for at måle boligområdet i forhold til et gennemsnit af lignende boligområder, der har gennemført undersøgelsen inden for det seneste år.
Naboskabet.dk måler på syv forskellige parametre: Den generelle tilfredshed med at bo i områdetNaboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?Beboernes kontakter uden for området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.Trygheden – hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i området?Det fysiske miljø – hvor meget glæde har man af faciliteterne, og hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?Ressourcer i boligområdet – forstået som, hvor meget man laver sammen i området. Er der lyst og energi til mere?Accept af forskellighed – tolerancen over for, at der bor personer i området, som er anderledes end en selv?Der er stillet i alt 73 spørgsmål til de voksne, lidt færre til børn og unge. Svarene samles i trafiklys-illustrationer, der viser tendenserne for de syv parametre. Grøn farve illustrerer positive svar, rød negative svar, og gul neutrale svar. Man kan også vælge at dykke ned i de enkelte spørgsmål, hvis der er noget specifikt, man vil undersøge nærmere.
Stor deltagelseAlle beboere på 6 år og opefter er blevet spurgt. Og deltagelsen i undersøgelsen har været imponerende.
Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.