Nyeste blogindlæg

ABC Blog

Velkommen til ABC’s blog. Her på siden kan du følge med i det boligsociale arbejde i Albertslund. Bloggen er for dig, der vil blive klogere på, hvordan en boligsocial indsats kan se ud på nærmeste hold. Her går vi et spadestik dybere og deler løbende erfaringer, evalueringer, målinger, metodeovervejelser og historier fra livet i Albertslunds boligområder. Og vi hører meget gerne om dine erfaringer og perspektiver.
feb
21

Tips til jer, der vil have en bagehytte i boligområdet

Tips til jer, der vil have en bagehytte i boligområdet

Har I et fælles vaskeri, der hvor du bor? Fælles selskabslokaler? Fælles legeplads? Hvorfor så ikke også en fælles bagehytte? Det særlige ved at bo alment er netop de gode muligheder for at skabe fællesskab. Det seneste bevis på dette i Hedemarken i Albertslund er, at man nu kan bage fladbrød over bål midt i boligområdet.

Når du går en tur ned igennem Hedemarken, støder du automatisk på den lille bagehytte, som ligger lige ved siden af vaskeriet. Ud af skorstenen snor røgen sig op mod himlen, og igennem vinduerne kan du se en forsamling damer sidde på gulvet og bage tyrkisk brød. Det er en lang og besværlig proces, og derfor bages der store portioner ad gangen, som ender i store stakke hjemme i fryserne. Allerhelst skal man være 3-5 personer om arbejdet; én, der ruller dej ud, én, som fylder dejen med feta og forårsløg, og én, som bager brødet på den gloende ovn. Den sidste dame i huset folder og pakker brødet.

Det er en meget social måde at bage på, og man bliver nødt til at alliere sig med nogen, man kender, og som har tid til at hjælpe med bagningen. Gülizar Tas fortæller: ”Det er en rigtig hyggelig måde at tilberede mad på, og der bliver grinet meget. Når der bages, kommer der altid nogen og banker på. De kommer forbi for at drikke te og sidde og hygge, imens de andre bager. Hvis bagehytten ikke havde været her, havde de siddet alene i lejligheden, men nu har de mulighed for at komme lidt ud og hygge sig blandt andre - det giver bare en bedre livskvalitet!”

Continue reading
dec
11

Det gode liv i Godthåbsparken

Det gode liv i Godthåbsparken

Godthåbsparken – også kendt som GP – er der, hvor jeg har boet hele mit liv. Jeg var 1 år, da min far besluttede at flytte hele familien til GP. Vi flyttede hertil, inde fra Nørrebro i København. 

Vi havde set på masser af forskellige huse både i Ishøj, Brøndby osv., men det blev Godthåbsparken, som skulle blive vores. Grunden til, at min far besluttede netop at flytte os her til GP, var nok, at han følte, at dette var det mest rolige og hyggelige sted i forhold til de andre steder han havde kigget på rundt omkring.  

Godthåbsparken består af ret store rækkehuse, med 3 etager. Etagerne består af henholdsvis kælder, stue og køkken og øverst værelserne. I alt er der to toiletter, og huset er et fireværelset hus. Boligerne i Godthåbsparken er ejerboliger. Det var en perfekt størrelse på huset, da vi er fem personer i familien. Vi er tre søskende og så vores forældre.

Nabolaget i GP er noget virkelig fantastisk, folk rundt omkring er kærlige og super flinke, alle passer på hinanden. Man kan være meget åben og fri med sine naboer. Ligegyldigt hvad man har brug for, om det er hjælp eller om det er noget i køleskabet man har brug for. Du kan altid tage over til naboerne og spørge.

Continue reading
dec
11

Hvordan er det at være nytilflytter i Albertslund Nord?

Hvordan er det at være nytilflytter i Albertslund Nord?

I Albertslund Nord holdes der hvert halve år en velkomstbrunch til nye beboere, hvor de nye beboere kan lære om, hvordan det er at bo i Albertslund Nord, og hvordan det fungerer. Juniorjournalisterne har været ude at interviewe Sussi og Allan, som lige er flyttet til i oktober måned.

Sussi Jakobsen og Allan Nielsen bor i en lejlighed i Albertslund Nord. Sammen med Sussi og Allan bor lige nu også Sussis tre børn på 16, 29 og 27 år og hendes svigersøn på 27 år. Allans søn på 10 år bor også med familien hver 3. weekend.

Sussi og Allan boede før i et boligområde, hvor de synes, der var beskidt og meget støj. Det synes de er noget helt andet i Nord. ”Opgangene er rene, og udearealerne bliver passet fint,” fortæller Sussi om området, som for nyligt både er blevet renoveret og har fået nye legeredskaber, boldbaner og opholdssteder.

Continue reading
dec
04

Et godt naboskab i Albertslund Syd

Et godt naboskab i Albertslund Syd

For mig, er godt naboskab vigtigt. Men ikke altafgørende. Jeg har boet det samme sted i mine snart 19 år, og kun én nabo er flyttet. Jeg bor i rækkehus i Albertslund Syd og har derfor en nabo på hver side. Jeg vil sige, at vores naboskab med begge familier er godt. Det er rart at småsnakke lidt, når man står og skal låse sig ind efter skole, eller når man er på vej ud.

Mine naboer har kendt mig, siden jeg var helt lille, og jeg har mange gange været på besøg og passet deres børn eller hjulpet med diverse ting de havde brug for. Ét år holdt vi nytårsaften sammen, skålede og talte ned til klokken blev tolv. Det er, hvad jeg tænker, er et godt naboskab. Når man som jeg, bor i rækkehus, er det vigtigt at have et godt forhold, eller som det mindste at kunne holde sin nabo ud. Og jeg tænker at det er noget at være taknemmelig for, taget i betragtning af at DR har lavet en hel programserie over nabostride.

Jeg synes kun det er hyggeligt, når man om sommeren sidder i haven og griller og kan høre latter, børnestemmer og bestik på tallerkener på begge sider. Vi har tilmed lavet en lille klokke, som hænger over plankeværket, så hvis vi skal i kontakt med naboerne og man ikke gider stå og råbe, kan man bare hive i snoren. Gennem årene har vi altid hjulpet hinanden, når der har været brug for det. Lige meget om det var en kop sukker eller en ekstra hånd til at slå græsset eller indstille et nyt tv. Og det giver en form for tryghed, at vide, at hvis noget går helt galt, så er hjælpen ikke længere væk end inde på den anden side af væggen.

Continue reading
Recent Comments
Anna Lysholt Jespersen
Hej Camille Tak for dit indlæg! Jeg synes, at det var sjovt at høre om dig og dine naboers forhold og en sjov idé med klokken. Hvo... Read More
mandag, 11. december 2017 17:30
Camille Marie Graugaard Hansen
Hej Anna. Min have er en fin størrelse vil jeg mene, efter renoveringen har vi mistet lidt kvadratmeter på den, men der er stadig ... Read More
mandag, 11. december 2017 17:42
dec
04

Have og fællesskab

Have og fællesskab


Kender du det, at du gerne vil have jord under neglene, men ingen have har? Her hvor jeg bor i Blokland i Albertslund, har beboerne mulighed for at få deres eget lille højbed på vores fælles græsplæne. Jeg synes, det er et rigtig godt initiativ for dem, der ikke har mulighed for at bo i hus, at de stadig kan have deres egen lille have, som de kan plante i.

I min familie har vi ikke selv en af de små haver, men for os har aktiviteterne omkring haverne alligevel gjort, at vi har været med i nogle fælles arrangementer og er kommet tættere på vores naboer. Min lillesøster og mine forældre har været med til at bage pizzaer i stenovnen, ud af de ting, der er blevet plantet i en fælleshaven.

Jeg har været ude at tale med Ib, som er en af dem, der har sit eget højbed, se videoen lige her:

Continue reading
Recent Comments
Anna Lysholt Jespersen
Hej Emma Mange tak for dit fine indlæg - jeg vidste ikke, at man havde haver i Blokland. Det er også dejligt at høre, at I er ko... Read More
mandag, 11. december 2017 17:16
Camille Marie Graugaard Hansen
Rigtig fint indlæg Emma. Tænker om du eller din familie selv har overevejet muligheden for et højbed til hjemmedyrket grønt? - Ca... Read More
mandag, 11. december 2017 17:36
nov
13

Urban farming - hvad er det?

Urban farming - hvad er det?
Bor du i byen, men har du alligevel lyst til at dyrke dine egne grøntsager? Urban farming kan måske være en mulighed. Familien Bonderup fra Albertslund dyrker selv sine egne grøntsager – selvom det er på et lille areal.

Urban farming er dyrkning af mad i byen. Mange mennesker savner at få jord under neglene og spise mad, som de dyrker selv. Det er derfor populært i byen at have små haver, og fantasien sætter ingen grænser! De fleste har ikke meget plads at dyrke på, så man er nødt til at være lidt kreativ. Man kan både dyrke udendørs og indendørs. Udendørs kan du plante frugt og grønt på din altan, i din egen have, i en fælleshave med dine naboer eller i kolonihaver lidt væk fra, hvor du bor. Indendørs hænger nogle potteplanter op på vægge og i vinduer med plads til krydderurter - det er forskelligt fra familie til familie, hvordan man dyrker grønt.

Lange Eng er et bofællesskab, hvor mange familier bor sammen og har en stor fælles have med bærbuske og æbletræer. Hver familie har derudover mulighed for at dyrke krydderurter, jordbær, ærter eller andet smågrønt på deres terrasse eller i deres forhave, hvor der er plads til krukker og plantekasser. Her bor familien Bonderup, som dyrker nogle af deres egne frugter og grøntsager på deres terrasse. Selvom de kun har enkelte plantekasser, dyrker de alligevel meget forskelligt grønt: Ærter, salat, jordbær, agurker, gulerødder, solbær, brombær, mynte, oregano og mere endnu.

Læs også blogindlægget om Lange Eng.

Continue reading
Recent comment in this post
Camille Marie Graugaard Hansen
Hej Anna. Jeg synes det er et rigtig godt indlæg om urban farming du har lavet. og super godt med links til ideer. Dyrker du selv ... Read More
mandag, 11. december 2017 18:51
okt
09

Hvordan er det at bo i et bofællesskab?

Hvordan er det at bo i et bofællesskab?

Forestil dig, at når du kommer hjem fra arbejde, sidder dine børn ikke hjemme i stuen, men er sammen med deres bedste venner, som de nærmest bor sammen med.

Et bofællesskab er et bosted, hvor man bor tæt sammen og laver ting sammen. Det kan fx være fællesspisning, børnearrangementer, fester, loppemarkeder og madlavning. De fleste bofællesskaber har også et fælleshus, hvor der er spisesal, storkøkken, biograf m.m.

I Albertslund findes et af landets største bofællesskaber. Lange Eng – af nogle kaldet Hippiefirkanten – er placeret lige ved Anstalten ved Herstedvester. Det er et bofællesskab med 54 boliger og et kæmpestort fælleshus.

Continue reading
Recent Comments
Mai Green Petersen
Tak for dit indlæg, Anna. Jeg synes, at Lange Eng lyder som et rigtigt dejligt sted. Jeg tænker på, hvad det mon er, der adskiller... Read More
tirsdag, 10. oktober 2017 11:30
apr
20

Bloklands børn som med-skabere

Bloklands børn som med-skabere

I foråret 2016 blev fælleshuset i Blokland anvendt til at samle 5-7 børn i alderen 10-13 år fra Blokland. Børnene mødte hver tirsdag eftermiddag frivilligt op til krævende idéudviklingsøvelser omkring tematikker som tryghed, fællesskab og mødesteder.

Børnene havde tilmeldt sig ambassadør-gruppen for projektet Børn Bygger Blokken – et projekt, der havde til formål at få børnene idéer til, hvordan udearealerne i Blokland kan blive mere attraktive for børn og unge samt skabe ejerskab hos børnene og deres familier til den fremtidige forandring af Blokland. 

I sensommeren byggede ambassadør-gruppen – sammen med et hold af professionelle – dele af de idéer, de i fællesskab var kommet frem til og allerede havde lavet mini-modeller af. 

Continue reading
jan
30

Sådan gør du tomme lokaler til en ressource

Sådan gør du tomme lokaler til en ressource


Tænk, hvis noget af det, der ikke betyder noget for dig, er guld for andre. Og tænk, hvis du kunne låne det ud eller dele det, og måske endda få noget bedre i bytte. Se dig omkring. Måske går du hver dag, uden at bemærke det, forbi en overset ressource. En person, en virksomhed, et byrum eller – som her – et lokale. 

I april 2016 åbnede det almene boligområde Blokland (www.blokland.dk) et midlertidigt kreativt arbejdsfællesskab i en nedlagt daginstitution. Siden kommunen lukkede børnehaven fire år tidligere, var de 413 m2 ikke blevet genudlejet, fordi de ventede på en stor renovering af hele bebyggelsen. Fordums børnestemmer og summende aktivitet på legepladsen var afløst af mørke, forladte og gabende tomme lokaler. Bebyggelsen havde her en oplagt ressource, som gik til spilde. 

Afdelingsbestyrelsen besluttede sammen med den boligsociale indsats at sætte lokalerne i spil. Men hvem kan bruge lokaler, som er ramponerede, har malerier af grise og superhelte på væggene, og som kun er på lånt tid? Og hvordan kommer det også boligområdet til gode? 

Continue reading
jan
19

En beboercafé – De tre vigtigste gevinster og de tre vigtigste erfaringer

En beboercafé – De tre vigtigste gevinster og de tre vigtigste erfaringer

I Kanalens Kvarter i Albertslund har de to afdelingsbestyrelser i samarbejde med ABC gennem flere år arbejdet på at få etableret en beboercafé i et tomt lokale. Det var et stort ønske at skabe et sted, hvor man kunne samles i boligområdet. En dag blev det virkelighed og der stod et færdigt lokale med køkkenfaciliteter. I dag er caféen, Café 72, et sted med liv og med mange forskellige aktiviteter. En fast gruppe på 14 frivillige beboere står for at drive caféen. Men hvorfor er det overhovedet en god idé med en beboercafé og hvad skal man være opmærksom på? Det kan du læse mere om herunder.

 

De tre største gevinster for boligområdet 

1. Alle kan være medVi arbejder i Albertslund efter ABCD metoden (Asset-Based Community Development) og fokuserer således dels på de fysiske ressourcer, men også på de menneskelige ressourcer i et boligområde. En café rummer en bred palette af arbejdsopgaver. Der er nogle, der skal lave kommunikation, nogle skal lave mad, nogle som udvikler nye arrangementer og nogle der rydder op og vasker op. Alle er lige vigtige, og ingen kan undværes.  De forskellige opgaver betyder, at vidt forskellige mennesker kan bidrage på hver deres måde og med deres forskellige forudsætninger og ressourcer. Det betyder, at der derfor i en café er mulighed for at skabe netværk og kendskab på tværs af grupper, som ellers ikke ville have kontakt med hinanden i boligområdet. En stor fordel for naboskabet og trygheden. Læs mere om ABCD her http://www.abcdinstitute.org/ 

Continue reading
jan
18

Byhave samler folk som aldrig før

Byhave samler folk som aldrig før

Vil du gerne lære dine naboer bedre at kende? Hvad end naboen er en daginstitution, en skole, et ejendomskontor, et villakvarter, en boligblok, en gammel dame, en træt teenager eller en sprælsk syvårig, så virker det med en byhave.

I Hedemarken i Albertslund blev en byhave starten på et stærkt fællesskab i bydelen. Et samarbejde i kvarteret havde før været forsøgt. Men med Byhaven 2620 har aktørerne i området fundet noget at være sammen om, som er relevant for alle: Vuggestuebørn, klubdrenge, børnefamilier, pensionister, rig, fattig og forskellige kulturer.

Byhaven 2620 startede i 2014, som et boligsocialt samarbejde mellem boligafdelingen AKB Hedemarken og det lokale Bibliotek- og Medborgercenter Hedemarken. Men siden er Herstedlund Skole, daginstitutionen Lindegården, Ungehuset Hedemarken og flere aktive beboere kommet med i samarbejdet, som kaldes 'Byhavens Hænder'.

Continue reading
dec
03

Resultater af naboskabsundersøgelse 2016 - DE VOKSNE

Resultater af naboskabsundersøgelse 2016 - DE VOKSNE

I 2016 gentog fire boligområder med ABC's hjælp en stor naboskabsundersøgelse. Alle områder har foretaget samme undersøgelsen en eller flere gange tidligere, så det er muligt at se, hvordan trivslen i boligområderne har udviklet sig over 3-8 år. Til undersøgelsen er benyttet naboskabet.dk, som også giver mulighed for at måle boligområdet i forhold til et gennemsnit af lignende boligområder, der har gennemført undersøgelsen inden for det seneste år.

Naboskabet.dk måler på syv forskellige parametre: Den generelle tilfredshed med at bo i områdetNaboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?Beboernes kontakter uden for området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.Trygheden – hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i området?Det fysiske miljø – hvor meget glæde har man af faciliteterne, og hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?Ressourcer i boligområdet – forstået som, hvor meget man laver sammen i området. Er der lyst og energi til mere?Accept af forskellighed – tolerancen over for, at der bor personer i området, som er anderledes end en selv?

Der er stillet i alt 73 spørgsmål til de voksne, lidt færre til børn og unge. Svarene samles i trafiklys-illustrationer, der viser tendenserne for de syv parametre. Grøn farve illustrerer positive svar, rød negative svar, og gul neutrale svar. Man kan også vælge at dykke ned i de enkelte spørgsmål, hvis der er noget specifikt, man vil undersøge nærmere.

Stor deltagelse

Alle beboere på 6 år og opefter er blevet spurgt. Og deltagelsen i undersøgelsen har været imponerende.

Continue reading