Nyeste blogindlæg

Jeppe Jeziorski Jensen

En trivselsaften giver fællesskab i klassen

trivsel2

Når første skoledag indtræffer, drømmer alle om en klasse med god trivsel blandt eleverne og et godt samarbejde mellem lærere og forældre. I nogle klasser er det ikke så nemt at komme hertil. Der kan være elever og forældre, som har brug for noget ekstra, nogle familier har måske svært ved at forstå vigtigheden af legeaftaler og deltagelse i børnenes sociale liv.
Trivselsaftenerne, som startede i 2018, har været et forsøg på at udvikle et koncept for en indsats, der kan være med til at skabe god trivsel i en klasse.


På en tilfældig trivselsaften i 2020….

Her mødes halvdelen af 2.E fra Herstedøster Skole først, og siden den anden halvdel af klassen ugen efter. Elever kommer stormende ind ad døren til beboerhuset i Damgården i boligområdet Albertslund Nord. De råber hej til deres to lærere og til de to boligsociale medarbejdere, som børnene efterhånden kender rigtig godt. De smider jakken i garderoben. Der dufter af stegt kylling fra ovnen, og børnene løber ind i den store sal og begynder straks en fangeleg med de andre børn, som er dukket op. Man kan mærke, at børnene har glædet sig til at komme og har snakket om det i løbet af dagen, både med kammerater og lærere. Forældrene følger efter deres børn ind i salen, tager en kop kaffe og hilser på de andre forældre. Der står både kaffe, vand og grøntsagssnacks til børn og voksne, så den begyndende sult kan holdes på afstand, indtil der skal spises aftensmad som afslutning på aftenen. Sådan starter en trivselsaften typisk.


Det handler ikke kun om hygge

Trivselsaftnerne er en del af den boligsociale indsats vedrørende familier og forebyggelse. De skal skabe udgangspunkt for et godt samarbejde, hvor relationer styrkes både mellem børnene i en klasse, men også forældrene imellem, samtidig med at der bygges en uformel forbindelse til læreren.

Aftenerne skal udvikle trivslen i en klasse og modarbejde nogle af de forhold, der kan stå i vej for trivslen og sammenholdet. Særligt skal trivselsaftnerne skabe en forventningsafstemning forældre imellem samt mellem forældre, lærer og skolen. Det er vigtigt, at forældre i en klasse er enige om at støtte op om samarbejde, legeaftaler, den gode tone og deltagelse i fællesskabet. Denne forventningsafstemning har vi opnået ved hjælp af dialog i cirkler, hvor alle kommer til orde. Samtidig bliver børnene samlet til nogle gode aktiviteter, der er kreative, aktive og inddragende i fællesskabet.


En trivselsopskrift

Et eksempel på et program for en trivselsaften ser således ud:

  • 17.00 Velkommen. Lærer og boligsocial medarbejder byder velkommen og sætter programmet for i dag. Fokus på skiftet fra 0. til 1. klasse. Hvad er anderledes? Hvad forventes?
  • 17.05 Cirkeløvelse
  • 17.15 Hurtig leg for børn og voksne.
  • 17.30 Lærere lægger op til den kommende snak
    • Hvad er vigtigt, når du gerne vil støtte op om dit barns læring? Hvordan kan man støtte op?
    • Hvad er vigtigt for at støtte op om klassen som fællesskab? Hvad betyder det, og hvordan?
    • Plads til snak på tværs.
  • 17.30 Samtidigt laver en anden boligsocial medarbejder struktureret leg for børnene udendørs.
  • 18.15 Spisning
  • Fælles oprydning
  • Afslutning. Havde vi en god aften? Hvad tager vi med hjem?
  • 19.00 slut
trivselsaften 

En trivselsaften starter kl. 17. Det skal være muligt for forældrene at komme fra arbejde og hente børn, så det må ikke lægges for tidligt. Vi valgte at afholde trivselsaftner primært på tirsdage og torsdage. Det har handlet om, hvornår der var ledige lokaler, samt at vi har været fleksible i forhold til, hvornår klassens elever går til fritidsaktiviteter. Blandt andet var der mange børn, der gik til svømning på en dag, der så blev fravalgt. Desuden har vi også holdt os fra mandage og fredage, da mandage ofte er stressede og pressede i familien. Modsat er fredagen en dag, hvor der oftest er andre og festlige aftaler.

Vi har understreget, at det skal være let for familierne at deltage, og af den grund har vi også hold trivselsaftnerne åbne, så hele familien kan deltage, og der ikke skal findes pasning til søster eller bror. Ud fra devisen om at gøre aftenerne så lette at deltage i som muligt, har vi prioriteret at der skal være aftensmad til alle arrangementerne. Man skal altså ikke hjem og nå at lave mad. Vi har valgt at lægge en del ressourcer i maden, så det ikke bare er take-away pizza, men derimod noget hjemmelavet og sundt. Det kan være med til at inspirere familierne til at lave nye sunde og børnevenlige retter derhjemme. Samtidig bruger vi maden som en aktivitet, hvor vi inddrager børnene til at hjælpe med elementer af madlavningen. Til sidst er det også en almen dannende situation at spise sammen. Der skal dækkes bord, der skal snakkes, og der skal også ryddes af bordet og ryddes op i lokalet i fællesskab.


Overvejelser om håndholdt indsats

For at sikre at flest muligt familier deltager og for at skabe en deltagelseskultur i klassen, har vi prioriteret at følge grundigt op på alle familierne, når vi inviterer. Vi vil gerne have, at forældrene tilmelder sig, eller melder fra som minimum. Samtidig understreger vi også, hvis de melder afbud, at vi meget gerne vil have dem med næste gang, og at det er vigtigt for fællesskabet i klassen, at de prioriterer at komme.

I forhold til kommunikation og invitation er der mange overvejelser om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, når man skal have en gruppe forældre i tale. Skolen har det officielle system i form af Aula, der findes en klasse-facebookgruppe, og der er den klassiske telefon og mailliste. Alt efter om man er klasselærer eller boligsocial medarbejder har man på grund af GDPR-regler forskellige muligheder til rådighed. Vi har i første omgang fået lov til at få forældrenes telefonnumre og af den vej haft mulighed for at sende SMS’er, samtidig har klasselæren sendt information via den officielle vej på Aula. Vi har valgt at informere både over Aula og via SMS, da vi ved, at ikke alle familier er opdateret på Aula dagligt, og selv ikke alle der vender tilbage på henvendelser. Her er SMS’er nemmere at forholde sig til. Det kan opfattes som dobbeltkonfekt, og med tiden forestiller vi os også, at man primært skulle kommunikere over Aula, og så have SMS i baghånden.

Til sidst er det afgørende at notere sig, at der kun skal være én, der samler tilmeldinger, da det kan være forvirrende, at der er flere steder, man kan tilmelde, og det er svært at få overblik over tilmeldte. I den nuværende form har det været den boligsociale medarbejder og klasselæren, der har taget imod tilmeldinger, og her har der været lidt forvirring. Derfor er det vigtigt læring, at det til en anden gang skal afklares, hvem der tager imod, og hvem der følger op. Fremadrettet kunne det sagtens være kontaktforældrene, der står for sådan en opgave, ligesom de jo også fremover skal drive den generelle trivsel i klassen.


Samskabelse

Trivselsaftnerne er blevet til i et samarbejde med skoleledelsen og lærerteamet og det boligsociale hold, og vi kunne hver især ikke have lavet trivselsarrangementerne. Lærere og skoler har i det hele taget rygende travlt med at skabe nogle gode rammer for deres elever, både i forhold til læring og trivsel. Her bliver der heldigvis også brugt ressourcer på at have samarbejde med forældrene, så forældrene ved, hvad der bliver forventet af hjemmet. Men det kan nogle gange opfattes som om, det i højere og højere grad er skole og institutioner, der opdrager vores børn - det er i hvert tilfælde her, vores børn bruger de fleste af deres vågne timer. Derfor er det vigtigt at understrege vigtigheden af, at forældre støtter op om børnenes skolegang.

Kontaktforældre har også en rolle for at skabe denne trivsel, men hvis ikke der er støtte nok til de arrangementer, der bliver lavet fra deres side, så mister de motivationen. Derfor kan den boligsociale helhedsplan have en rolle i at bidrage i samarbejdet om at styrke trivslen. I de sidste fire år har vi arbejdet ud af boligområderne for på den måde at åbne en dør ind til blandt andre skolen, og sammen med familierne lave en ny type samarbejde. Lige netop i forhold til at samarbejde med skolen, kan det boligsociale byde ind med lokaler og ekstra ressourcer, som skole og lærere ikke har. Argumentet for at gå ind og støtte samarbejdet med skole og forældre, er at nogle af de beboere, som vi arbejder for, er forældre til eleverne i skolen, og skolens elever er børnene i boligområderne. Hvis der er trivsel i skolen og i klasserne, kan vi gå ud fra, at der også vil være et øget potentiale for øget trivsel hjemme i boligområderne. Samtidig kan vi som boligsociale medarbejdere bruge en anden slags ressourcer på relationsarbejdet, og vi kan skabe forbindelse mellem de familier, der kunne have behov for nogle af de andre tilbud, der findes i boligområderne.

I Albertslund er børnene blandet på de fire skoler, og af den grund går børn i samme opgang ikke nødvendigvis i samme skole. Så selv om den boligsociale helhedsplan er centreret om specifikke boligområder, har vi i projektgruppen for indsatsen prioriteret samarbejdet med én skole og én klasse ad gangen. Vi har altså vurderet, et det ikke giver mening kun at lave et tilbud for de familier og børn, der bor i de boligområder, som har en helhedsplan. 


En opstart af et samarbejde - vær konkret, men fleksibel

Vi ved, at det kræver både deltagelse fra ledelse og lærere på skolen, hvis man skal ud over rampen med et samarbejde. Så selv om vi som boligsocial helhedsplan kom til ledelsen på skolen med ressourcer og en meget fleksibel indgang til et samarbejde, fandt vi ud af, at hvis ikke vi var meget konkrete om, hvad vi ville, så var det svært at inddrage lærerne. Modsat når vi havde dialog med lærere, var de ikke altid afklarede med, hvilke rammer for deltagelse de var tildelt fra ledelsens side. Her er vores erfaring med, hvad der er afgørende for at komme hele vejen rundt:

  • Konkret forslag til projekt
  • Sparring og accept fra ledelse
  • Videreudvikling med lærere
  • Evaluering og tilpasning, når projektet er begyndt af projektgruppen (bestående af boligsocial medarbejder, indskolingsleder samt lærerteamet for den udvalgte klasse).

Samarbejdet viste sig at skulle konkretiseres meget mere, end vi havde gjort til en start, og lærerne havde svært ved at se deres rolle.

Til at starte med havde projektet form som legegrupper uden for skolen. Vi fandt ud af, at det på trods af, at der er oprettet legegrupper i de fleste klasser, så er der typisk udfordringer med at få dem til at køre. Samtidig vurderede vi, at det ville være mere givtigt at lave mere end bare legegrupper, hvor børnene mødtes og legede på tværs. Det boligsociale team har bidraget med at skabe et forum, hvor også forældrene kunne mødes og lære hinanden at kende, og ikke mindst et forum for læreren at mødes med forældrene og få dialog og forventningsafstemning, om hvordan man bedst støtter sit barn i starten af skoletiden. Dvs. vi har sørget for rammerne, maden, legene og det opsøgende arbejde i familier, hvor der har været behov. På den måde har lærerne kunnet bruge deres tid på at det faglige indhold.

"De her aftener har været en rigtig god ramme for at komme i tale med forældrene på en uformel måde. Der har været styr på rammen fra det boligsociale teams side, og på den måde har jeg haft frie hænder til at give mig tid til at tage nogle af de snakke med forældrene, som jeg normalt ikke har tid og mulighed for at tage. Her har jeg snakket mere uformelt, og er kommet tættere på forældrene og har lært dem bedre at kende, samtidig med at jeg har kunnet forklare og forventningsafstemme med forældre omkring ting, der har været brug for at formidle. Det giver mening at dele klassen op, så der er lidt færre børn og forældre at forholde sig til ad gangen. Det gør, at jeg kan nå bedre rundt og få snakket med flere. Vi har sammen arbejdet målrettet for at få så mange familier til komme som muligt, og jeg er meget tilfreds med den gode opbakning, der har været fra forældrenes side. På samme måde kan jeg mærke, at børnene glæder sig til at komme til trivselsaften, når jeg snakker med dem i løbet af dagen." 
- Klasselærer Line Tarp
 
Kugler
 

Navnet 'trivselsaftener'

Trivselsaften har jeg lånt fra det svenske sprog. Her laver de ude i de små lokalsamfund Trivselskväl. Det er aftener, hvor lokalsamfundet mødes i Hembygds Parken om sommeren. Der spises hjemmebagt kage, der grilles pølser, og der er lokal folkemusik på scenen. Dette er med til at sikre trivsel i et lokalsamfund. Her er alle velkomne, og der opstår god mulighed for, at naboer kan komme hinanden ved og snakke uformelt sammen. Det er det, jeg har ladet mig inspirere af, for at få en god og positiv titel til indsatsen. Det er vigtigt at invitere til noget, der lyder rart, indbydende og ufarligt. Hvem vil ikke have trivsel i sit barns klasse?

Vi startede med en klasse, der blev der udpeget, fordi den havde haft en svær start. Her var en højere procentdel af børn med uafklarede udfordringer, og en meget geografisk blandet klasse, som var samlet fra mange forskellige kvarterer i byen. Der var mere uro i klassen end normen, og der var flere udfordringer i kommunikation mellem forældre. Derfor var det et rigtig godt sted at starte. Der var både interesse fra ledelse og lærer, samt en stærk motivation fra forældrene til at deltagei at styrke klassens trivsel.

Stærke klasser på egne ben

Vi har nu været engageret i samarbejdet med den første klasse, som vi startede med, i halvandet år. Løbende har vi inddraget kontaktforældrene og spurgt dem til råds og sparret med dem. Dog har det niveau, som vi har lagt for trivselsarrangementerne været forholdsvist ambitiøst. Vi og lærerteamet har haft et stærkt ejerskab, og vi har stået for fremdriften. Derfor er det først det sidste halve år, vi er begyndt at lægge mere ejerskab over til kontaktforældrene. Vi afslutter nu forløbet for klassen. I den proces har vi arbejdet med at forankre trivselsindsatsen sammen med kontaktforældrene. Det er nemlig her, alt det ekstraordinære trivselsarbejde normalt ligger. I den sammenhæng har vi planlagt en afslutningsfest sammen med kontaktforældrene, men grundet Covid19 er afslutningen af trivselssamarbejdet med klassen blevet afbrudt. Planen havde været at overlevere trivselsarbejdet mere glidende, men den udefrakommende omstændighed har forhindret det. Til gengæld har vi sammen med trivselsklassen, kontaktforældrene og klasselæren haft et rigtig godt samarbejde og mange af de udfordringer, som var til stede, da vi startede, er efterhånden løst. Ligesådan kan vi mærke, at forældrene kender hinanden bedre og er bedre til at snakke sammen, og der er et stærkt ønske om at en fortsat god trivsel i klassen fra deres side.

I foråret var det planlagt at vi skulle have været i gang med en ny klasse. Endnu en gang på grund af covid19, har vi valgt at aflyse dette forløb. Her var det planlagt at anvende de erfaringer, vi har gjort os igennem det første forløb. Til gengæld så den nye klasse anderledes ud, idet at der ikke var de samme udfordringer som den første trivselsklasse have ved projektstart. Derfor havde det været interessant at se, om man kunne skabe en generel indsats, som kunne styrke klasser og forældrenes sammenhold på et generelt plan, og skabe en model for et trivselsarbejde der kunne spredes ud til flere klasse som et forebyggende element.


Overvejelser for fremtidig trivsel

Nedenfor vil jeg beskrive nogle af de overvejelser, vi har gjort os i forhold til et fremadrettet samarbejde med Herstedøster Skole, og hvordan en trivselsindsats kunne se ud i en ny helhedsplan. Vi er også meget interesserede i inputs til overvejelser.

Der er mange helhedsplaner rundt omkring i landet, som laver denne slags brobyggende samarbejde mellem boligområder og skoler. Nogle steder samler de udvalgte familier, der har børn, som skal starte i skole, og laver et målrettet forløb for denne gruppe. Her sikres det, at man har fat i lige præcist de familier, der kunne have mest muligt brug for en indsats, i netop det boligområde man arbejder med. Der er dog ingen garanti for, at familierne vil deltage. Hvis vi skulle bruge denne model i Albertslund, ville vi skulle sprede os over familier, der har børn som starter på fire forskellige skoler. Dog kunne det være noget, der styrker familierelationerne på tværs i de boligområder vi arbejder for, så familier med børn på samme alder møder og ser hinanden, uagtet at de måske skal på forskellige skoler og i forskellige klasser. Dette er også noget der kunne være efterspørgsel på. Vi har i stedet prioriteret et tæt samarbejde med én skole og én klasse, hvor vi har udviklet trivselskonceptet.

Det gør vi også på grund af vores ressourcebasserede tilgang: Vi ønsker ikke at samle familier med udfordringer og ad den vej stigmatiserer en gruppe. Vi tror på, at udfordrede familier kan have et andet udbytte af at blive blandet med ressourcestærke familier.

Hvis vi skal udbrede trivselsarbejdet vil det kræve et tættere samarbejde med kontaktforældrene i de enkelte klasser allerede fra starten. På den måde vil kunne dele vores erfaringer med kontaktforældrene allerede ved skolestart. Det kan vi gøre i en vejledning eller manual til trivselsaftner i kombination med et stærkt samarbejde med klasselæren og kontaktforældre med god forventningsafstemning imellem disse. En vejledning vil med fordel kunne opdateres og sættes i aktiv brug, eventuelt med støtte eller ”konsulenthjælp” fra det boligsociale team.

Opstart med maj børn i SFO-regi

I forhold til tidspunkt for opstart af forløb, så har vi i denne omgang startet når klasserne er dannet og har påbegyndt arbejdet i skolen. Her har forældrene allerede mødtes og set hinanden an, og man kan begynde, når der er styr på det meste. En anden meget relevant mulighed kunne være at starte allerede inden skolestart. Fra 1. maj og ind til sommer skifter de kommende elever fra børnehave til SFO. Her kunne det være interessant at lave en trivselsaften i SFO-regi med deltagelse af den kommende klasselærer. Her kunne vi skabe en uformel ramme, hvor det boligsociale team står for rammen, og læreren kan lave en tidlig forventningsafklaring med forældre, om hvad der det vil sige at begynde i 0. klasse.

 

Samarbejdet med Den Kriminalpræventive Enhed i Albertslund, og genoprettende praksis

Vi har samarbejdet med Albertslund Kommunes Kriminalpræventive Enhed (DKE) og brugt deres koncept om genoprettende praksis som en del af vores redskaber til at styrke relationer og løse konflikter. Det er et redskab, Albertslund Kommune er i gang med at rulle ud til alle skoler og institutioner. Fra Abc har vi pointeret, at Genoprettende Praksis er et redskab, som er lige så vigtigt at udbrede til forældrene til eleverne på skolerne. Så der bliver brugt den sammen indgangsvinkel til løsning af konflikter hele vejen rundt. Essensen af den genoprettende praksis handler om et dagligt arbejde for gensidig forståelse, samtidig med et redskab til løsning af aktuelle konflikter gennem konfliktråd. Spørgsmålet om ”hvad” der skete i situationen set fra alle parter, afløser spørgsmålet om ”hvorfor”.

Du kan læse mere om genoprettende praksis her: https://www.folkeskolen.dk/658394/har-albertslund-kommune-fat-i-den-lange-ende

Mens vi venter på renoveringen...
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
fredag, 14. august 2020