Nyeste blogindlæg

Ulrik Brock Hoffmeyer

gæsteblogger om samarbejdet mellem kommune og boligselskaber.

Velkommen til ABC version 2.0

Velkommen til ABC version 2.0

Vi har taget hul på et nyt kapitel i det boligsociale arbejde i Albertslund. Som medlem af ABC’s bestyrelse ser jeg frem til samarbejdet i 2017-20. 

At der skal være en bestyrelse for den boligsociale helhedsplan er en ny opfindelse fra Landsbyggefonden – men den bygger i vid udstrækning på den model, som vi allerede kender fra ABC. Hidtil har vi kaldt det en visionsgruppe, men fremadrettet er vi altså en bestyrelse. I ABC’s bestyrelse medvirker Borgmesteren, Kommunaldirektøren, ledende beboerdemokrater fra de tre organisationsbestyrelser samt repræsentanter fra den øverste ledelse i KAB og BO-VEST – deltagelse og engagement på allerhøjeste niveau. Jeg oplever, at dette engagement i det boligsociale arbejde hidtil har været en stor gevinst for alle parter. Vi får talt sammen om ting, som vi ellers ikke ville have gjort, og som rækker længere ud i vores fælles interesse i Albertslunds udvikling. Der kan komme meget godt ud af at samarbejde i en boligsocial bestyrelse.

Så nyt – men måske alligevel ikke så nyt igen – for os her i Albertslund. (Se mere om ABC’s organisering her).

Hvad der derimod er nyt er, at vi i de kommende fire år skal arbejde målrettet med at involvere flere og nye parter i projektet på nye måder og i større omfang: 

De kommunale parter har i endnu højere grad forpligtet sig til samarbejdet og til projektets hovedformål og hovedindhold og til at levere tid og ressourcer i helt specifikke delprojekter. Det bliver spændende at se, om vi alle kan finde ud af det – og lykkes med de ambitiøse mål.

Udover de kommunale parter, vil vi forsøge i langt højere grad end tidligere at involvere nye parter – det gælder borgere, der bor i almene afdelinger, der ikke er omfattet af LBF-projektet. Og ikke blot borgere, der bor alment, men også grundejerforeninger og andelsboligforeninger. Og det gælder virksomheder m.fl., som vi også hidtil har arbejdet sammen med – men igen: Det ønsker vi mere forpligtende.

Det sker med en forhåbning om at skabe endnu mere fælles forandring til det bedre i endnu større dele af Albertslund – måske endda i hele Albertslund. Det bliver også rigtigt spændende på den måde at få et bredere perspektiv på samarbejdet.

Vi er klar i ABC-sekretariatet til at tage handsken op, at bygge videre på mange års godt arbejde og gode resultater og bringe det endnu videre i et ABC, version 2.0.

Med disse ord vil jeg ønske et godt 2017 og et godt nyt projekt.

For mere om BO-VEST’s engagement i boligsocialt arbejde, se her

Essens af den boligsociale indsats 2017-20
Bydelsmødre gør status i Albertslund
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
mandag, 22. oktober 2018