Nyeste blogindlæg

Ingrid Branner

blogger om naboskab og trivsel i almene boligområder.

Mens vi venter på renoveringen...

byggesag

I 2012 godkendte beboerne i Blokland den foreløbige helhedsplan, og sagde derved ja til, at deres boliger skulle renoveres. Det blev startskuddet til en lang proces, der på ingen måde er færdig endnu – her godt 8 år senere. Måske sker det første spadestik i første kvartal af 2021. I dette blog-indlæg stopper vi op for en kort bemærkning og samler de erfaringer, som vi har gjort os til dags dato om kommunikation og beboerinddragelse. Forhåbentlig kan de tjene som inspiration og læring, når andre renoveringer skal planlægges.

 

Forventningens glæde

Helhedsplanen blev godkendt på et stormøde i 2012. Rigtig mange beboere var mødt op, og forventningens glæde var stor. Nu skete der endelig noget. 

Netop optimisme og fastholdelse af engagementet er ifølge både Gertrud Gelting og Qasir Mirza, det vanskeligste at opretholde. De er begge medlemmer af afdelingsbestyrelsen i Blokland og meget aktive i byggesagen: ”Det trækker ud, man mister overblikket og engagementet daler blandt beboerne. Børn bygger Byen, hvor børn i Blokland kom med deres bud på, hvordan det nye Blokland skulle være, var supergodt. I det hele taget var der virkelig god energi til at starte med, men nu er det vanskeligere at holde gejsten oppe – selv for os ”, siger Gertrud Gelting.

Qasir Mirza fortsætter: ”Det er også et langt forløb; Der er nu gået 8 år. Helhedsplanen er blevet justeret 7-8 gange, og vi er på projektleder nummer fire fra BO-VEST. Det er uundgåeligt, at det medfører tab af viden. Det er svært at vide, hvor vi præcis er henne i tidsplanen, og hvad man skal svare beboerne, når de spørger om, hvornår der sker noget”. Netop udfordringerne med at vidensdele samt sikre, at beboerne ikke bliver desillusioneret, når tidsplanen skrider – og byggeriet lader vente på sig – er helt centrale i forløbet med beboerinddragelse i en renoverings-sag. Skiftende projektledere har helt sikkert vanskeliggjort overlevering af viden fra den ene projektleder til den anden samt, at der hver gang skulle bygges en ny relation op til beboerdemokraterne. Men spørgsmålet om, hvordan man får den bedste kommunikation til og med beboerne under et forløb, der strækker sig over så mange år, er mange-facetteret.

 

Typiske reaktioner fra beboerne

Beboerne reagerer selvfølgeligt meget forskelligt, men generelt kan man tale om, at nedenstående udfordringer i forhold til en aktiv deltagelse og engagement går igen:

  • ”Jeg har opgivet at finde ud af, hvad der skal ske”.
    Beboerne har dårligt kendskab til, hvad der sker. De bliver usikre og utrygge omkring planerne og tidshorisonten for Bloklands renovering. Flere beboere står af og bliver frustrerede.
  • ”Jeg forstår det ikke – og tager ikke imod informations-tilbuddene”.
    Mange af beboerne sætter sig ikke ind i det materiale, de får tilsendt. Nogle på grund af sproglige udfordringer. Andre fordi de ikke orker det. De kommer ej heller til beboermøderne.
  • ”Det sker nok aldrig… og Blokland forfalder, mens vi venter.”
    Byggeriet trækker i langdrag. Bygninger, legepladser og det grønne holdes nødtørftigt vedlige, mens man venter på at renoveringen går i gang.
  • ”Skal jeg genhuses?”
    Genhusningsproblematikken skaber utryghed blandt især de ældre.

 

Kommunikation med og til hvem?

De frustrationer, som beboerne giver udtryk for ovenfor, kræver, at man tænker sig nøje om, når man skal planlægge, hvordan man når de fleste beboere bedst muligt. Beboersammensætningen i Blokland var en af årsagerne til, at Bloklands afdelingsbestyrelse har ønsket at arbejde med andre former for beboerkommunikation. Altså gå væk fra det typiske skriftlige materiale, der husstandsomdeles i beboernes postkasser – til den mere direkte kommunikation med beboer-workshops og andre typer af involvering. Her har Social Respons, Rådgiver-firmaet og ABC været involveret. Alle med god feedback på hvert enkelt arrangement. Arrangementerne har ofte omhandlet enten genhusning eller andre konkrete tiltag, og har måske af samme grund været lettere at kommunikere om. Men når det er sagt, er det stadig den samme gruppe af beboere, der møder op til workshops og møder. Den samme gruppe, hvor 80 % også har læst det husstandsomdelte materiale, og hvor hovedparten er beboere plus 50 med dansk oprindelse.

Der er sammenlagt blevet sendt ca. 12 nyhedsbreve ud i de godt 8 år, som byggesagen har været i gang. De sidste numre har ramt et meget fint niveau i forhold til læsevenlighed, når man tager højde for beboersammensætningen. Referater og nyhedsbreve samles på www.Blokland.dk. Hjemmesiden er valgt til at være videns-opsamlingsplatform for alle beboerne. Den har dog gentagne gange været problemer med opdateringer, – og resultatet er, at den ikke helt fungerer som sådan.

  

Kommunikation – ja bestemt, men om hvad og hvornår?

I Blokland er der både blevet lavet kommunikations-strategi og kommunikationsplan. Begge dele er vigtige redskaber, men problemet i Blokland har nok været, at tidsplanen skrider, og nyhedsstoffet derfor er begrænset. Med andre ord kan man sige, at der ofte er meget lidt at kommunikere omkring, der har værdi for den almindelige beboer. Kommunikationsopgaven er derfor ekstra vanskelig, fordi der i denne første lange periode er sket meget lidt konkret, som beboerne kan forholde sig til.

Vi har ligeledes gjort os erfaringer med, at der kommer flere til de en-til-en møder, som vi har arrangeret om eksempelvis genhusning. Stormøder med tolk går ikke, men der er stadigvæk brug at sikre sig, at sprogproblemer ikke bliver en hindring i forhold til at få kendskab til informationerne.

Det at tidsplanen hele tiden rykker sig, gør spørgsmålet om timing helt central: Hvornår skal hvad formidles? Man skal sikre, at alle bliver informeret om det nødvendige, men dog helst uden at det skaber unødig bekymring og utryghed, hvis man gør det mange år, før det bliver virkelighed.Genhusning – en succes og en udfordring

Spørgsmålet om, hvornår man skal gå i gang med at tale om genhusning og gå i gang med selve den fysiske genhusning er centralt for beboernes trivsel. I Blokland gik man tidligt i gang – for tidligt ville nogen måske mene, men det har også været med til at sikre, at beboerne forhåbentlig får det boligskifte, som de ønsker. Dog er der ingen tvivl om, at utrygheden over at skulle skifte bolig især for de ældste beboere har været og er stor. Ligeledes rammer det også gruppen af beboere med færre psykiske ressourcer hårdt; tanken om at få ryddet op og pakket sin lejlighed ned virker overvældede og uoverkommelig.

Netop kombinationen af den tidlige start, succesen med at få beboere genhuset, og det faktum at tidsplanen rykkes, er nu resulteret i, at der står mange lejligheder tomme i Blokland. Det belaster afdelingens økonomi og områdets liv. Det vanskeliggøres yderligere ved, at BO-VEST ikke kan leje ud som midlertidige lejemål, hvis ikke alle krav til f.eks. indkomst er opfyldt. Kravene er sat fra Albertslund Kommunes side, fordi der er indgået aftale om 100 % kommunal anvisning for at opnå mere blandede byområder.

 

Fælleshuset – en solstråle i renoveringssagen

I 2015 blev det nye fælleshus indviet i Blokland. Det er en del af helhedsplanen, selv om det nok er gået i glemmebogen hos langt de fleste. Fælleshuset er nemlig blevet en naturlig del af boligområdets liv. Både som rammen for private fester, men også for fælles aktiviteter. Fælleshuset er derved et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan bryde den lange ventetid op i mindre sekvenser, der giver mening for beboerne, og som derved skaber en oplevelse af fremdrift, selv om man stadig er i planlægningsfasen.  

 

Gode råd til den videre vej

Vi skriver nu juni 2020. Status er, at rådgiverne JJW, efter at have gennemgået byggesagen, har slået fast, at der er behov for øget økonomisk støtte til byggesagen og ændringer for at skabe besparelser f.eks. ved udvendige fremfor indvendige elevatorer. Efter et møde med henholdsvis Albertslund kommune og Landbyggefonden er JJW nu i gang med at komme med de endelige løsningsforslag, - og vi afventer en ny tidsplan for renoveringen. Men opstart af byggeriet rykkes nok i bedste fald ind i 2021.

 

1. Hold hesten

Set i lyset af, at tidsplanen ofte rykkes; ja så skal man en anden gang nok overveje, hvornår man går i gang med hvilke tiltag i forhold til beboerinvolvering.
Det er en balancegang mellem at have transparens og beboer-indsigt – og på den anden side ikke skabe for meget usikkerhed og utryghed for tidligt i den lange planlægnings-fase.
Formålet med kommunikationsstrategien for Blokland er, at der er klarhed og tryghed om renoveringen blandt beboerne, og at alle ansatte og afdelingsbestyrelsen i Blokland er i stand til at svare på spørgsmål om renoveringen; ”Det er vigtigt, at alle parter omkring helhedsplanen er klædt på til at kommunikere korrekt, klart og enslydende om helhedsplanen”. Det er desværre ikke tilfældet på nuværende tidspunkt.
Hvordan sikrer vi det fremadrettet? Eller er det måske reelt set et umuligt mål at sætte sig? Skal det omdefineres? Og skal vi i stedet bruge vores ressourcer til at opdatere hjemmesiden konstant; og sikre, at alle involverede altid ved, hvor de kan henvende sig – og forvente at få et hurtigt og opdateret svar.

Detaljeniveauet og lixtal skal desuden holdes nede. Kommunikér klart, og så kan de meget interesserede henvende sig for flere oplysninger/blive sendt videre via links m.m.

 

2. Gå i dialog om udlejningskrav

Er der mulighed for, at Albertslund Kommune slækker på kravene til udlejning, så Blokland ikke belastes yderligere i denne fase, som ingen havde forventet ville tage så lang tid. Derved ville afdelingen få flere huslejekroner i kassen, og forhåbningsvis også beboere, der var med til at skabe liv i halvtomme opgange.

 

3. Kobel den boligsociale og den fysiske helhedsplan tættere sammen

Kunne man i endnu højere grad koble de beboere, der føler sig mest utrygge til én og samme kontakt enten i BO-VESTs administration eller måske bedre i ABC? En medarbejder, der løbende følger op på den pågældende beboere – og derved er med til at mindske utrygheden.


4. Mens I venter på renoveringen – så giv boligområdet en kærlig hånd

Man kunne med fordel tænke i flere milepæle og tænke mere på, hvordan man med få midler kunne skabe en anden fornemmelse for beboerne, end et voksende forfald i udeområder og visse opgange. Det burde tænkes med ind i planlægningen af en renoverings-opgave, når man er klar over, at et forløb som Blokland, hvor der reelt går mere end 10 år, inden der reelt sker forandringer, ikke er ualmindeligt. 

Det vil højne glæden ved at bo i Blokland, mens man venter på renoveringen. I den netop gennemførte Naboskabsundersøgelse viser det sig desværre, at tryghed og glæden ved at bo i Blokland er faldet fra 2016 til 2020. 

Sidst men ikke mindst, så er opgaven med mere direkte kommunikation, der adresserer de frustrationer, som beboerne har, stadig en opgave både for afdelingsbestyrelsen, BO-VEST og ABC. Det bliver lettere, når maskinerne begynder at larme, men der skal stadig tænkes i alternative baner; vaskeriet, udeområder og andre steder, hvor kan få tilfældige møder til at blive en oplysende snak om renoveringen. Så vi får de beboere, der ikke læser info-materiale, og som ikke møder op til fælles arrangementer og workshops, bedre i tale for derved at skabe bedre rammer for glæde og tryghed ved at bo i Blokland.

 

Du kan læse mere om, hvordan Blokland har udnyttet ventetiden her:

Involvering af børn: http://www.abcenter.dk/blog/bloklands-born-som-med-skabere.html

BLOKart: http://www.abcenter.dk/blog/sadan-gor-du-tomme-lokaler-til-en-ressource.html

Midlertidige byhaver: http://www.abcenter.dk/blog/have-og-faellesskab.html

En trivselsaften giver fællesskab i klassen
VOKS på egne ben – etableringen af en socialøkonom...
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
fredag, 18. september 2020