Nyeste blogindlæg

Mai Green Petersen

blogger om målinger, metoder, samarbejde og boligsociale historier fra Albertslund.

Pigen der drømte om at blive journalist

Pigen der drømte om at blive journalist

I 2005 mødte jeg en skøn teenager med palæstinensisk baggrund. Hun henvendte sig sammen med et par andre piger, fordi hun drømte om at blive journalist og gerne ville starte et ungdomsmagasin. I en tid hjalp jeg dem med at finde kontakter, som de kunne bruge til at få omsat planen til virkelighed. De deltog også i et beboerblads-kursus og skrev flere artikler til Nordstjenen, der var beboerbladet i Albertslund Nord - også kendt som "gårdene".

Souha Al-Mersal hed pigen, som var både ambitiøs og målrettet. Siden har jeg fulgt hende lidt på facebook og på hendes blog www.souhaalmersal.com. Og nu 12 år senere, hvor jeg er ved at ansætte juniorjournalister, får jeg lyst til at spørge hende, hvordan det gik med drømmen, og dele lidt af hendes liv med jer her.  Så nu skal I bare høre, hvad hun svarede: 

Hvad er dit stærkeste minde fra Albertslund?

Dét, jeg husker bedst fra min barndom i Albertslund er de lune sommeraftener, hvor jeg legede med andre børn i vores gård. Vi gemte os bag buskene, legede dåseskjul, plukkede blommer eller byggede huler mellem de grønne træer. Engang husker jeg, at vi slæbte en gammel lænestol ind i vores ’hule’, som lå mellem buskene. Vi kunne altid finde på at slæbe gammel skrammel til vores ’ hemmelige gemmested’. Det var trygt og nærværende at bo i gårdene. Vennekredsen var mangfoldig, og børnenes latter bredte sig i horisonten. Alle kendte børn fra forskellige baggrunde, og man overhørte altid både tyrkiske, pakistanske og arabiske dialekter om dagen. Nogle gange, når vi var heldige, fik vi tilbudt et stykke tyrkisk fladbrød af vores underbo, som kunne redde vores dag.  

Hvad laver du i dag?

I dag arbejder jeg som freelancejournalist og videoproducer for flere forskellige medier. Jeg har specialiseret mig inden for Mellemøsten og de humanitære aspekter i regionen. Jeg arbejder med at skrive, lave video men også med strategisk kommunikation, PR og effektiv synlighed på digitale platforme. Hvad end det er DR, Magasinet Udvikling eller Globalnyt, som jeg freelancer for i øjeblikket, kan jeg godt lide at fortælle historier fra en ny vinkel. Jeg synes det er fedt, at man kan få lov til at oversætte alt det man har lært gennem så mange års uddannelse til praktisk erfaring.  Siden 2015 har jeg målrettet arbejdet med Jordan og nærområderne med fokus på politiske og humanitære emner i Mellemøsten.

Hvordan er du kommet dertil?

Jeg tog kandidatuddannelsen i journalistik fra Århus Universitet, og har allerede under studietiden taget på mange reportagerejser til Mellemøsten. Jeg ønsker at gøre en forskel og synes der er mange ufortalte historier, som er vigtige at bringe ud i lyset. Især i sådan en tid, hvor der er meget ødelæggelse og splittelse på tværs i verden.

Undervejs har der været mange øjeblikke, hvor jeg har tvivlet på om det er det rigtige ’valg’ at være journalist. Især når jeg ikke rigtig fandt andre i min omgangskreds, som havde valgt en lignende karriere, jeg kunne relatere til. Men jeg blev allerede efter gymnasiet nødt til at tage ’ud i verden’ på egen hånd og finde ud af, hvad jeg præcist ville bruge min uddannelse til. Deraf kom mit valg om at tage til Jordan efter end uddannelse for at se om mine journalistiske vinger kan bære.

Hvordan ser en helt almindelig arbejdsdag ud for dig?

Jamen, der er ikke rigtig en dag, som ligner den anden lige nu. Nogle dage sidder jeg i timevis foran skærmen og skriver eller planlægger interviews og feltbesøg. Andre dage er jeg ude i ’felten’, ude at rejse osv. Det fede er, at jeg har kommet virkelig unikke steder og fået talt med mennesker,  jeg aldrig vil tale med. Fx kan jeg den ene dag stå og lave en optagelse på en fabrik, mens jeg den anden dag står og interviewer børn i en flygtningelejr. Det er meget mangfoldigt, intenst, udfordrende og lærerigt!

Hvad er det bedste ved at være journalist?

Det er et enormt spændende job, hvor man snakker med tonsvis af mennesker og får indsigt i fremmede virkeligheder og problemer. Der er ikke to dage som er ens, og de forskellige emner, man dækker og taler med kilderne om, er meget forskellige. Så det sætter konstant krav til ens personlige og professionelle evner. Jeg har virkelig kunnet komme helt tæt på folk, fået fortalt fortællinger mens de har tårer i øjnene eller er enormt glade. Den menneskelige kontakt og inspirerende oplevelser er nok det bedste ved jobbet!

Hvad er det du har taget med dig fra Albertslund i dit videre liv og ud i verden?

Jeg er blevet eksponeret for så mange nationaliteter og forskellige kulturer i min opvækst i gårdene i Albertslund. Jeg tror det samlet set har gjort mig mere hårdfør, tolerant og åben, når jeg møder nye mennesker. Altså bare fordi noget ser ud på en bestemt måde udefra, behøver det ikke definere hele sandheden – og der er altid en historie bag enhver person. Måske derfor jeg interesserer mig meget for flygtninge. Der var mange af mine etnisk danske kammerater i folkeskolen, som var utrygge ved at komme i gårdene ex. på grund af det høje andel udlændinge. Jeg har lært at bruge min egen baggrund, sprogkundskaber og indsigt i andre kulturer til at være mere tolerant. Det er vigtigt at møde mennesker i øjenhøjde og vise respekt og imødekommenhed gennem kommunikationen.

Hvad er dit bedste råd til unge Albertslundere, der gerne vil blive til noget? 

Hvis man vokser op i et miljø, hvor folk man kender har forskellige syn på, hvad der er vigtigt og anderledes holdninger til hvad man skal og ikke skal – skal man altid huske at se indad og lytte til sin indre stemme. Man kan ikke komme uden om at blive konfronteret med anderledes traditioner og stereotyper. I indvandrekredse er det for eksempel meget udbredt at et barn enten skal læse til læge eller ingeniør, og at visse jobs for eksempel ikke passer til en pige. Hvis man selv har en drøm som stikker i en modsatrettet retning end strømmen – anbefaler jeg bare de unge til at stå inde for den, udforske den og kæmpe for det. Det gør dem i sidste ende lykkelige og giver dem et job der er meningsfyldt.

Du kan læse nogle af Souhas artikler her:

Yasma & Basma skaber jobs og heler splittede samfund

ET HÅB – I SKYGGEN AF EN TILVÆRELSE PÅ FLUGT

MEET SAUDI’S BADASS WOMAN WHO WILL BEAT THE STEREOTYPES

FN’s generalsekretær besøger syriske flygtninge i Jordan

DR podcast: Syriske børn synger sig væk fra krigen i Syrien

 

Klar til gym?
Bloklands børn som med-skabere
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
tirsdag, 21. august 2018