Nyeste blogindlæg

Lone Troja Kaas

blogger om uddannelse og beskæftigelse og lidt om trivsel i boligområder.

Tips til jer, der vil have en bagehytte i boligområdet

Tips til jer, der vil have en bagehytte i boligområdet

Har I et fælles vaskeri, der hvor du bor? Fælles selskabslokaler? Fælles legeplads? Hvorfor så ikke også en fælles bagehytte? Det særlige ved at bo alment er netop de gode muligheder for at skabe fællesskab. Det seneste bevis på dette i Hedemarken i Albertslund er, at man nu kan bage fladbrød over bål midt i boligområdet.

Når du går en tur ned igennem Hedemarken, støder du automatisk på den lille bagehytte, som ligger lige ved siden af vaskeriet. Ud af skorstenen snor røgen sig op mod himlen, og igennem vinduerne kan du se en forsamling damer sidde på gulvet og bage tyrkisk brød. Det er en lang og besværlig proces, og derfor bages der store portioner ad gangen, som ender i store stakke hjemme i fryserne. Allerhelst skal man være 3-5 personer om arbejdet; én, der ruller dej ud, én, som fylder dejen med feta og forårsløg, og én, som bager brødet på den gloende ovn. Den sidste dame i huset folder og pakker brødet.

Det er en meget social måde at bage på, og man bliver nødt til at alliere sig med nogen, man kender, og som har tid til at hjælpe med bagningen. Gülizar Tas fortæller: ”Det er en rigtig hyggelig måde at tilberede mad på, og der bliver grinet meget. Når der bages, kommer der altid nogen og banker på. De kommer forbi for at drikke te og sidde og hygge, imens de andre bager. Hvis bagehytten ikke havde været her, havde de siddet alene i lejligheden, men nu har de mulighed for at komme lidt ud og hygge sig blandt andre - det giver bare en bedre livskvalitet!”

Hytten har også fået opmærksomhed uden for boligområdet. Efter Hedemarken fik deres bagehytte, har biblioteket, som står for udlånet, modtaget mange opkald fra beboere fra andre boligområder i Albertslund, Brøndby Strand og Ishøj. De vil gerne booke bagehytten, men får desværre et nej, da bagehytten kun er for Hedemarkens beboere. Det viser, at der er et stort behov også i andre boligområder, og jeg har derfor skrevet dette blogindlæg til inspiration for andre, der har lyst til at afprøve konceptet.

 

Idéen til en bagehytte fødes

Det hele startede en dejlig forårsdag i 2016. Fire kvinder med tyrkisk baggrund kom ind på mit kontor og spurgte, om jeg kunne hjælpe dem. De fortalte, at de rigtig gerne ville bage de tyrkiske fladbrød Yufka og Gözleme, da det er en stor del af den tyrkiske madkultur.

Bagning af denne type brød kræver en speciel ovn, der enten varmes op med elektricitet eller - som de fleste foretrækker det - med brænde. I boligområder, hvor lejlighederne har meget store altaner, bruges disse ofte til den slags bagning. Men det er ikke muligt for beboere i Hedemarken, da der ingen altaner er. Derfor havde de fire kvinder eksperimenteret med at sætte ovn og læhegn op udendørs forskellige steder i boligområdet, men vind og regn havde ofte været imod dem.

De ville derfor høre, om jeg og den boligsociale styregruppe i Hedemarken kunne være med til at få lavet et læhegn, et skur eller lignende, som man kunne låne som beboer.

 

Hvilken hytte er der behov for?

For at afdække behovet for en bagehytte inviterede vi til en bageworkshop på det lokale bibliotek og medborgercenter i Hedemarken. Beboere med tyrkisk, pakistansk, afghansk og dansk baggrund deltog. Der var flere ting, der skulle undersøges denne dag:

  1. Hvilket udstyr er der brug for i en bagehytte?
  2. Hvor stor skal hytten være?
  3. Kan man bage de forskellige brød med fuldkornsmel i stedet for helt hvidt mel?
  4. Kunne vi samle en gruppe af beboere, som ville tage ansvar for driften af en bagehytte? 

Det blev en fantastisk dag, hvor der blev bagt, snakket og grinet. Alle fik et rigtig godt indblik i, hvordan de forskellige typer brød blev æltet og bagt, og det var meget interessant at se, hvordan de pakistanske kvinder bagte deres hverdagsbrød på en pande, de afghanske kvinder bagte i ovnen, og de tyrkiske kvinder på en speciel Gözleme pande på gulvet.

Her er det de tyrkiske kvinder, der bager Gözleme, som er et fladbrød, der her er fyldt med feta og forårsløg: 

 

Og her bages der pakistansk fladbrød af fuldkornsmel på panden.

Efter bagningen samledes vi omkring bordet for at smage på alle de forskellige brød. Alle var enige om, at brødet bagt med det sundere fuldkornsmel var bedre, end brødet bagt med det hvide mel. Det er dog også langt dyrere at købe fuldkornsmel, og det er en af hovedårsagerne til, at kvinderne næsten altid bruger almindeligt hvedemel.

Som afslutning på dagen lavede vi en brainstorm, hvor tavlen blev fyldt med gode idéer til forskelligt udstyr. Vi målte, hvor stor hytten skulle være. Og vi blev enige om, hvem der skulle sidde i Hedemarkens nye Bagelaug.

 

Styregruppe og afdelingsbestyrelse tog godt imod idéen

Ønsket om en bagehytte blev bragt op i den lokale boligsociale styregruppe, og det blev her vedtaget, at der både var økonomi og opbakning til projektet. Jeg undersøgte derefter markedet for grillhytter og fandt på www.grillhyttespecialisten.dk en hytte, som levede op til vores behov og pengepung.

Efterfølgende blev ønsket om en bagehytte fremlagt for afdelingsbestyrelsen i AKB Hedemarken, som også bakkede op omkring projektet. Og så gik vi i gang med detailplanlægningen.

 

Overvejelser inden I vælger placering af bagehytten

Efter at bagehytten har været i brug, har vi fundet ud af, at der er flere overvejelser om placering, som kan være gode at tænke igennem, inden man tager en beslutning:

  1. Der skal helst være vand i nærheden (til at drikke og til rengøring)
  2. Der skal helst være et toilet i nærheden
  3. Der skal kunne trækkes strøm, så der kan tændes lys om vinteren
  4. Pga. røgen skal hytten være trukket væk, så den ikke ligger lige under beboelsesvinduer 
  5. Hytten skal helst ligge midt i afdelingen, så der foregår en kulturudveksling beboerne imellem.

 

Det skal I sørge for

Der skal mere til, end man lige tror i første omgang:

  • Grillhytten skal hentes på den nærmeste fragtterminal
  • Der skal laves en aftale med en lokal vognmand, der kan køre den til boligområdet
  • Der er brug for håndværkere eller frivillige, der kan montere hytten
  • Der skal laves fundament til hytten
  • Hytten skal monteres på fundamentet
  • Hytten skal males udvendigt med træbeskyttelse
  • Der skal evt. bygges et skur på hytten til opbevaring af udstyr
  • Der skal monteres en krog på døren
  • Der skal trækkes strøm til hytten
  • Der skal monteres lamper i hytten
  • Der skal evt. monteres skilte på hytten
  • Gulvet skal lakeres
  • Evt. anden ovn skal indkøbes (Vi købte den i ”Grøn Verden”- i Taastrup for cirka 600 kr.)
  • Der skal laves runde borde – 2. stk. – (vi købte dem hos Erciyes Tæpper i Taastrup for ca. 300 kr. pr. stk.)
  • Pinde til udrulning – (Vi købte dem i ”Grøn Verden”)
  • Plastikbaljer til dej
  • Bord til udrulning i almindelig højde
  • Glødespand i metal
  • Rengøringsmidler
  • Moppe, kost og fejebakke

Da bålhytten kom fra fabrikken, så den sådan ud:

 

Bålhytten fik monteret et skur på bagsiden, hvor der kan stå tilbehør og rengøringsmidler. Her ses bålhytten, efter at den er blevet malet med træbeskyttelse: 

 


Nedsættelse af et bagelaug er vigtig for ejerskabet og driften

Da det overvejende var kvinder med tyrkisk/kurdisk baggrund, der ønskede bagehytten i første omgang, blev det også disse kvinder, som blev valgt til ”Hedemarkens Bagelaug”.

Deres ansvar er:

  • At tjekke, om hytten er rengjort hver aften kl. 20.00
  • At lave hovedrengøring 4 x årligt
  • At være med til at lave forskellige events i løbet af året
  • At holde åbningsreception med friskbagt brød og varm the
  • At bage brød og vise hytten frem ved besøg f.eks. fra andre boligområder
  • At mødes løbende og evaluere på driften
  • At sørge for vikarer i sommerperioden, hvis de selv tager på ferie. 

Bagelauget har vist sig at være en rigtig god idé. At kvinderne selv tager ansvar for driften og selv styrer alt (med undtagelse af udlån), har betydet, at de har lagt rigtig mange kræfter i at få hytten til at fungere. De har planlagt rengøringsdage, de har selv indkøbt forskellige ovne, de har indkøbt nye baljer, de har selv sørget for vinylstykker til gulvet, og de stiller op, når vi spørger, om de vil bage brød til os til forskellige events.

Her ses tre af Bagelaugets medlemmer (resten var på sommerferie i Tyrkiet):

Hvem skal sørge for udlån af hytten?

Vores erfaring er, at det er givtigt, hvis udlånet kan foregå professionelt. Det kan f.eks. være ejendomskontoret, der står for det, eller det lokale bibliotek, når man som Hedemarken er heldig at have sådan et i boligområdet. Fordelene er, at:

  • der er faste åbningstider, hvor bagehytten kan bookes.
  • der ikke er tvivl om, om nogen beboere bliver forfordelt (f.eks. familiære relationer).
  • man kan hente nøglerne i hele åbningstiden.
  • der er sikkerhed for, at alle får den rigtige information ved udlån.
  • man kan aflevere nøglerne i ejendomskontorets eller bibliotekets postkasse efter brug. 

 

Keep it simple

Vi startede med at lave en masse regler for det ene og det andet, men det gav flere problemer end glæder. Da der ofte er sprogforviklinger, har vi på sidste bagelaugsmøde valgt kun at lave fire regler, som skal overholdes! Disse regler hænger nu i hytten både på dansk og tyrkisk.

Hedemarkens fire vigtige regler for brug af bagehytten:

  1. Du må kun bruge rigtig brænde eller briketter.
  2. Du må ikke smides dej og melrester udendørs.
  3. Gør grundigt rent efter dig, når du er færdig.
  4. Du må ikke sælge brød til de andre beboere, der kommer forbi.

Hvis disse regler ikke overholdes, mister du retten til igen at låne hytten!

 

Intet er helt uden problemer! Men nu er vi langt klogere…

  •  Vi har haft episoder, hvor brugere f.eks. har valgt at fyre op med en gammel malet seng! Det betød, at hele boligområdet stank af brændt maling!
  •  I begyndelsen rystede kvinderne gulvtæpper m.m. uden for hytten, når de gjorde rent, men det afstedkom flere klager fra andre beboere, som var nervøse for, at det skulle tiltrække mus og rotter. Derfor kom regel nummer to til verden!
  •  Vi troede, at vi kunne bruge hytten til både bagning og børnefødselsdage og andre arrangementer med snobrød eller pizza, men det viste sig at være for besværligt. Der er for meget udstyr, der kun bliver brugt til bagning af tyrkisk brød, så det er umuligt at flytte det hele frem og tilbage.
  •  Vi troede, at vi kunne benytte den ovn, der fulgte med hytten. Men det viste sig, at der var for meget røg i hytten. Bagelauget købte derfor en ovn specielt beregnet til formålet, og det har løst problemet fuldstændigt.
  •  Alle gør rent efter sig! I de 8 måneder bagehytten har været i brug, har der kun været to episoder, hvor vi måtte klage over for dårlig rengøring. Det var ellers en af de ting, som vi i første omgang havde forudset, kunne give problemer. Heldigvis tog vi fejl! 

Her ses den nye ovn, og hvordan der bliver bagt på gulvet i bagehytten. Ovnens skorsten går direkte op i udsuget, så der ikke er røg i rummet. Hynder og andet er taget ud af hytten, da der er for meget melstøv i luften til puder og hynder.

Bagning i hytten – kun til eget forbrug!

Det største problem, vi er stødt på i forbindelse med bagehytten, er salg af brød fra hytten – og ikke mindst mange rygter om salg.

Der sker lige præcis det, som alle havde håbet på: Alle de andre beboere stikker hovedet ind i hytten på deres vej igennem boligområdet. De ser, hvordan brødet bliver rullet ud med de tynde stænger, og de ser, hvordan damerne kan sidde på gulvet time efter time! Der er snak på tværs af alder, køn og kultur, og det er fantastisk!

Men efter smagsprøverne og den hyggelige snak kommer spørgsmålet, om man dog ikke lige må købe et par brød med hjem til aftensmaden! Nogle af bagerne kom i starten til at svare ja og solgte fire brød for en 20'er! Og så opstod problemerne!

Hurtigt gik der rygter om, at nogle simpelthen levede af at sælge brød! Og var det mon ikke også altid de samme beboere, der lejede hytten? Og måske tjente de fedt på at sidde og bage brød?

Hvem der har solgt brød, hvor meget der er solgt osv. er ikke til at bevise, så derfor kom regel nummer 4 hurtigt til: ”Du må ikke sælge brød til andre”.

 

Og til sidst lidt statistik

 I bagehyttens første 8 måneder

  • er den lånt ud til 43 forskellige husstande.
  • har den været udlånt mere end 100 gange (ofte 2 dage af gangen).
  • har tre beboere lånt den mere end 7 gange (Bagelauget).
  • har Bagelauget afholdt åbningsreception.
  • har biblioteket afholdt tre arrangementer med højtlæsning foran den åbne ild.
  • er den blevet vist frem for de øvrige boligsociale styregrupper i Albertslund. Bagelauget havde ved den lejlighed sørget for friskbagt Gözleme til alle deltagerne. 

 

Hvis I overvejer at få en bagehytte i jeres boligområde, kan jeg godt anbefale det. Det er en investering, der både giver livskvalitet, liv og kulturmøder i boligområdet.

Sådan kan du teste dit produkt ved start af social...
Et lokalt jobfællesskab bliver til
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
tirsdag, 21. august 2018