Vejen til en socialøkonomisk virksomhed

Kunne I også godt tænke jer en socialøkonomisk virksomhed i boligområdet? Der er meget at tænke igennem, før man når så langt. Men vi tror på, at socialøkonomi i fremtiden kan gøre en vigtig forskel i almene boligområder. Derfor deler vi her ud af vores overvejelser og erfaringer hidtil. 

AKB Hedemarken kom i 2014 på listen over særligt udsatte boligområder. Boligområdet faldt lige akkurat for tre af de fem kriterier, der afgør, om man får mærkaten 'særligt udsat':

Da listen over udsatte boligområder udkom i 2015, var der heldigvis flyttet et par nye familier til, som var i arbejde. Det var nok til, at Hedemarken hurtigt kom af listen igen. Andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet er dog stadig høj - og tæt på grænseværdien. Den boligsociale styregruppe i Hedemarken har derfor valgt at arbejde med Uddannelse & Beskæftigelse i Albertslunds boligsociale helhedsplan for 2017-2020.

Til styregruppemøder og på netværksmøder i ABC diskuterede vi i 2015-6, hvordan boligområdet bedst kunne bidrage til at nedbringe ledigheden. Der kom mange forskellige forslag, men resultatet blev i sidste ende, at styregruppen valgte at undersøge mulighederne for at etablere en socialøkonomisk virksomhed (SØV), der kan rumme arbejdsløse, der ikke er klar til et almindeligt job på en almindelig arbejdsplads - de såkaldte 'aktivitetsparate' borgere.

En socialøkonomisk virksomhed er 'En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål'. Du kan læse mere om socialøkonomi som virksomhedsform her.

Mange taler i disse år om socialøkonomi. Men der er stadig meget at lære om, hvordan man etablerer en bæredygtig socialøkonomisk virksomhed i et alment boligområde. En udfordring, som styregruppen fandt det spændende at tage op, og som matcher Albertslund Kommunes ambitioner om at få etableret flere socialøkonomiske virksomheder i byen. 
 

Socialøkonomisk virksomhed i almene boligområder

Vi startede med at undersøge boligforeningens muligheder for at udleje lokaler til en socialøkonomisk virksomhed. I håndbogen ”Socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder” fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) hentede vi følgende oplysninger:

"Boligorganisationen kan også hjælpe socialøkonomiske virksomheder, der ønsker at etablere sig i udsatte boligområder, på vej. Der findes flere ting boligorganisationen kan gøre for at hjælpe med etableringen, dog er der også en del restriktioner, som man skal være opmærksom på (...) Hvis en socialøkonomisk virksomhed skal etableres i et udsat boligområde, vil der ofte være behov for et sted at være. Ifølge almenboligloven har boligorganisationer under visse betingelser mulighed for at leje eksisterende erhvervslokaler ud til virksomheder, herunder socialøkonomiske virksomheder. I visse tilfælde har boligorganisationerne mulighed for at udleje erhvervslokaler til markedsleje til socialøkonomiske virksomheder. Markedslejen kan i nogle tilfælde være lavere end den normalt anvendte balanceleje. Dette gælder særligt i boligområder, hvor det er svært at udleje erhvervslokaler."

Hedemarken havde ikke et sådant ledigt erhvervslokale. Men var villige til at etablere et. Et nyt erhverslokale skal dog først have kommunens godkendelse. Det kan lade sig gøre, hvis:

  1. Kommunen vurderer, at der er et boligsocialt behov for dette,
  2. Kommunen vurderer, at omfanget af erhverv står i forsvarligt forhold til boligarealet,
  3. Erhvervsarealerne udskilles til en særlig afdeling, så boligafdelingen har det økonomiske ansvar for udlejningen. Kravet kan fraviges, hvis der er tale om omdannelse af bolig til erhverv, eller hvis kommunen i særlige tilfælde godkender fravigelse af kravet ved mindre på- og tilbygninger, ved opførelsen af mindre, fritstående bygninger samt ved påbygning/udnyttelse af tagetager.
  4. Erhvervsarealerne lejes ud gennem et skattepligtigt selskab, som er etableret til formålet af boligorganisationen. 

Jeg gik derefter i gang med at udvikle på forskellige koncepter, der kunne arbejdes med i en socialøkonomisk virksomhed. Der blev skrevet en kort forretningsplan for at illustrere for afdelingsbestyrelsen i Hedemarken, hvordan man kan skrue en virksomhed sammen i et udsat boligområde, og hvad en sådan virksomhed kan komme til at betyde for området. Denne plan blev fremlagt på et afdelingsbestyrelsesmøde, og afdelingsbestyrelsen gav accept til at der kunne arbejdes videre med socialøkonomi, og at de var villige til at udleje lokaler efter gældende regler til projektet.

Der er forskellige krav til et butikslokale, som er vigtige at overveje, inden man beslutter sig for at leje:

Da der ikke var plads nok i de nuværende bygninger, købte afdelingen en pavillon, som blev bygget sammen med den nuværende bygning. Der er således bad og toilet, lille køkken med personaleskabe, have og forretningslokale til rådighed, som den kommende virksomhed kan leje af afdelingen.

 Så langt så godt. Nu havde styregruppen og afdelingsbestyrelsen besluttet at arbejde med fremme af socialøkonomi, og der var lokaler, der kunne lejes ud til formålet.

 

Men hvilken type virksomhed skal vi have i Hedemarken?

I sommeren 2017 inviterede Albertslund Boligsociale Center til et stort ressourcenetværksmøde. Formålet var at få en masse gode idéer til socialøkonomiske koncepter på bordet. Vi inviterede folk med forskellige perspektiver på emnet; folk fra jobcenteret og andre dele af kommunen, fra genbrugsstationen, fra kommunalbestyrelsen, fra Agenda Centret, fra den lokale skole og lokale institutioner, fra boligselskaberne, fra lokale virksomheder og ildsjæle fra boligområderne.

Mødet blev afholdt som en workshop, hvor vi delte deltagerne op i tre forskellige grupper med hver sin vinkel: Lokalområdet, bæredygtighed og partnerskaber. Resultatet var et idékatalog fyldt med idéer til forskellige virksomheder. 

For at vurdere, hvilken virksomhed, vi skulle satse på, fik vi hjælp af to professionelle inden for socialøkonomi: Direktør Hanne Danielsen fra Grennessminde (stor socialøkonomisk virksomhed) og Startup Consultant Flemming Troelsen fra Væksthus Hovedstadsregionen. De vurderede i samarbejde med den boligsociale koordinator, at et koncept med genbrug og grønne planter var det mest økonomisk bæredygtige ud fra de forudsætninger, der var til stede (trends i samfundet, lokaler, økonomi og jobfunktioner).

Denne anbefaling blev fremlagt for Hedemarkens boligsociale styregruppe, de var begejstrede for idéen, og de godkendte, at det var det koncept, der blev arbejdet videre på.

 

 

Lokal forankring og lokale ressourcer 

Den boligsociale helhedsplans opgave er at fremme processen og etableringen af virksomheden i de år, vi har til rådighed, men virksomheden skal være bæredygtig og kunne drive sig selv. Og der er selvfølgelig regler for, hvad boligsociale medarbejdere må bidrage med i den forbindelse. I CFBU's håndbog ”Socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder” kan man læse, at

Med dette i mente var det vigtigt at finde ildsjæle i Albertslund, som brænder for socialøkonomi og for konceptet med genbrug og grønne planter. Og det var ikke særlig svært. Jeg kom hurtigt i kontakt med en uddannet blomsterbinder/uddannet pædagog, som året før havde forsøgt at fundraise til en socialøkonomisk virksomhed, men som dog ikke havde haft held med dette. Der var også andre interesserede borgere i kommunen, som gav udtryk for, at de meget gerne ville være med i processen.

Vi oprettede derfor Facebook-gruppen SØV´s venner, hvor lokale ildsjæle, kommunalt ansatte, kommunalpolitikere, beboerdemokrater og andre interesserede kan bidrage til processen, eller følge den på  sidelinjen. Samtidig fungerer gruppens medlemmer som ambassadører for den kommende virksomhed og kan være med til at udbrede kendskabet for denne i hele Albertslund og omegn.

I udviklingen af forretningskonceptet benyttede vi ABCD-metoden (ressourcebaseret bydelsudvikling) og startede med at kortlægge, hvilke ressourcer der er til stede i lokalområdet, og vi fandt mange og gode ressourcer, som vi kan bygge ovenpå:

  1.   Vi har en visionær afdelingsbestyrelse og styregruppe, der støtter op omkring projektet.
  2.   Vi har en koordinerende afdelingsleder med fingeren på pulsen og stort netværk.
  3.   Vi har en afdeling, hvor vi kan leje lokaler til projektet.
  4.   Vi har en have ved siden af lokalerne, som der kan bruges året rundt.
  5.   Vi har en ubenyttet ”mark” i umiddelbar nærhed af lokalerne, som vi måske kan leje billigt.
  6.   Vi har kendskab til en masse frivillige i boligområdet og i resten af Albertslund, som vi kan invitere med i et samarbejde.
  7.   Vi har et godt samarbejde med de lokale institutioner og specielt Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken.
  8. Vi har en boligsocial koordinator med kendskab til at udvikle og drive virksomheder.

 Hertil kommer ressourcer i Albertslund og nabokommunerne:

  1. En ambitiøs kommune med en urban farming strategi og en socialøkonomisk strategi
  2. Et velfungerende jobcenter, som gerne vil samarbejde
  3. Mange kommunalbestyrelsesmedlemmer med stor interesse for socialøkonomi
  4. En genbrugsplads med et ”Drivhus” fyldt med gode genbrugsting
  5. Et Agendacenter med stor viden om genbrug og miljø
  6. Et erhvervsliv, der konstant udvikler sig og som er miljøbevidste
  7. En Kvickly, der er meget engageret i lokalmiljøet
  8. Grennessminde, en stor socialøkonomisk virksomhed der bl.a. er specialister i planter.
  9. Albertslund og nabokommunen Glostrup, som har masser af restauranter og erhvervsliv. 

 

Indsamling af viden

I vores arbejde med at undersøge muligheder for SØV og skrive forretningsplan, opdagede vi, at det var meget svært at indhente erfaringer fra andre socialøkonomiske virksomheder. Der findes simpelthen nærmest ingen socialøkonomiske virksomheder i udsatte boligområder, som kører rundt på markedsvilkår, og de socialøkonomiske virksomheder uden for boligområderne, vi kontaktede, havde ikke tid til at videreformidle deres viden.

Jeg har dog besøgt Urbanplanen og hørt om deres socialøkonomiske projekt Frugtplukkerne. Jeg har hørt et foredrag om den boligsociale indsats i Ishøj og deres projekt ”I tråd med verden”. Og jeg har hørt et foredrag om Slagelse Kommunes erfaringer med beskæftigelse og socialøkonomi.

Jeg har desuden deltaget i:

På nettet fandt vi ud af, at Grennessminde tilbyder sparring i forhold til udvikling af socialøkonomiske virksomheder, og derfor blev der etableret et forløb, hvor jeg fik sparring fra direktør Hanne Danielsen fra Grennessminde. På baggrund af den indhentede viden kunne jeg gå i gang med at skrive en forretningsplan. I dette forløb blev der desuden:

 

Virksomhedsidéen - et bæredygtigt alternativ til blomsterindustrien

Vi mixer genbrugspotter, grønne planter og naturmaterialer, så det går op i en højere enhed! Vi får et nyt og anderledes produkt, der gavner miljøet og dækker behovet for smukke planter.

Virksomhedens ydelser er følgende:

  1. Dekorationsservice* (B2B & B2G) – Vi leverer hver 2. torsdag en sjov og anderledes plantedekoration til disken. Vi tager den ”gamle” dekoration med tilbage og genbruger alle brugbare dele.
  2. Planteservice* (B2B & B2G): Vi servicerer dine planter på kontoret, vi sørger for vanding, vedligehold og udskifter dine planter ved behov, så dit kontor altså fremstår lækkert.
  3. Restauranter/Caféer* (B2B) – Vi leverer i Albertslund og omegnskommunerne hver 2. fredag en lille og sjov dekoration til at stille direkte på restaurantens borde.
  4. Butik og showroom i Hedemarken* (B2C) – Vi sælger planter med lang holdbarhed i fede og sjove genbrugskrukker, kokodama og andre kreative produktioner. Til påske, Valentines dag og jul udvides varesortimentet.
  5. Bestillingsopgaver i forbindelse med begivenheder og events (B2B & B2G).
  6. Sedumplanter til grønne tage* (B2B & B2G).
  7. Et opkvalificeringsforløb for aktivitetsparate til Albertslund Kommune (B2G)

  


Virksomhedens eksistensberettigelse

 

Virksomhedens potentiale er stort. Interessen for socialøkonomi, genbrug og bæredygtighed har aldrig været større. Hvis denne tendens fortsætter i Danmark, vil potentialet for at kopiere virksomheden til andre helhedsplaner, som arbejder tæt sammen med kommunen, være en mulighed. Der er derfor stort potentiale i at beskrive metoden og processen i vores arbejde med udviklingen af denne virksomhed.

Læs os om, hvordan vi har testet om produktet kan sælges her.

 

Jobfunktioner i virksomheden

 Der er et væld af forskellige jobfunktioner i virksomheden. Her er blot nogle eksempler:

 

Partnerskaber søges

Inden virksomheden etableres, skal vi have følgende partnerskaber og forhåndstilkendegivelser i hus:

    1. Partnerskab med stor virksomhed på Vestegnen, som de ansatte kan komme videre i.
    2. Partnerskab med virksomhed, som køber stort ind og derfor har store dåser i deres affald.
    3. Forhåndstilkendegivelser fra lokale restauranter og virksomheder om at købe virksomhedens ydelser.
    4. Forhåndstilkendegivelser fra jobcenteret om at ville benytte virksomhedens forløb.
    5. Partnerskab med kommunen om at ville benytte virksomhedens ydelser
    6. Fundraising til etableringen.

Så der er lidt vej endnu. Men det er en spændende vej. Og vi klør på.