Nyeste blogindlæg

Mai Green Petersen

blogger om målinger, metoder, samarbejde og boligsociale historier fra Albertslund.

Fem gode råd om socialøkonomi i almene boligområder

fns-verdensml

Den socialøkonomiske virksomhed VOKS, som ABC har været fødselshjælper for, har nu snart været i gang i hen i mod to år. Det betyder, at vi stadig har godt et år tilbage til at konsolidere virksomheden, før etableringsstøtten fra VELUX FONDEN ophører. Der er stadig et stykke vej, og covid-19 har ikke gjort vejen kortere; VOKS’ kerneydelse: bæredygtige plantedekorationer til virksomheders receptioner, mødelokaler og kantiner har selv sagt været hårdt ramt af nedlukningen af Danmark. Men der er alligevel sket virkelig meget på to år, og vi tror stadig så meget på VOKS!

Vi er klar til at give vores første anbefalinger til andre boligorganisationer eller boligsociale partnerskaber, der ønsker sig socialøkonomi som en motor for beskæftigelse, uddannelse eller udvikling i et alment boligområde.

 

 

For indsigt i det arbejde, der er gået forud, læs også:
Vejen til en socialøkonomisk virksomhed 
Sådan tester du dit produkt ved start af socialøkonomisk virksomhed 
Og VOKS på egne ben – etableringen af en socialøkonomisk virksomhed 

 

Socialøkonomi som forankringsmetode

Når vi ønskede at etablere en socialøkonomisk virksomhed som ramme for beskæftigelses-indsatsen, skyldtes det ambitionen om at sikre en solid forankring, så indsatsen kan fortsætte, også efter den boligsociale indsats slutter.

Forankring er altid en indbygget del af det boligsociale arbejde, som foregår i tidsbegrænsede projektperioder, som oftest med det formål at bane vejen for nye metoder og samarbejder. Forankring er imidlertid også en tilbagevendende udfordring, særligt når ejerskabet er tværsektorielt og skal indbygges i flere forskellige aktørers kerneindsatser.

Vi ønskede derfor at lave en kvalificeret afdækning af og et eksempel til efterfølgelse for socialøkonomi som forankringsmetode. Heri lå, at virksomheden skulle basere sin eksistens på et produkt, der faktisk kan afsættes og gøre virksomheden selvbærende efter en etableringsperiode. Forankringen skal med andre ord bestå i en rentabel forretning!

Ambitionen var og er, at virksomheden ikke skal være afhængig af de forløb, der sælges til Jobcentret – disse er blot en ekstra dimension i virksomheden. Corona har dog gjort det nødvendigt at revidere vægtningen af salg af planteabonnementer, som har haft lav efterspørgsel under corona-nedlukningen, og salg af optræningsforløb, som der er stor efterspørgsel på.

 

 

Mere socialøkonomi i almene boligområder

Vi ønsker at bane vejen for, at flere boligområder kan fremme socialøkonomi. I den forbindelse har det været væsentligt at finde ud af, om boligsociale helhedsplaner kan fungere som springbræt for udvikling af socialøkonomiske virksomheder.

Vores egen konklusion er, at et boligsocialt samarbejde er et fortrinligt udgangspunkt for udvikling af socialøkonomi. Vurderingen af dette indgår dog også i den eksterne evaluering, der varetages af Social Respons.

Vores ambition er, at VOKS bliver det gode eksempel til efterfølgelse. Om det lykkes, ved vi først om et års tid. Men for at gøre indsatsen som boligsocial helhedsplan og de opnåede erfaringer så tilgængelige som muligt, har vi delt ud her på bloggen løbende i processen.

 

Vores 5 bedste råd på nuværende tidspunkt

 

1. Tænk forretning!

Velmenende intentioner er desværre ikke nok. Hvis en socialøkonomisk virksomhed skal bestå, skal I have mere fokus på økonomi og forretning end på det sociale og formålet. Det er lettere at bygge en social indsats oven på en god forretningsidé, end det er at bygge en forretning på et socialt projekt. Det er vigtigt at have forretningsforståelsen i alle faser af udviklingen. Er der et marked? Hvad koster det af investeringer at komme i gang? Hvordan kan vi dække de udgifter? Hvor meget skal der sælges, før forretningen løber rundt? Er det realistisk – når man samtidig skal have fokus på den sociale opgave, som i VOKS tilfælde er at skabe et trygt arbejdsfællesskab, hvor ledige kan træne sig tilbage til arbejdsmarkedet.

 

 

2. Overvej, hvor mange ressourcer I har til rådighed

Vi valgte at etablere en selvejende erhvervsdrivende fond helt fra bunden. Men det er et stort arbejde. Måske behøver I ikke gøre det så svært for jer selv?

Hvis ikke I har et helt nyt behov, der skal dækkes og en oplagt forretningsidé, vil jeg anbefale at undersøge mulige samarbejder med eksisterende socialøkonomiske virksomheder. I kan hjælpe hinanden ved, at I stiller faciliteter billigt til rådighed og deler jeres netværk, og at de arbejder for jeres beboere. Du kan finde en liste over registrerede socialøkonomiske virksomheder her hos Sociale Entreprenører. Måske findes der allerede en med netop det formål, som I har brug for?

En anden mulighed er at undersøge, om en lokal virksomhed kunne være interesseret i at indgå i et samarbejde, ved at den socialøkonomiske virksomhed forankres hos dem. Måske en virksomhed, der allerede er i branchen og har kundenetværk, knowhow og værktøjer? Eller måske en virksomhed med et behov, som den socialøkonomiske virksomhed kunne afhjælpe? Hvis man kan finde et godt match og passe ind i en større virksomheds csr-politik, er der mange fordele ved at indgå i et stort set-up med egne salgskanaler, jurister, økonomiafdeling, hr-afdeling etc.

Hos erhvervsstyrelsen kan du finde vejledning til, hvordan man får registreret en socialøkonomisk virksomhed.

 

3. Skab ejerskab

Hvad end du vælger den ene eller den anden model, er det afgørende, at du har bred opbakning lokalt. Involvér mest muligt lige fra idéudvikling til drift. Skal virksomheden ligge i et alment boligområde, er boligafdelingens opbakning afgørende, både når virksomheden skal etableres, og når den skal i drift. Afdelingsbestyrelsen såvel som ejendomskontoret skal synes, det er en god idé, være gode ambassadører og være villige til at træde til, hvis der opstår knas undervejs i processen – hvilket der formentlig altid gør.

En fordel ved at lave en selvejende fond, som vi har gjort, er, at én aktør alene ikke har ejerskabet, men det er muligt at skabe en lokal følelse af fælles ejerskab

 

 

4. Lav den rigtige bestyrelse

Tænk igennem, hvilke kompetencer I har brug for at have i virksomhedens ledelse, og lav en konstruktion, der sikrer dette. For vores vedkommende lagde vi vægt på lokalt ejerskab ved at tildele såvel boligområdet, de to boligadministrationer og Albertslund Kommune mulighed for at udpege en repræsentant til fondsbestyrelsen. Men det er ligeså vigtigt at have viden om at drive forretning og om grøn omstilling i VOKS' bestyrelse.

 

5. Få hjælp

En socialøkonomisk virksomhed har flere benspænd end en normal virksomhed. Så sørg for at alliere dig med nogen, der kan hjælpe eller vejlede i det, I ikke selv er eksperter i. I dette blogindlæg kan du finde inspiration til, hvem der kan bidrage med hvad: VOKS på egne ben – etableringen af en socialøkonomisk virksomhed.

 

Den eksterne evaluering

Social Respons har lavet det første evalueringsnotat med de foreløbige resultater og observationer. VOKS evalueres endeligt i efteråret 2022.

Nogle af de foreløbige konklusioner er:

  • Det gør en forskel for lokalområdet, at virksomheden ligger lokalt i boligområdet. Det giver stolthed blandt beboerne, som hjælper med at passe på stedet, og som viser det frem til familie og venner, der kommer på besøg. Der er en stor følelse af ejerskab og interesse for at være frivillig i VOKS, og det styrker sammenhængskraften i boligområdet, når folk skaber netværk lokalt. Samtidig er VOKS med til at åbne området op, da butikken tiltrækker mange mennesker, der ellers ikke ville komme i boligområdet.

  • De borgere, der kommer i forløb hos VOKS, er for de flestes vedkommende meget langt væk fra arbejdsmarkedet, og et 13 ugers forløb vil ikke i første omgang føre til en normal fuldtidsansættelse for ret manges vedkommende. Men det er en god trædesten på vejen mod et arbejdsliv. Borgerne oplever en øget hverdagstrivsel – det er dejligt at være til nytte og mærke, at man godt kan bruges i samfundet. Der ses et lavt sygefravær og en øgning i antal arbejdstimer. At være en del af noget sammen med andre, at skabe et produkt, der faktisk skal bruges, at nogen spørger til en i frokostpausen, er alt sammen med til, at man kan skabe nye selvfortællinger og justere sine fremtidsplaner.

  • Det har en værdi for de ledige, at VOKS ligger i lokalområdet, både pga. transport og tryghed, og fordi man kan blive ved med at stikke hovedet ind, når man ikke er i forløb længere.

  • Arbejdet med planter kan noget særligt, ikke mindst for de ledige, der ikke længere kan arbejde med mennesker.

  • Selvom det ikke er et socialt projekt, men en virksomhed, der skal vide en masse om planter, er personalets socialfaglig erfaring afgørende for at skabe en tryg og rummelig træningsplatform.

 

 
   
 

Social Respons har opsummeret de afgørende ingredienser i VOKS i denne model:

 

 Du kan læse hele rapporten her.

Hedemarken i bevægelse
 

Comments

No comments made yet. Be the first to submit a comment
Already Registered? Login Here
Gæst
mandag, 2. august 2021