I Kanalens Kvarter i Albertslund har de to afdelingsbestyrelser i samarbejde med ABC gennem flere år arbejdet på at få etableret en beboercafé i et tomt lokale. Det var et stort ønske at skabe et sted, hvor man kunne samles i boligområdet. En dag blev det virkelighed og der stod et færdigt lokale med køkkenfaciliteter. I dag er caféen, Café 72, et sted med liv og med mange forskellige aktiviteter. En fast gruppe på 14 frivillige beboere står for at drive caféen.
Men hvorfor er det overhovedet en god idé med en beboercafé og hvad skal man være opmærksom på?
Det kan du læse mere om herunder.
De tre største gevinster for boligområdet
1. Alle kan være med
Vi arbejder i Albertslund efter ABCD metoden (Asset-Based Community Development) og fokuserer således dels på de fysiske ressourcer, men også på de menneskelige ressourcer i et boligområde. En café rummer en bred palette af arbejdsopgaver. Der er nogle, der skal lave kommunikation, nogle skal lave mad, nogle som udvikler nye arrangementer og nogle der rydder op og vasker op. Alle er lige vigtige, og ingen kan undværes. De forskellige opgaver betyder, at vidt forskellige mennesker kan bidrage på hver deres måde og med deres forskellige forudsætninger og ressourcer. Det betyder, at der derfor i en café er mulighed for at skabe netværk og kendskab på tværs af grupper, som ellers ikke ville have kontakt med hinanden i boligområdet. En stor fordel for naboskabet og trygheden. Læs mere om ABCD her http://www.abcdinstitute.org/
2. En platform for aktiviteter og samarbejde
Mad er altid godt til at samle folk. Det gode måltid kan samle mennesker på tværs af kulturer og aldre. Der er derfor også mange som kan se sig selv som frivillig eller gæst i caféen. En velbesøgt beboercafé med professionelt køkkenudstyr og en gruppe aktive beboere er en ressource for boligområdet. Der er mange potentielle samarbejdsparter, som kan se fordelen ved at ligge aktiviteter í caféen, fordi den allerede er et kendt samlingssted. Det gør det derfor muligt at trække nye ressourcer ind i boligområdet. Det er derfor planen at udvikle nye samarbejder med bl.a. kommunens sundhedshus, bydelsmødre m.v. i den boligsociale helhedsplan for 2017-20.
3. Branding af boligområdet
Når man en mørk tirsdag aften går igennem Kanalens Kvarter, så kan man se mellem 15 og 30 mennesker sidde og spise sammen. Udover at der bliver netværk mellem de frivillige og gæsterne, så skaber det også tryghed når man går forbi. Der er mere synligt liv i boligområdet og ens naboer er synlige lige der. Det har både en positiv effekt for alle de der deltager i aktiviteterne, men i lige så høj grad giver det positiv omtale udenfor boligområdet.
De tre vigtigste erfaringer
1. Det er beboernes projekt
“Det er ikke dig der skal lave aktiviteterne, du skal få beboerne til det”, sagde en tidligere forkvinde fra en afdelingsbestyrelse engang. Det lyder banalt, men er meget vigtigt og helt centralt når vi snakker om den slags boligsocialt arbejde, hvor en afdeling i en afgrænset periode får støtte til at ansætte en medarbejder.
Vi som medarbejdere skal hjælpe med at skabe rammerne og finde beboerne som kan og har lyst til at fylde dem ud.
Men der er jo ikke altid nok aktive beboere, tænker du måske? Og nej, det er der ikke altid i begyndelsen. Jeg har også stået og rørt i dejen til bollerne sammen med nogle få beboere, da beboercaféen var helt ny. Det er også i orden. Det vil ofte være naturligt, at den boligsociale medarbejders arbejdsopgaver ændrer sig igennem de fire år en helhedsplan typisk varer. Fra at være mere udførende i starten (lave mad, tage imod tilmeldinger etc.) til måske kun at lave kommunikation til endelig at udelukkende at facilitere kurser for frivillige mv. og dermed også være undværlig. Det er bare vigtigt, at man er bevidst om denne proces. Jo mere man er bevidst om sin rolle, desto nemmere er det at formidle til de aktive beboere, man samarbejder med.
Det er vigtigt, at være tydelig omkring, hvad du som medarbejder kan levere, og det er vigtigt at lave en forventningsafstemning med de frivillige om jeres rollefordeling og hvordan denne ændrer sig over tid. Dette er også med til at synliggøre, at det er beboernes projekt, at de en dag ikke har nogen medarbejder, og at det er det i sammen arbejder hen imod.
2. Den fælles drøm – handler ikke om hvor kaffemaskinen skal stå!
Møder som går med at diskutere hvor kaffemaskinen skal stå, om maden skal koste 40 eller 45 kr. osv. dræner de fleste for energi og engagement. De emner kan dog hurtigt komme til at fylde, hvis man ikke er meget opmærksom på, hvordan møderne skal faciliteres.
Hvis de aktive beboere synes, at det er en god idé, kan du som medarbejder være den der faciliterer jeres møder.
Gode råd er:
– Brug god tid i starten på at visualisere, hvor I gerne vil nå hen sammen. Hvad skal folk opleve når de kommer ind i caféen? Hvilken mad skal der være? Hvordan bliver man taget i mod som ny frivillig mv. Formuler en fælles drøm, skriv det ned i et dokument og sørg for at alle har ejerskab til det. Hiv det frem hver gang I holder møde.
– Tag ud og få inspiration sammen som gruppe. Det er meget nemmere at forholde sig til idéer, når man har set noget spændende.
– Brug tid på at udvikle gruppen og skabe en god kultur.
I Kanalens Kvarter i Albertslund gjorde vi ikke så meget ud af at drømme i starten, men har i stedet for gjort det løbende senere i processen.
Der er opstået en del uenigheder og uklarheder hen ad vejen, hvor det kunne have været rart at have et fælles papir med en beskrevet drøm, der kunne have været et pejlemærke i forskellige situationer.
3. Åbenhed og udvikling
Sørg for fra starten at have fokus på udvikling og på at gruppen skal kunne modtage og rumme nye frivillige. Der er en risiko for at en gruppe – i takt med at de bliver rystet sammen og får mere og mere ejerskab og fælles rutiner også kan lukke sig lidt om sig selv. Vær opmærksom på det fra starten og italesæt det. Det er vigtigt, at der er plads til at en gruppe frivillige får ro og finder deres egen form, men der skal samtidig også være en åbenhed for udvikling af både nye frivillige, andre aktiviteter og nye samarbejder.
