Personlig coaching samt en rar og tryg base var nøglen for en del ledige beboere, som søgte efter job. Netværket i Hedemarken i 2018 og 2019 blev alt andet end det netværk, det var tænkt som.
Det var rent ud sagt en kæmpe nedtur, da 56-årlige Lone N. i januar 2018 blev fyret fra sit job i administrationen i en produktionsvirksomhed. Det var egentlig ikke pengene, det kneb med, for hun var fritstillet og kunne i ro og mag søge nogle andre stillinger. Men det var svært at få CV’et til at spille, og Lone har aldrig været den, der var god til at reklamere for sine egne kompetencer.
-Jeg vil sige, at jeg gik i stå derhjemme. Jeg var bitter på min gamle arbejdsplads og ked af det. Jeg var ikke udenfor en dør i fem uger, siger Lone N.
Lone N. var ikke i A-kasse, men fordi hun netop var fritstillet, var hun endnu ikke i Albertslund Jobcenters søgelys. Men hun frygtede at komme det, når fritstillingen ophørte fem måneder efter opsigelsen.
-Jeg har før været ledig i en lang periode, og det var ikke sjovt. Jeg ville ende nede under gulvbrædderne, hvis først jeg kom i kløerne på systemet. Det har jeg prøvet før, siger hun.
Men så en fredag eftermiddag dumpede der en folder ind ad brevsprækken. Det var en reklame for “Netværket”. ”Du får inspirerende omgivelser, sparring og hjælp til din ansøgning og CV,” stod der. Lige, hvad Lone N. havde brug for.
-Jeg tog derned om mandagen og gik fast tre dage om ugen. Det var godt fra starten, fortæller hun.
Hygge og lænestole
Forud for opstarten af Netværket havde boligområdet AKB Hedemarken og ABC’s boligsociale koordinator Lone Kaas indrettet to pavilloner til den alternative beskæftigelsesindsats, Netværket er. Baggrunden er, at Hedemarken har for store ledighedstal, og det samme gælder flere andre af de almene bebyggelser i Albertslund.
Ved at flytte beskæftigelsesindsatsen ud tæt på beboerne ønskede man at få dem hurtigere i job.
-Lone Kaas fik skabt et hyggeligt og rart sted, der minder om en af dine venners stue. Desuden leverede hun personlig coaching af høj klasse, forklarer jobkonsulent Elena Serafina Galioto, der har været med i projektet som en del af styregruppen.
Elena Serafina Galioto blev en smule overvældet, da hun først blev en del af projektet, for i styregruppen skulle hun samarbejde med en række nye parter, herunder beboere, denboligsociale medarbejder og en repræsentant for Rådhuset, og de så alle tingene på hver deres måde. Forskelligheden blev dog hurtigt en styrke, fordi de mange parter virkelig ønskede at skabe resultater.
Den fælles kurs blev hurtigt omsat til handling
-Det første gode, der skete for mig, var at Lone Kaas tog mig på en tur rundt i alle kvartererne. Jeg blev faktisk overrasket over alt det, der sker, sigerElena Serafina Galioto og tilføjer. -Fællesskabsprojekter og kulturevents er jo ikke direkte rettet mod beskæftigelse. Men det hænger alligevel sammen, for det er jo der, man møder beboerne. Og det er der, de lidt mere udfordrede beboere måske finder kræfter til at træde ud på arbejdsmarkedet.
Fyldt op
Efter en lidt hård opstart fik Netværket bragende succes, og til sidst måtte Lone Kaas faktisk oprette en venteliste, fordi hun ikke kunne nå flere borgere. Op mod 30 personer var igennem, og de fik alle forskellig hjælp til at komme videre. Ifølge Elena Serafina Galioto er der flere forklaringer på Netværkets succes.
-Det er frivilligt. Det er en stor fordel, for hvis folk kommer af lyst, kan de lettere vende sig mod noget nyt, siger hun. Desuden mener hun, at selve stedet, i borgernes eget kvarter, betyder noget.
-At det var et hyggeligt sted, der ikke lå oppe ved Rådhuset, gjorde det mindre “farligt” eller “system-agtigt” i borgernes øjne. Selvom vi gør et stort arbejde i Jobcentret for at møde folk i øjenhøjde, repræsenterer vi jo en myndighed med visse pligter. Det kan virke afskrækkende på nogle borgere, siger Elena Serafina Galioto.
Ting tager tid
Netværket stødte også ind i store udfordringer undervejs. Dels tog det tid at få Jobcentrets folk til at reklamere for Netværket som et frivilligt tilbud til de borgere, de havde i deres vejledning. Dels viste det sig, at den borger-til-borger-netværksstøtte, der gav projektet sit navn, ikke var relevant, fordi folk havde brug for coaching en-til-en med Lone Kaas. Endelig var det sværere end ventet at finde jobs, der var ledige.
Deto førstnævnte udfordringer løste man undervejs. Den sidste bliver der nu råder bod på.
-Vi har virksomhedskonsulenter i Jobcentret, som har et stort netværk i lokale virksomheder. Dem skal vi have knyttet tættere til projektet, når vi starter op igen, siger Elena Serafina Galioto.
Boligsocial koordinator Lone Kaas støder til med en anden vigtig erfaring:
-De her folk havde ingen interesse i at lære at skrive CV’er eller ansøgninger, som man gør mange steder… De havde brug for at få CV og ansøgning lavet, og det hjalp jeg dem med, siger Lone Kaas, der også måtte arbejde med en del af beboernes syn på sig selv og arbejdsmarkedet, fordi mange var virkeligt kede af at være ledige. Dermed endte Lone Kaas med en langt mere individuelt tilpasset vejledning, end hun havde regnet med.
Til sidst fik hun job
Da beboeren Lone N.havde gået i Netværket op mod fire måneder tre dage om ugen var hendes humør, hendes selvværd, hendes CV og hendes ansøgninger blevet meget bedre. Men hendes opsigelsesperiode på jobbet var ved at rinde ud. Til sidst varhun kun få dage fra at ryge på kontanthjælp, og det ville hun få svært ved at overleve på. Men en onsdag sendte hun en ansøgning, og fredag morgen blev hun kaldt til samtale samme eftermiddag. Mandag morgen begyndte hun på sit nye arbejde.
-Lone Kaas gav mig en støtte til at komme af med min bitterhed og lyttede, men hun gav også en masse god hjælp til at søge nye jobs og skrive det CV. Det er jeg meget taknemmelig over, siger Lone N.
