RESULTATER AF NABOSKABSUNDERSØGELSE 2016 - DE VOKSNE

2016 gentog fire boligområder med ABC’s hjælp en stor naboskabsundersøgelse. Alle områder har foretaget samme undersøgelsen en eller flere gange tidligere, så det er muligt at se, hvordan trivslen i boligområderne har udviklet sig over 3-8 år. Til undersøgelsen er benyttet naboskabet.dk, som også giver mulighed for at måle boligområdet i forhold til et gennemsnit af lignende boligområder, der har gennemført undersøgelsen inden for det seneste år.

Naboskabet.dk måler på syv forskellige parametre:

Den generelle tilfredshed med at bo i området
Naboskabet – hvordan omgås man hinanden i området?
Beboernes kontakter uden for området – igennem sport, frivillige aktiviteter osv.
Trygheden – hvor trygge føler beboerne sig ved at bo i området?
Det fysiske miljø – hvor meget glæde har man af faciliteterne, og hvor gode muligheder giver det for at møde hinanden og være sammen?
Ressourcer i boligområdet – forstået som, hvor meget man laver sammen i området. Er der lyst og energi til mere?
Accept af forskellighed – tolerancen over for, at der bor personer i området, som er anderledes end en selv?

Der er stillet i alt 73 spørgsmål til de voksne, lidt færre til børn og unge. Svarene samles i trafiklys-illustrationer, der viser tendenserne for de syv parametre. Grøn farve illustrerer positive svar, rød negative svar, og gul neutrale svar. Man kan også vælge at dykke ned i de enkelte spørgsmål, hvis der er noget specifikt, man vil undersøge nærmere.

Stor deltagelse

Alle beboere på 6 år og opefter er blevet spurgt. Og deltagelsen i undersøgelsen har været imponerende.

Deltagelse 2016	Børn og unge (6-18 år)	Voksne	I alt
Albertslund Nord	40 % (=121 pers.)	35 % (=392 pers.)	36 % (=513 pers.)
Blokland	59 % (=54 pers.)	44 % (=205 pers.)	47 % (=259 pers.)
Hedemarken	46 % (=106 pers.)	32 % (=424 pers.)	34 % (=530 pers.)
Kanalens Kvarter	51 % (=82 pers.)	38 % (=283 pers.)	40 % (365 pers.)

Læs også indlæg om, hvordan du kan måle naboskab i dit boligområde og få vores fif til, hvordan du opnår en høj svarprocent.

Generel tilfredshed med at bo i områderne

De voksne er generelt blevet mere tilfredse med at bo i de fire boligområder, og flere kunne tænke sig at blive boende i mange år fremover. I Nord og Kanalen har der været fysiske renoveringer af boligområderne, som kan have bidraget til den øgede tilfredshed. I Blokland og Hedemarken har den boligsociale indsats stået mere alene.

Naboskabet

Naboskabet opleves af de voksne som bedre i 2016 end tidligere. Især i Albertslund Nord er der sket en udvikling. ABC har i årene 2012-2016 arbejdet intensivt med netværk og aktivt medborgerskab. Læs f.eks. blogindlægene om Café 72, Bydelsmødrene og Byhaven 2620.

Kontakter uden for boligområdet

Der har ikke været nogen mærkbar udvikling i beboernes kontakter uden for boligområderne. Men her ligger andelen af beboere, der engagerer sig i foreninger m.v. i forvejen højt i forhold til landsgennemsnittet. Der er i den boligsociale indsats 2012-16 ikke arbejdet målrettet med at øge de voksnes deltagelse i foreningslivet.

Tryghed

Der har været en fin udvikling i beboernes oplevelse af trygheden ved at bo og færdes i boligområderne. Her spiller renoveringer i Nord og Kanalen helt sikkert en rolle. Og en områdefornyelse har haft betydning for den eksplosive udvikling i trygheden i Albertslund Nord. Beboernes øgede netværk og naboskab har givetvis også bidraget til, at alle fire boligområder har oplevet en positiv udvikling. Der er arbejdet målrettet med at bringe forskellige beboergrupper sammen og hjælpe de grupperinger, der typisk giver anledning til utryghed,med at spille andre roller i boligområdet, f.eks. gennem lommepengeprojekter og Mind Your Own Business, hvor unge får lov at vise deres lyst til at arbejde, og i Markhuset, hvor beboere med smag for en kold øl kan være en del af boligområdet uden at stå i vejen for andre.

Det fysiske miljø

I alle fire boligområder er tilfredsheden med og anvendelsen af de fysiske fællesarealer og lokaler steget. I Nord er det tydeligt, at renoveringen har spillet en rolle fra 2009-2012, mens områdefornyelsen har gjort en stor forskel fra 2012-2016. I Blokland oplever afdelingsbestyrelsen, at byggeriet og ibrugtagningen af et nyt fælleshus har gjort en stor forskel. Men også arbejdet med byhaver, markedsdage og byfester har givet en bedre udnyttelse af mulighederne for udfoldelse i de fælles byrum. I Kanalens Kvarter er det værd at bemærke, at der har været en meget betydelig stigning i de voksnes glæde af de fysiske faciliteter fra 2012-2016, selvom byggesag og områdefornyelse her ligger længere tilbage. Her har den boligsociale indsats med at skabe fællesskaber om gårdmiljøerne og etablere en frivilligt drevet beboercafé givetvis spillet en afgørende rolle for den positive udvikling.

Ressourcer i boligområdet

Der har fra 2013-16 været arbejdet intensivt med at gøre det let og attraktivt for flere beboere at engagere sig aktivt i deres lokalområde. Der har været en fremgang, og alle boligområderne ligger i 2016 tæt på landsgennemsnittet af tilsvarende boligområder. Ressourcerne handler både om, hvor vidt man deltager i boligområdets sociale liv, og om man ville deltage, hvis man blev spurgt personligt. Såvel undersøgelsen som erfaringen viser, at der er potentiale for at få flere beboere til at deltage aktivt, hvis man opfordrer personligt.

Accept af forskellighed

Der er en lille stigning i tolerancen over for at have naboer, der er anderledes end en selv – et parameter, der er vigtigt, når mennesker med forskellige aldre, familietyper, etniciteter, religioner og politiske overbevisninger lever side om side, og der også skal være plads til naboer med f.eks. psykiske problemer og misbrug eller med en kriminel fortid.