76-årige Lars Bugge erstattede et travlt arbejdsliv med en livlig hverdag som pensionist. Som frivillig skaber han gode rammer for andres samvær
Han var altid på arbejde. Han kunne se tilbage på en lang og lykkelig karriere som tjener i Aalborg, England, Glostrup og Taastrup, havde serveret på natklubber, sommerrestauranter og som selvstændig kroeejer. Men for cirka fem år siden, i en alder af 71 år, kunne han godt se, at jobbet havde slugt størstedelen af hans kræfter. Og da hans alder betød, at pensionsalderen nærmede sig, begyndte han at frygte at ende i den helt store tomhed.
-Du er fuldstændig lost uden et arbejde, siger han. -Jeg ser da mange ældre mennesker, der sidder og ligesom ikke er til stede. De har det der tomme blik i øjnene. Der er virkelig mange mennesker, der er ensomme.
Frivillig tjener
Det ønskede den dengang 71-årige overtjener ikke skulle overgå ham. Samtidig med, at han gik lidt ned i tid på Park Hotel i Taastrup, hvor han arbejdede, begyndte han at opsøge sunde, sociale aktiviteter. Han meldte sig på malekursus. Begyndte til gymnastik. Og så havde han læst om folk, der lavede frivilligt socialt arbejde.
-Det ville jeg godt prøve. Så jeg gik ned i Cafe 72 og spurgte, om ikke de kunne bruge mig.
Café 72 er en beboercafé i Kanalgaden med et væld af aktiviteter. En af dem er fællesspisning, hvor man for 45 kr. kan få to retter mad, kaffe og kage. Det afvikles ugentligt og trækker gerne 25-30 gæster.
-Jeg blev simpelthen så godt taget imod. Siden har jeg haft to-tre vagter dernede om måneden, siger Lars Bugge, der i dag er 76.
Læs også: En beboercafé – de tre vigtigste gevinster og de tre vigtigste erfaringer.
Konge af bordet
En typisk vagt starter kl. 12 med at man mødes og planlægger aftenens menu. Holdet – der i Lars Bugges tilfælde består af tre herrer – begiver sig så i Føtex og køber mad og bordpynt, og så står de ellers i køkkenet, indtil gæsterne kommer kl. 18.
-Det giver meget mening. Vi er sammen om at skabe noget godt, siger Lars Bugge med henvisning til, at det billige måltid giver sammenhold og gode vibrationer mellem gæsterne.
Lars Bugges naturlige domæne som tjener er naturligvis ikke i køkkenet. Han sørger for, at bordene står pænt, at de er pænt dækket, at der er blomster, pæne servietter samt at bestikket er ordentligt rent.
Han kalder en pæn borddækning og ordentlige rammer ”en måde at byde folk velkommen.”
-Når folk kommer ind, kan de jo se, at der er gjort et stykke arbejde for at gøre stedet hyggeligt. Det gør dem helt enkelt glade, siger Lars Bugge.
-Hvis du oplever, at der er pænt og dejligt at være sådan et sted, kan du bedre føle dig tryg og slappe af. Og koncentrere dig om at have det sjovt og være sammen med andre mennesker, siger Lars Bugge.
Godt at gi’
Efter vagterne er Lars Bugge træt, men også tanket op med godt humør, fordi han har givet noget videre til gæsterne og fået ros for det. Desuden har han fået set en del af de mennesker, der efterhånden er blevet hans venner.
-Jeg har fået ni-ti nye bekendte i lokalområdet gennem caféen. Det er ellers ikke så let, siger han.
Det nye liv som pensionist indebærer også et par ugentlige gåture med ”De fem sure gamle mænd,” som traver i naturen i fællesskab, mens de kommenterer verdenssituationen. Et par af dem kender han fra Café 72.
-Vi må ikke låse os inde. Vi skal ud. Det siger vi hele tiden til hinanden, forklarer Lars Bugge, som med et lunt smil betegner pensionislivet som travlt.
-Det vigtigste for mig er at holde mig i gang. Og have et så godt liv som muligt. Og det synes jeg er meget lettere, når jeg er engageret i sådan nogle ting.
Skab gode rammer
Find gode tips til den gode velkomst i denne lille folder, som samler erfaringerne fra ABC’s ressourcenetværk. Du kan også læse mere om, hvordan folderen er blevet til i blogindlægget ‘Byder du de nye velkomne?’
Se også flere historier om, hvilken forskel den gode velkomst har gjort i Albertslunds boligområder her på bloggen. Andre artikler i serien:
Velkommen til: Kaltoum blev bydelsmor
Velkommen til: Friske æg og kammeratskab