VOKS PÅ EGNE BEN – ETABLERINGEN AF EN SOCIALØKONOMISK VIRKSOMHED

Hold nu op, hvor vi er glade for, at der er kommet en ny socialøkonomisk virksomhed i byen!

Måske har du fulgt med i ABC’s bestræbelser på at skabe en virksomhed, der både kan sælge et meningsfuldt, efterspurgt produkt OG tilbyde et lokalt og rummeligt arbejdsfællesskab for ledige, der lige nu befinder sig langt fra det almindelige arbejdsmarked?

Ellers kan du læse tidligere indlæg her:
Vejen til en socialøkonomisk virksomhed og
Sådan kan du teste dit produkt ved start af socialøkonomisk virksomhed.

Siden sidst er der sket RIGTIGT meget. Vi er nået til etableringskapitlet i iværksætter-eventyret. Måske kan vores erfaringer inspirere eller hjælpe andre. Så her er, hvad jeg synes, det er værd at vide…

Startkapital – hvem tror nok på idéen?

En afgørende opgave var at finde en fond, der ville være med i eventyret. Efter relativt mange anstrengelser og afslag fandt vi den helt rigtige fond: VELUX FONDEN, hvis værdigrundlag i høj grad harmonerer med vores. VELUX FONDEN kan se noget spændende i at finde nye veje til at inkludere borgere i en sårbar situation ved at arbejde lokalt i et alment boligområde. Og håbet er selvfølgelig efter en 3-årig projektperiode at kunne præsentere en drejebog for, hvordan man kan gøre noget lignende andre steder i landet.

Men hvorfor har vi overhovedet brug for fondsstøtte, hvis forretningsidéen er god nok til at kunne løbe rundt på markedsvilkår?
Enhver, der har startet en virksomhed fra bunden, ved, at det kræver en investering i form af startkapital og MANGE arbejdstimer. Hvis man starter egen virksomhed, er man som oftest villig til at bruge sin private opsparing og arbejde 80 timer om ugen. I vores tilfælde ønskede vi imidlertid at etablere en selvejende institution uden en ejer og uden aktionærer, der kan gøre krav på virksomhedens formue. Det har været ABC’s opgave at bane vejen og gøde jorden for virksomheden. Én af de ting, vi kunne gøre for at fremme virksomhedens chancer for at komme godt fra start, var at fundraise startkapital.

Men kan man så sige, at virksomheden fungerer på almindelige markedsvilkår?
Nej, egentlig ikke de første tre år, som vi betragter som en projektperiode, hvor virksomheden skal bygge sit produkt, sin kundekreds og sin omsætning op. Omvendt så har virksomheden jo også nogle selvopstillede benspænd og særlige sociale opgaver, som almindelige virksomheder ikke oplever – i samme omfang i hvert fald.

Man skal også være forberedt på, at ingen giver deres penge væk, uden at stille mange spørgsmål og krav. I VELUX FONDEN er vores projektmateriale blevet gået minutiøst igennem af både en sagsbehandler og af sagkyndige, der har givet forskellige anbefalinger til ting, der skulle laves om, uddybes eller forbedres. En proces, der tog syv måneder og krævede en del arbejdstimer og hjernevridninger for mit vedkommende.

Derudover er der stillet krav om, at der laves en ekstern evaluering, og at VOKS tilknyttes en ’kritisk ven’ i Den Sociale Kapitalfond. Begge dele er en gave for VOKS, fordi andre dygtige mennesker er med til at kvalificeres projektet i processen. Men det indebærer også registreringer, afrapporteringer, møderækker og andre opgaver, som går fra den omsætningsskabende arbejdstid – og som en virksomhed uden fondsstøtte ikke skal bruge tid på. ABC kan hjælpe VOKS med nogle af disse ting, men langt fra det hele.

Hvilken selskabsform skal man vælge?

ABC havde søgt VELUX FONDEN om støtte på vegne af den endnu ikke etablerede socialøkonomiske virksomhed. Men det stod hurtigt klart for os, at ABC og VOKS fra en start skulle skilles helt ad økonomisk og juridisk, ikke mindst på grund af momsproblematikker.

I sommer kunne vi gå i gang med at registrere VOKS hos virk.

Enhver selskabsform kan registreres som socialøkonomisk virksomhed. Kravene er, at virksomheden skal

• have et socialt formål.
• være erhvervsdrivende.
• være uafhængig af det offentlige.
• være inddragende og ansvarlig i sit virke og
• have en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat til reinvestering i egen virksomhed/formål.

 Vi ønskede imidlertid ikke en privatejet virksomhed som f.eks. et ApS eller et A/S – for hvem skulle ejeren være? VOKS er født ud af det boligsociale samarbejde i Albertslund, hvor både kommunen, tre boligselskaber og mange andre lokale aktører er involveret. Et alment boligselskab må ikke drive en socialøkonomisk virksomhed, og VOKS skulle ikke afhænge af enkeltpersoner. Man kunne have forsøgt at forankre virksomheden i en allerede eksisterende lokal virksomhed. Men vi gik efter at etablere en selvejende institution, der kunne bevare sine rødder i boligområdet Hedemarken. For at vælge den rette selskabsform konsulterede vi landets førende eksperter i socialøkonomi: Advokaterne Foldschack, Forchhammer, Dahlager og Barfod.

Knud Foldchack overbeviste os hurtigt om, at en erhvervsdrivende fond ville være den bedste selskabsform for VOKS. Alternativt kunne vi vælge at stifte en forening, men ulemperne er her, at et medlemsdemokrati kan gøre det svært at drive en forretning, og at vedtægterne kan ændres (læs: kuppes).

Med en fond kan vi med andre ord fastholde formålet og hensigterne for eftertiden. Samtidig tænker vi også, at der er en signalværdi i at være en fond. Vi vil gerne gøre det tydeligt, at et eventuelt overskud fra omsætningen i VOKS ikke går til enkeltpersoner, men til VOKS’ sociale formål. Det er almindeligt kendt, at en fond støtter et godt formål. Med ordet ’socialøkonomisk virksomhed’ oplever vi til gengæld en vis forvirring om, hvad indtjeningen går til. Så nu er VOKS en erhvevsdrivende fond, der også er registreret socialøkonomisk virksomhed.

Der er selvfølgelig også nogle ulemper ved at være en fond. Blandt andet skal man hvert år afrapportere, hvordan fonden forholder sig til anbefalingerne for god fondsledelse. Man skal også til enhver tid have en grundkapital på mindst 300.000 kr. VOKS kunne jo ikke modtage udbetalinger fra VELUX FONDEN, før virksomheden havde en bankkonto, og det kunne vi ikke få, før vi havde et cvr-nummer, og det kunne vi ikke få, før vi havde en grundkapital, og det kunne vi ikke få, før vi havde en bankkonto…

Vi var derfor nødt til at bede VELUX FONDEN lave et tillæg til bevillingen, hvori det blev bekræftet, at de ikke havde i sinde at udbetale bevillingen til ABC, men til VOKS, så snart denne virksomhed havde fået et cvr-nummer. VELUX FONDENs bevilling er selvfølgelig givet på nogle betingelser, og hvis ikke de indfries, kommer pengene ikke til udbetaling. Men de penge, der er bevilliget til indkøb af en varevogn og produktionsudstyr kunne bruges som garanti for, at VOKS havde mindst 300.000 kr. i grundkapital. Fremover skal VOKS’ revisor så sørge for at lave et ’ikke-forringelses-dokument’, og VOKS skal sikre sig, at der opbygges andre aktiver, efterhånden som værdien af det indkøbte nedskrives.

Vedtægter, bestyrelse og stifter

Til udarbejdelse af vedtægterne konsulterede vi vores socialøkonomiske tænketank, som vi betragtede som en midlertidig bestyrelse i kraft af deres involvering i den periode, der gik forud for etableringen af virksomheden.

Fordi en fonds vedtægter i praksis ikke står til at ændre, var det vigtigt at bruge meget brede formuleringer. Også her er det en fordel at konsultere en advokat. Hensigterne og formålene skal stå fast. Men hvordan de kan nås om f.eks. 10 år, er svært at forudse. Derfor var det vigtigt ikke at lægge os for fast på virksomhedsidéen.

Ved sammensætning af bestyrelse var det vigtigt for os, at VOKS til enhver tid har en bredt sammensat og kompetent bestyrelse med viden inden for f.eks. beskæftigelsesområdet, boligsocialt arbejde, virksomhedsdrift, iværksætteri, lokalområdet, miljø og bæredygtighed, ledelse og jura. Vi har derfor valgt, at syv organisationer har ret til at udpege et medlem af bestyrelsen, som herefter kan selvsupplere sig med yderligere to medlemmer for at tilføre de kompetencer, man måtte mangle.

Du kan se VOKS vedtægter her.

Som formand valgte bestyrelsen på det konstituerende bestyrelsesmøde repræsentanten fra AKB Albertslund, hvilket er en stor styrke for det lokale ejerskab. Desuden er det praktisk at have en formand, der bor lige ved siden af virksomheden her i startfasen, hvor der er et stort træk på formanden, som har tegningsret sammen med direktøren.

Stifteren af VOKS er Albertslund Boligsociale Center. Men da ABC ikke er en selvstændig juridisk enhed, men en boligsocial helhedsplan, der administreres af BO-VEST, er det BO-VESTs cvr-nummer, der er stifter. VOKS er ikke beliggende i et af BO-VESTs boligområder, men i Hedemarken, som administreres af KAB. Det er imidlertid helt uden betydning, da stifter og fond netop skal være adskilt og uafhængige af hinanden.

Rekruttering af personale

Vores næste opgave var at finde det rette personale til at drive VOKS. Og det var ikke småting, det personale skulle kunne: Opstarte virksomhed fra bunden, udvikle salgbare og bæredygtige produkter, sælge til private og erhverv, kundekontakt, branchekendskab, indkøbsaftaler, design, indgå samarbejde med Jobcentre, involvere og styrke ledige i meget sårbare situationer – bare for at nævne noget. Til at levere varen tillod vores budget os at ansætte en direktør og en plantedekoratør. For at mindske personalegruppens sårbarhed i forbindelse med sygdom og lignende, valgte vi til en start at dele dekoratørstillingen op i to deltidsstillinger på 20 timer hver.

En af vores bekymringer var, om det var muligt at finde nogen, der kunne alt dette og brændte lige så meget for idéen, som vi gjorde. Den bekymring var ubegrundet. Vi fik ansøgninger fra folk, der både var kvalificerede og meget dedikerede.

Vi havde travlt med at komme i gang, så vi tilrettelagde ansættelsesforløbene, således at min kollega Lone Kaas og jeg screenede ansøgningerne og tog de indledende samtaler. Herefter tog bestyrelsen 2. samtale med dem, som vi udvalgte som kandidater til direktør-stillingen. Den valgte direktør fik herefter overdraget seks forslag til kandidater til dekoratørstillingerne, som hun indkaldte til en 2. samtale.

Og 1. oktober 2019 stod VOKS med et yderst kompetent team med erfaringer inden for iværksætteri, socialøkonomi, ledelse, socialt arbejde, blomsterdekoration, indkøb, salg, genbrug, upcykling, indretning og design.

Sådan! Virksomheden står på egne ben!

Brug af rådgivere

Man kan gøre meget selv, men vi valgte

• at søge jurisk bistand til valg af selskabsform, fornuftige formuleringer af vedtægterne og registrering i virk.
• at hyre en revisor til at oprette kontoplan og lave et likviditetsbudget til banken for at finde ud af, om vi får brug for kassekredit.
• at hente jurisk sparing fra KAB.
• at melde os ind i Sociale Entreprenører i Danmark
• at melde VOKS ind i Kooperationen. 

Hvem kan bidrage med hvad?

VOKS er nu juridisk forankret, og ABC har givet slip på ejerskabet til den socialøkonomiske virksomhed. Vi har dog en post i bestyrelsen for at kunne sikre overlevering af det arbejde, der er gået forud. Derudover har vi lavet en samarbejdsaftale mellem VOKS og ABC, som beskriver, hvad ABC kan og må hjælpe VOKS med de første 1½ år af virksomhedens liv.

En af de rigtigt spændende ting ved vores bestræbelser på at etablere en socialøkonomisk virksomhed er, hvilken forskel et boligsocialt samarbejde kan gøre i grænsefeltet mellem socialt arbejde og erhvervsdrift. Hvilke samarbejdsparter kan bidrage med hvad, når vejen skal banes?

Den sociale helhedsplan kan:

• skabe lokal forankring og stærke ambassadørskaber
• interviewe målgruppen om behov
• konceptudvikle
• lave forretningsplan
• teste produktet
• fundraise
• rekruttere personale
• holde bidragsydere og interessenter orienteret om udviklingen
• stille kontakter og netværk til rådighed
• skabe foromtale og skrive pressemeddelelser
• udforme vedtægter og forretningsorden
• indhente tilbud på ekstern evaluering, visuel identitet, produktionsudstyr m.v.
• rekruttere frivillige, der vil støtte op om virksomheden.

Boligselskaberne kan:

• etablere lokaler til udlejning
• søge diverse godkendelser i kommunen
• være testkunder og give feedback på ydelse og produkt
• stille rådgivning til rådighed f.eks. i forbindelse med udformning af ansættelseskontrakter.

Kommunen kan:

• deltage i konceptudvikling
• levere (anonymiseret) data til progressionsmålinger og evaluering
• give sparring om iværksætteri
• rådgive om målgrupper, beskæftigelseslovgivning m.v.
• give adgang til virksomhedsnetværk
• indgå samarbejder om pilotprojekter – i vores tilfælde om genbrug fra genbrugspladsen.

Andre lokale aktører kan:

• bidrage med faglig viden, netværk, donationer, udlån etc. 

Benspænd og opmærksomhedspunkter, du skal kende ved etablering af socialøkonomisk virksomhed:

• Det kan tage tid at få et cvr-nummer, når man ønsker at etablere en erhvervsdrivende fond eller anden selskabsform, der falder uden for normen. Normalt kan du selv gå ind på virk.dk og nærmest fra den ene dag til den anden registrere din virksomhed. I VOKS’ tilfælde tog det Erhvevsstyrelsen 10 uger at behandle ansøgningen.
• Det kan tage tid at få en bankkonto. Bankerne står i disse dage ikke i kø for at få en socialøkonomisk virksomhed som kunde – selvom man kommer med et millonbeløb og ingen lånebehov.
• Du skal have egenkapital på 300.000 kr. for at være en fond. Det behøver ikke være penge i banken. Aktiver som en bil og produktionsudstyr tæller også. Revisor skal lave en ‘ikke forringelseserklæring’, så man til stadighed kan bevise, at man har værdier for mindst 300.000 kr.
• Vedtægterne for en fond er så godt som umulige at ændre. Man skal derfor sørge for, at de er rummelige. Der er mange ting, man ikke kan forudse om udviklingen af behov og forretningspotentialer.
• Når du lægger dig fast på, hvordan tegningsretten skal være, skal du både tænke på, hvad der er forsvarligt, og hvad der er praktisk i hverdagen? Direktøren eller et bestyrelsesmedlem skal ikke kunne løbe med pengene. Omvendt skal det også være muligt for direktøren at agere og disponere i hverdagen.

Vi vil rigtigt gerne dele ud af de mange erfaringer, vi har måtte gøre os for at nå hertil. Så hvis du sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål, så tøv ikke med at spørge i kommentarfeltet herunder. Så ved vi, hvad vi skal skrive om næste gang.