ABC Blog

Den socialøkonomiske virksomhed VOKS, som ABC har været fødselshjælper for, har nu snart været i gang i hen i mod to år. Det betyder, at vi stadig har godt et år tilbage til at konsolidere virksomheden, før etableringsstøtten fra VELUX FONDEN ophører. Der er stadig et stykke vej, og covid-19 har ikke gjort vejen kortere; VOKS’ kerneydelse: bæredygtige plantedekorationer til virksomheders receptioner, mødelokaler og kantiner har selv sagt været hårdt ramt af nedlukningen af Danmark. Men der er alligevel sket virkelig meget på to år, og vi tror stadig så meget på VOKS!

Vi er klar til at give vores første anbefalinger til andre boligorganisationer eller boligsociale partnerskaber, der ønsker sig socialøkonomi som en motor for beskæftigelse, uddannelse eller udvikling i et alment boligområde.

 

 

Da Corona kom til Hedemarken

I februar/marts 2020 kom Covid-19 til Danmark. Store dele af Danmark blev lukket ned, og mange af beboernes dagligdag blev ændret radikalt. Det var i denne periode endnu sværere at søge og få et ufaglært arbejde, og det var ikke længere anbefalet at være indendørs med beboerne. Derfor besluttede Hedemarkens boligsociale medarbejdere sammen med afdelingsbestyrelsen og ABC at ændre det eksisterende boligsociale projekt ”Netværket” (et projekt, der støttede jobparate i jobsøgning) til ”Hedemarken i Bevægelser”, et pop-up projekt på ni uger. Målgruppen var stadig hovedsageligt jobparate beboere, men hvis der var plads på holdene, forsøgte vi også at rekruttere aktivitetsparate, førtidspensionister og pensionister fra de fire boligområder, der deltager i ABC.

 

Hvorfor lige ændre fra jobsøgning til motion?

COVID-19 pandemien vendte op og ned på det boligsociale arbejde, og en af nye arbejdsopgaver, der opstod i 2020 var at støtte op omkring information om og forebyggelse af virussen. En betydelig del af det arbejde har bestået af at samarbejde med Albertslund Kommune og de fire boligområder i helhedsplanen om at få mobile COVID-19 testcentre på besøg.

Initiativet startede hos Albertslund Kommune, der gerne ville have den mobile testenhed fra Region Hovedstaden til byen, da man lå højt på listen over kommuner med flest incidenttal, og de nærmeste faste COVID-19 testcentre lå i Ballerup og Hvidovre. De ville gerne opfordre flere borgere til at blive testet, og lokale testcentre var et naturligt første skridt i denne strategi.

Albertslund Kommune skulle selv finde lokaler, der kunne anvendes til formålet. Så kontaktede de os i Albertslund Boligsociale Center. Vi faciliterede kontakten til afdelingsbestyrelserne i Blokland, Hedemarken, Albertslund Nord og Kanalens Kvarter, og der blev siden slut august etableret mobile COVID-19 testcentre på skift i de fire almene boligområder.

I løbet af sommeren og efteråret 2020 har børn og unge i boligområdet AKB Hedemarken haft mulighed for at låne rulleskøjter, spille fodbold og meget mere i den bemandede idrætscontainer ’BOXEN’.

En del børn går ikke til fritidsaktiviteter eller deltager i foreningslivet. Til gengæld har de stor glæde af tilbud om lokale, gratis aktiviteter. Med dette projekt taler vi ind i et behov for fællesskaber, positiv voksenkontakt og opmærksomhed i en anden kontekst end hjem og skole, samt aktiviteter med formål for børn i boligområdet.

Processen med at søge midler og realisere idéen om en idrætscontainer startede ganske vist, før Covid-19 situationen i landet blev aktuel, men da BOXEN slog dørene op for udendørs aktiviteter i juni 2020, faldt det på et tørt sted. Med hjemmeskoling og nedlukning af aktiviteter, var det for mange kærkomment nu at have et sted, hvor de kunne lege og hvor BOXENS personale arrangerede aktiviteter og sørgede for, at sundhedsstyrelsens retningslinjer om afstand, håndsprit osv. blev overholdt. Projektet var nyt for os, og vi gjorde os en lang række erfaringer, som vi tager med os til næste år, hvor BOXEN kommer til Albertslund Nord.

Når første skoledag indtræffer, drømmer alle om en klasse med god trivsel blandt eleverne og et godt samarbejde mellem lærere og forældre. I nogle klasser er det ikke så nemt at komme hertil. Der kan være elever og forældre, som har brug for noget ekstra, nogle familier har måske svært ved at forstå vigtigheden af legeaftaler og deltagelse i børnenes sociale liv. Trivselsaftenerne, som startede i 2018, har været et forsøg på at udvikle et koncept for en indsats, der kan være med til at skabe god trivsel i en klasse.

På en tilfældig trivselsaften i 2020….

Her mødes halvdelen af 2.E fra Herstedøster Skole først, og siden den anden halvdel af klassen ugen efter. Elever kommer stormende ind ad døren til beboerhuset i Damgården i boligområdet Albertslund Nord. De råber hej til deres to lærere og til de to boligsociale medarbejdere, som børnene efterhånden kender rigtig godt. De smider jakken i garderoben. Der dufter af stegt kylling fra ovnen, og børnene løber ind i den store sal og begynder straks en fangeleg med de andre børn, som er dukket op. Man kan mærke, at børnene har glædet sig til at komme og har snakket om det i løbet af dagen, både med kammerater og lærere. Forældrene følger efter deres børn ind i salen, tager en kop kaffe og hilser på de andre forældre. Der står både kaffe, vand og grøntsagssnacks til børn og voksne, så den begyndende sult kan holdes på afstand, indtil der skal spises aftensmad som afslutning på aftenen. Sådan starter en trivselsaften typisk.

Det handler ikke kun om hygge

Trivselsaftnerne er en del af den boligsociale indsats vedrørende familier og forebyggelse. De skal skabe udgangspunkt for et godt samarbejde, hvor relationer styrkes både mellem børnene i en klasse, men også forældrene imellem, samtidig med at der bygges en uformel forbindelse til læreren.

I 2012 godkendte beboerne i Blokland den foreløbige helhedsplan, og sagde derved ja til, at deres boliger skulle renoveres. Det blev startskuddet til en lang proces, der på ingen måde er færdig endnu – her godt 8 år senere. Måske sker det første spadestik i første kvartal af 2021. I dette blog-indlæg stopper vi op for en kort bemærkning og samler de erfaringer, som vi har gjort os til dags dato om kommunikation og beboerinddragelse. Forhåbentlig kan de tjene som inspiration og læring, når andre renoveringer skal planlægges.

 Forventningens glæde

Helhedsplanen blev godkendt på et stormøde i 2012. Rigtig mange beboere var mødt op, og forventningens glæde var stor. Nu skete der endelig noget. 

Netop optimisme og fastholdelse af engagementet er ifølge både Gertrud Gelting og Qasir Mirza, det vanskeligste at opretholde. De er begge medlemmer af afdelingsbestyrelsen i Blokland og meget aktive i byggesagen: ”Det trækker ud, man mister overblikket og engagementet daler blandt beboerne. Børn bygger Byen, hvor børn i Blokland kom med deres bud på, hvordan det nye Blokland skulle være, var supergodt. I det hele taget var der virkelig god energi til at starte med, men nu er det vanskeligere at holde gejsten oppe – selv for os ”, siger Gertrud Gelting.

Hold nu op, hvor vi er glade for, at der er kommet en ny socialøkonomisk virksomhed i byen!

Måske har du fulgt med i ABC’s bestræbelser på at skabe en virksomhed, der både kan sælge et meningsfuldt, efterspurgt produkt OG tilbyde et lokalt og rummeligt arbejdsfællesskab for ledige, der lige nu befinder sig langt fra det almindelige arbejdsmarked?

Ellers kan du læse tidligere indlæg her:Vejen til en socialøkonomisk virksomhed ogSådan kan du teste dit produkt ved start af socialøkonomisk virksomhed.

Hvis man ikke er parat til en uddannelse, kan man blive det. En lille gruppe elever på Herstedøster Skole fandt motivationen til skolen gennem et nyt samarbejde. 

Skoleeleven Arben fra 8. klasse var ikke sikker, da han gik i gang. Ikke sikker på, hvad han ville med sin skole. Og slet ikke klar over, hvilken uddannelse, han skulle have. Da han i starten af skoleåret blev erklæret ”ikke udannelsesparat,” blev han endnu mere usikker.  

Arben, der var 14 år, meldte sig til det nye valgfag Uddannelsesvalg på sin skole, Herstedøster Skole. Et valgfag, som er udviklet af Albertslund Boligsociale Center og UU Vestegnen som et forsøg.  

Teknisk skole og politiet 

-Da vi startede, var de som en sæk lopper. De var lidt svære at styre, siger boligsocial koordinator Lam Truong om de 10 elever, der startede i efteråret 2018 på anden årgang af faget Uddannelsesvalg.  

Personlig coaching samt en rar og tryg base var nøglen for en del ledige beboere, som søgte efter job. Netværket i Hedemarken i 2018 og 2019 blev alt andet end det netværk, det var tænkt som. 

Det var rent ud sagt en kæmpe nedtur, da 56-årlige Lone N. i januar 2018 blev fyret fra sit job i administrationen i en produktionsvirksomhed. Det var egentlig ikke pengene, det kneb med, for hun var fritstillet og kunne i ro og mag søge nogle andre stillinger. Men det var svært at få CV’et til at spille, og Lone har aldrig været den, der var god til at reklamere for sine egne kompetencer.  

-Jeg vil sige, at jeg gik i stå derhjemme. Jeg var bitter på min gamle arbejdsplads og ked af det. Jeg var ikke udenfor en dør i fem uger, siger Lone N. 

Menuen stod på god mad, hygge og viden ved en række familieaftener i flere kvarterer i Albertslund 2018-2019. Det viste sig, at målgruppen havde brug for mere viden og socialt samvær. 

Behovet er overraskende stort   

Det er den korte konklusion på et utraditionelt samarbejde indenfor familie og forebyggelse, som er startet i beboercaféer i flere kvarterer i 2018.Ideen går i korte træk ud på at invitere familier fra kvarteret ned på gratis aftensmad og samvær i et hyggeligt lokale i deres eget kvarter. Og selvom det sociale samvær og maden kan være godt og vigtigt i sig selv, er den egentlige pointe, at man får en anden type næring undervejs. 

Til hver familieaften er der nemlig inviteret en ekspert på et område, som vedrører familien. Under hyggelige, afslappede forhold, og mens børnene leger eller gnasker pastasalat i sig, kan forældrene så høre om vigtige emner som sundhed, opdragelse eller kost. Til aftenerne kom primært familier af anden etnisk baggrund end dansk. Hen over året fik gruppen selskab af etnisk tyrkiske, kurdiske, iranske, pakistanske og danske familier.  

En åben invitation til formiddagskaffe og rundstykker gør det let at kigge ned i fælleshuset og sludre om stort og småt. For nogle beboere er disse møder ren livskvalitet

-Måske skulle du have dig en pekingeser, Ib?

-Nej. Sådan en lille tæppetisser… så vil jeg hellere ha’ en hankat!

En drengegruppe fik lov at hænge ud i beboercafeen, indtil cafeen lukkede for vinteren. Nu må de selv til at organisere en ugentlig aften i fælleshuset

Forestil dig, at du og dine venner ikke har noget sted at være. At problemet er så stort, at I må droppe at ses.

-Det er ikke fedt, især om vinteren bliver det besværligt, for vi kan ikke være ude, siger Burak, der er en del af en drengegruppe på op mod 20 unge. De har spillet fodbold på samme hold og er vokset op sammen i Albertslund Nord.

Arbejdet i hønselauget i Hedemarken koster en del timer, men er dejligt let at gå til. 62-årige Sus Serup får meget mere end frisklagte æg ud af det

Da hun først blev en del af hønselauget, var det mest for at få frisklagte, billige æg. Men hun var lidt nervøs for, om laugets faste forpligtelser var for meget for hende.

62-årige Sus Serup slår først en latter op, men så bliver hun alvorlig:

Lis Riemenschneider er ikke bleg for at hilse på nye eller ukendte beboere for at få en snak. Det giver hende oplevelser og i nogle tilfælde nye venskaber.

Peter Højsholt flyttede hertil efter 50 år i et parcelhuskvarter, hvor han kendte de fleste, gik til vejfester og så flere af naboerne privat. Så da han i en alder af 81 blev enlig og flyttede til en lejlighed i Hedemarksvænge, var det med en vis ængstelse.

- Jeg kendte ikke nogen mennesker her. Jeg var usikker på, om jeg kunne vænne mig til at bo i lejlighed. Og jeg var bekymret over, om kvarteret havde det gode naboskab, jeg var vant til.

76-årige Lars Bugge erstattede et travlt arbejdsliv med en livlig hverdag som pensionist. Som frivillig skaber han gode rammer for andres samvær

Han var altid på arbejde. Han kunne se tilbage på en lang og lykkelig karriere som tjener i Aalborg, England, Glostrup og Taastrup, havde serveret på natklubber, sommerrestauranter og som selvstændig kroeejer. Men for cirka fem år siden, i en alder af 71 år, kunne han godt se, at jobbet havde slugt størstedelen af hans kræfter. Og da hans alder betød, at pensionsalderen nærmede sig, begyndte han at frygte at ende i den helt store tomhed.

-Du er fuldstændig lost uden et arbejde, siger han. -Jeg ser da mange ældre mennesker, der sidder og ligesom ikke er til stede. De har det der tomme blik i øjnene. Der er virkelig mange mennesker, der er ensomme.

Nogle gange kan det være godt at blive presset en smule.

Da Kaltoum Belmouhand for fem år siden blev opfordret til at blive bydelsmor, sagde hun blankt nej.

- Jeg havde slet ikke tid. Ikke engang til at læse papirerne om projektet. Jeg havde jo travlt med arbejde, med at køre drengene til fodbold, hjælpe dem med lektier og den slags, siger den i dag 41-årige Albertslund-borger.

Vi har nok alle prøvet det. At være helt ny. På arbejdet eller privat. Ny til et møde, til en aktivitet eller til et bestyrelsesmøde. Ny tilflytter i et boligområde. Det kan være rigtig svært, og det kan betyde en verden til forskel, hvis man bliver taget godt imod.

Indsamling af 'best practise'

I 2018 afholdt ABC et netværksmøde om ”Den gode velkomst”. Dagens startede med fire konkrete eksempler fra henholdsvis Hedemarken, Blokland, Albertslund Nord og Kanalens kvarter, hvor den ”gode velkomst” har gjort en stor forskel.

Derefter holdt Diakon Conny Hjelm oplæg om ”De vigtigste ingredienser i den gode velkomst”. Hun stillede skarpt på, hvad der skal til for, at man føler sig velkommen. Men kom også ind på, hvordan vi også kan blive bedre til at byde dem velkomne, som af forskellige årsager kan være lidt vanskeligere at rumme i frivillige fællesskaber.

Brug for ny inspiration og gode råd til affaldssortering? Så læs videre, og få del i ABCs erfaringer fra kampagne for bedre håndtering af storskrald.

Problemerne med især storskrald er store i Albertslund Nord (501 lejemål med ca. 1.680 beboere). Ejendomskontoret bruger godt 20 timer om ugen kun på storskrald. Timeantallet er ikke det eneste problem. De store mængder storskrald gør også, at skraldebilen ikke tømmer den almindelige dagrenovation. Skraldemændene kan simpelthen ikke komme til containerne i affaldsøen.

Ejendomskontoret kontaktede ABC, og sammen udviklede vi en forsøgskampagne, der involverede to affaldsøer (56 lejemål). Med få ord ville vi:

appellere til beboerne om hjælp.spørge beboerne til råds.gøre det i en glad tone, gerne humoristisk – og overraskende.personificere kommunikationen: Konkrete ejendomsfunktionærer er afsendere.involvere børnene.gøre alt materiale genkendeligt, klart og let forståeligt. 

 

Startskuddet til Albertlunds boligsociale helhedsplan for 2017-20 er også blevet starten på et nyt forum i det boligsociale samarbejde – nemlig det, vi kalder ressourcenetværk. 

Tanken er at videreudvikle de gode erfaringer, som vi gennem årene har opnået med det, som vi tidligere kaldte arbejdssekretariatet. Her mødtes forskellige lokale aktører –professionelle og nøglepersoner – i samskabelsens ånd to gange om året for at drøfte et givent emne eller en lokal udfordring.

Vi har belæg for at tro på, at det styrker det helhedsorienterede perspektiv og skaber rum for det anderledes mulige, når forskellige perspektiver bringes sammen, og lokale ressourcer bringes i spil. Netop denne konstellation medførte, at uventede løsninger kom på bordet, at nye initiativer opstod i samspillet, og ikke mindst at netværket blev styrket på tværs – til glæde for både kommunen, boligselskaberne og beboerne.

"Aaaar… er der nogen, der skal kunne få udbetalt løn i den dér butik?” Jeg har mødt stor begejstring, men også moderat skepsis, når jeg har fortalt venner og kollegaer om tankerne bag den socialøkonomiske virksomhed, som vi arbejder på at få op at stå. Ja! Det er helt klart meningen, at der skal være ordinært ansatte. Der er brug for faglighed og ledelse for at drive virksomheden. Og ja, der skal sælges RIGTIGT meget, for at det kan løbe rundt. Og kommer der nu kunder i biksen? Eller er det bare os, der synes, at bæredygtige plantedekorationer i genbrug er en genial idé?

Lone Troja Kaas har tidligere skrevet om vores arbejde med at fremme socialøkonomi i Albertslund. Det var, da vi skulle generere idéen til en virksomhed. Det kan du læse om her. 

Nu er vi kommet så langt, at vi har afprøvet idéen i praksis. Og vi vil gerne dele de nye erfaringer med jer her. Måske til inspiration for dig, der også har brug for at teste et produkt.