Baggrunden for fritidsjobsindsatsen i Jobplaneten
I Jobplaneten Albertslund har vi arbejdet målrettet med fritidsjobs som en del af indsatsen for at bringe unge tættere på arbejdsmarkedet. Ambitionen har fra starten været enkel: At give flere unge konkrete erfaringer med arbejde, ansvar og tilhørsforhold – som supplement til skole, praktik og uddannelsesvalg.
I dette indlæg samler vi vores erfaringer fra 2022–2026. Vi beskriver, hvad vi har gjort i praksis, hvad der har virket, og hvad der har vist sig vanskeligere end forventet.
Vores erfaringer fra Jobplaneten står ikke alene. En lang række danske og internationale undersøgelser peger i samme retning; fritidsjobs kan have markante positive effekter for unges trivsel og fremtid – særligt når jobbet ligger i et omfang, der kan forenes med skole og fritidsliv. Unge med fritidsjob udvikler ofte stærkere arbejdsmarkedskompetencer, større ansvarsfølelse og bedre forudsætninger for at gennemføre uddannelse og komme i job senere i livet. Samtidig kan fritidsjobs styrke motivation, selvværd og oplevelsen af at kunne bidrage med noget, der rækker ud over skolen. Unge med fritidsjob begår generelt mindre kriminalitet end unge uden. [apmollerfonde.dk], [vive.dk] [oecd.org], [eric.ed.gov].
Effekten er dog ikke automatisk. Den afhænger af, at jobbet har et realistisk omfang, giver mening for den unge og er understøttet af tydelige voksne og klare rammer. Uden det risikerer fritidsjobbet at miste sin værdi – eller i værste fald blive en negativ erfaring, der går udover skole, fritidsaktiviteter og det sociale liv.
Det er også tydeligt, at fritidsjobs ikke opstår af sig selv for alle unge. Særligt unge uden netværk til arbejdsmarkedet har sjældnere et fritidsjob – netop de unge, der ofte kan have størst gavn af det. Især for unge, der ikke trives i de traditionelle skoleformer, kan fritidsjobs give en alternativ arena for succes og anerkendelse. [vive.dk], [star.dk]
Derfor kræver arbejdet med fritidsjobs en målrettet og systematisk indsats. Når det lykkes, kan fritidsjobs fungere som et konkret og meningsfuldt skridt ind i arbejdslivet – og som en vigtig brik i en større sammenhæng omkring den unges udvikling.
De første skridt: Ambition møder praksis
Da Jobplaneten blev etableret, var fritidsjobs en central del af projektet. Vi havde fra starten et dedikeret fokus på byggebranchen – en branche, der traditionelt beskæftiger meget få unge i fritidsjob.
Det var et bevidst valg. Vi havde allerede et tæt samarbejde omkring renoveringssager i Albertslund, og vi ønskede samtidig at bringe unge tættere på håndværksfagene. Derfor så vi det som oplagt at afprøve, om fritidsjobs kunne etableres her.
I 2023 igangsatte vi de første konkrete forsøg og etablerede fritidsjobs:
- på byggepladser i Albertslund
- hos en byggefabrik i Glostrup
- hos underentreprenører
Flere unge fik deres første lønnede job, og vi opnåede værdifuld praksisviden. Samtidig blev begrænsningerne hurtigt tydelige:
- arbejdstiderne kolliderede med skoledagen
- der var få opgaver efter kl. 14–15
- der var ikke opgaver i weekender
- transporttid blev ikke opvejet af kun 1-2 timers arbejde efter skoletid
- det kræver en dedikeret person fra entreprenørens side, der har den daglige kontakt med de unge.
Fritidsjobs på byggepladsen
En afgørende erkendelse i denne fase var, at fritidsjobs – særligt i byggebranchen – ikke fungerer uden meget konkrete og realistiske rammer. De byggepladser, hvor vi oplevede, at det fungerede bedst at ansætte unge i fritidsjobs, var renoveringssager, hvor entreprenøren havde en beboerkoordinator ansat i deres team på byggepladsen. Beboerkoordinatoren:
- organiserede de unges opgaver
- sikrede arbejdsmiljø og sikkerhed
- var fast kontaktperson for de unge
Opgaverne for de unge var konkrete og meningsfulde:
- oprydning og tilsyn i boligområdet; fjerne rest og emballage fra byggematerialer
- hjælpe beboere med rydning ved lejemål, forud for renovering
- sikring af byggeplads og adgangsforhold; sikre at låger var låste omkring byggepladsen samt strø salt/grus om vinteren.
Vi erfarede, at unge kan løfte opgaver, som ellers falder mellem stolene – og samtidig bidrage til at reducere konflikter mellem beboere og byggeprocessen. Men indsatsen er sårbar, det kræver:
- tydelig prioritering hos bygherre og entreprenør
- dedikeret medarbejdertid
- kompetente voksne med relationelle evner
Derfor anbefaler vi, at fritidsjobs skrives ind som krav i udbud og kontrakter – ellers bliver det hurtigt en “kan-opgave”, der bortprioriteres, særligt når renoveringen spidser til i de belastede faser af byggeriet.
Fritidsjobs på byggefabrikken
Igennem vores tætte samarbejde med en af de store entreprenører, der renoverede boligområder i Albertslund i projektperioden, fik vi mulighed for at afprøve at ansætte fritidsjobbere på en byggefabrik i Glostrup. Byggefabrikken producerede byggeelementer til en større renoveringssag og beskæftigede ved starten af vores samarbejde ca. 30 personer. Opgaverne for de unge var relevante og gav indsigt i produktion, men viste sig vanskelige at fastholde, fordi:
- arbejdstiderne ikke overlappede; håndværkerne gik hjem før eleverne kunne møde
- transporten var for lang; ca. 2,5 km fra skole til arbejde
- arbejdstiden var begrænset; kun på hverdage og frem til kl. 16
Flere unge stoppede igen efter kort tid.
Til gengæld åbnede det andre muligheder:
- erhvervspraktik ifm. skole, som lå inden for arbejdstiden
- ufaglært arbejde for unge over 18 år.
Vejen til håndværksfagene er ikke lineær – fritidsjob, praktik og job spiller sammen. Det var ikke et ufrugtbart arbejde, blot fordi fritidsjobs kan være svære inden for håndværksbranchen, og vejen fra folkeskole til faglært er ikke nødvendigvis lineær. Fritidsjob kan lede til praktik (og omvendt), som til sidst kan udløse en læreplads, eller blod på tanden til at forfølge en uddannelse som håndværker.
Fritidsjob hos underentreprenører
Vi har igennem tiden opbygget et rigtig godt samarbejde med flere forskellige hovedentreprenører, bl.a fra vores massive indsatser omkring de kvartersløft og renoveringssager der har været i Albertslund de senere år. De har været gode til at samarbejde omkring at få unge ud i fritidsjobs på deres byggepladser, ansat under deres virksomheder. Samarbejdet gav også mulighed for at møde deres underleverandører i en række opstarts workshops vi afholdte for hoved- og underentreprenører på hvert enkelt relevante byggesag. Her havde vi god mulighed for at møde underleverandørerne og gå i dialog omkring ansættelse af fritidsjobbere. Det lykkedes os igennem det tætte samarbejde at finde finde flere åbninger til lokale unge. Vi fik unge i fritidsjobs, erhvervspraktikker, ufaglært arbejde (fuldtid) og det lykkedes også at flytte nogle af de unge fra erhvervspraktik til fritidsjob og fra fritidsjob til læreplads. Her vidste det sig igen frugtbart at følge de unge efter fritidsjobbet var landet eller praktikaftalen indgået, da vi kunne hjælpe den unge i sparring og bistå virksomheden i at fastholde den unge i en god udviklingsproces.
Opgaverne for de unge i fritidsjobs hos underentreprenørerne var som udgangspunkt at bistå virksomheden i deres opgaver ind i byggesagen. Vi havde f.eks. unge i fritidsjobs hos en virksomhed der specialiserer sig i at renovere faldstammer, så de unge udførte arbejde beslægtet med vvs arbejde.
At arbejde i flere spor
På baggrund af erfaringerne begyndte vi at arbejde i flere parallelle spor:
- fritidsjobs på byggepladser, hvor arbejdstiden gjorde det muligt
- jobs i periferien af byggebranchen, fx byggemarkeder og tekniske virksomheder
- praktik og job i dagtimerne for unge med højt skolefravær
Det gjorde indsatsen mere fleksibel og gav bedre match mellem unge, virksomheder og hverdagsliv. Som belyst, så var det ikke uden udfordringer at skabe fritidsjobs i byggebranchen, men vi gjorde os nogle vigtige erfaringer i processen. Sidenhen er der blevet lempet betydeligt på reglerne for unges arbejde generelt, men særligt ved disse lempelser er, at de i høj grad nu muliggør unges arbejde i håndværksrelateret arbejde som på byggepladser, håndværksvirksomheder og ejendomsdrift. Det vil forhåbentligt betyde, at flere håndværksvirksomheder og ejendomskontorer vil ansætte unge i fritidsjobs, så der kan blive åbnet nye døre for fagområder, der ansætter unge. Du kan læse meget mere om reglerne for unges arbejde på Arbejdstilsynets hjemmeside for unges fritidsjob [at.dk] samt læse bekendtgørelsen for unges arbejde i ’Ungebekendtgørelsen’ [retsinformation.dk].
Fritidsjobs som del af en progression
En vigtig erfaring i Jobplaneten er, at fritidsjobs fungerer bedst, når de indgår i en samlet progression:
Håndværkerskoleforløb → erhvervspraktik → fritidsjob → evt. læreplads
Vi fik skabt en god relation til de unge, som vi mødte igennem håndværkerskoleforløbene (tilbudt til 7. årgang). Igennem relationsarbejdet lærte vi de unge at kende, og kunne derved matche dem med det rigtige fritidsjob. Det er vigtigt at vedligeholde relationen igennem hele processen, og ikke bare slippe dem, når de har fået et fritidsjob. Igennem et vedvarende relationsarbejde følger vi den unge og kan understøtte og hjælpe dem videre fra fritidsjob i folkeskolen, med erhvervspraktikker og til uddannelsesvalg og evt. en læreplads.
Vi har samtidig erfaret, i vores arbejde med at skabe fritidsjobs inden for håndværkerbranchen, at praktik ofte rummer mere fagligt indhold end fritidsjobs alene. De unge får lov til mere under praktikker, end fritidsjobs, da der stilles krav til virksomheden, når de tager praktikanter. Det er samtidig en oplagt mulighed for håndværksvirksomheder til at præge unge til at gå håndværkervejen og udse sig dygtige kandidater til fremtidige lærepladser og jobs.
Derfor har samspillet mellem praktik og fritidsjob, i nogle tilfælde, været afgørende for, at fritidsjobs gav mening for de unge. Vi har set i nogle tilfælde, at et fritidsjob kan være afgørende for den unge ift. at modnes og forholde sig til den videre fremtid efter folkeskolen. Denne modningsproces har gjort den unge nysgerrig på, hvad der skal ske efter folkeskolen, og vi har så, igennem vores relationsarbejde med at følge den unge, kunne understøtte den unge og hjælpe med praktikker, der senere leder til et valg fra den unges side om at komme i juniormesterlære. Det er vigtigt at anerkende de synergieffekter og sammenhængskraft der er mellem fritidsjobs, praktikker og juniormesterlære samt uddannelse og lærepladser.
Centrale erfaringer; kernepointer fra vores arbejde:
- Fritidsjobs i byggebranchen kræver aktiv indsats – de opstår ikke af sig selv.
- Relationen til den unge er afgørende; det handler ikke om at skaffe et job – men om at følge den unge videre.
- Byggebranchen rummer potentiale, men også stærke strukturbegrænsninger.
- Relationer og opfølgning er afgørende for fastholdelse.
- Praktik og fritidsjobs fungerer bedst i samspil.
- Differentiering er nødvendig – én løsning virker ikke for alle.
- Tydelige rammer betyder mere end antal timer.
- Organisering på tværs (kommune + boligsocialt) er en nøgle.
- Forankring kræver politisk og strukturel prioritering.
Anbefalinger til andre, der vil arbejde strategisk med fritidsjobs:
Organisering
- Tænk fritidsjobs som del af en samlet ungeindsats
- Etabler samarbejde mellem kommune, boligsocial indsats og virksomheder
- Hav en dedikeret funktion (fx fritidsjobkoordinator)
Indsats og metode
- Arbejd i flere spor – ikke én løsning
- Brug praktik som fødekæde til fritidsjob
- Prioritér relationer og opfølgning
Virksomhedssamarbejde
- Skab klare rammer for virksomheder
- Sørg for fast kontaktperson
- Start med opgaver, der giver mening i praksis
Byggeri og udbud
- Skriv fritidsjobs ind som krav i kontrakter
- Tænk dem som en ressource i byggesagen (ikke kun social indsats)
De unge
- Match job til den unges hverdag (tid, transport, motivation)
- Prioritér kvalitet frem for antal timer
- Følg den unge – også efter ansættelse
