Vejen til dit første fritidsjob: Sådan gør du
Er du ung og mellem 13-17 år, så har du mulighed for at finde dig et fritidsjob og tjene dine egne penge. På et fritidsjob lærer du at tage ansvar og indgå på en arbejdsplads, og du bliver klogere på, hvad lige netop DU er god til. Et fritidsjob giver dig gode muligheder for job senere og kan i nogle tilfælde inspirere dig til, hvilken uddannelse du skal vælge i fremtiden.
Et fritidsjob er normalt 2-12 timer om ugen og bliver tilrettelagt, så du kan passe din skole eller din uddannelse ved siden af. Når først du har besluttet dig for, at du gerne vil have et fritidsjob, er der en række ting at få styr på.
1. Hvilket job kunne du tænke dig?
Først skal du finde ud af, hvilket job du kunne tænke dig. Hvis du er i tvivl, kan du tænke lidt over, om du godt kan lide at have kontakt med andre mennesker, eller om du foretrækker et arbejde, hvor du kan løse opgaverne selv. Du kan også overveje, om du bedst kan lide at bruge hænderne og være praktisk, eller om du godt kan lide at bruge dit hoved.
De mest udbredte fritidsjob for unge mellem 13-17 år er følgende:
- Avis & reklamebud: omdeling af aviser og reklamer.
- Rengøring & service: lettere rengøring, hundelufter, børnepasser, cykelbud, indkøbshjælp mv.
- Supermarkeder og andre butikker: kundebetjening ved kassen, vareopfylder og flaskesortering.
- Restauranter og cafeer: opvasker, køkkenhjælp, tjener, kundebetjening.
2. Hvor kan du finde et fritidsjob?
Når først du har fundet ud af, hvilken type fritidsjob der er noget for dig, er der mange steder, du kan lede efter muligheder.
- Brug dit netværk: spørg familie, venner og andre, om de kender til nogle jobmuligheder
- Tjek jobportaler: Kig og opret en profil på jobportaler som www.fritidsjob.dk og www.ungarbejde.dk
- Tag kontakt: Gå forbi med en ansøgning og cv til de steder, du godt kunne tænke dig et job
- Tjek hjemmesider: kig på efter ledige job på virksomhedernes hjemmesider
- Sociale medier: følg relevante grupper på sociale medier som fx facebook-gruppen ”fritidsjob i hovedstadsområdet” www.facebook.com/groups/353088072189176/
- Søg hjælp: kontakt din kommunale fritidsjobkoordinator, og hør om mulighederne i din kommune. I Albertslund Kommune kan du tjekke denne hjemmeside: Aktuelle fritidsjob | Albertslund Kommune
3. Hvordan laver man en god ansøgning?
En god ansøgning skal ikke fylde mere end max én side. Selve ansøgningen kan du bygge op ud fra følgende rækkefølge:
- Overskrift: ”Engageret medarbejder til Føtex”. En god overskrift er vigtig for at fange arbejdsgiverens interesse med det samme.
- Indledning: Hvorfor søger du? Allerede i indledningen skal du vise, hvorfor du lige netop vil have denne type job.
- Hvem er jeg? Her kan du fortælle din alder, hvor du går i skole/uddannelse, og hvad du interesserer dig for. Det er også her, du fortæller, hvem du er som person. (Er du fx smilende, hjælpsom, sjov el. andet?) Nogle gange kan det hjælpe at spørge sine forældre, sin lærer eller sine venner om, hvilke tre positive ting de vil fremhæve, når de tænker på dig.
- Hvad kan jeg? Her fortæller du om dine relevante erfaringer. Måske har du erfaring fra skolepraktik, frivilligt arbejde, pasning af mindre søskende eller andet, du kan fremhæve. Relevante erfaringer kan fx være, at du er vant til at snakke med mennesker, god til sociale medier, god til at sætte ting i orden osv.
- Afslutning: ”jeg ser frem til at høre fra jer”. Afslut altid positivt og høfligt.
Du kan se et eksempel på, hvordan en ansøgning kan se ud her:
4. Hvordan laver man et godt CV?
Når du laver et CV til et fritidsjob, skal det ikke fylde mere end max én side. Det skal være overskueligt, liste dine erfaringer og vise, hvem du er. Her er de vigtigste punkter, du skal have med i dit CV:
- Kontaktinformation: Navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.
- Billede: Det er en fordel at sætte et billede på sit CV. Sørg for at få taget et portrætfoto, hvor du ser præsentabel ud. En grundregel er at præsentere dig, som du ser ud til hverdag, så det er den samme person, der træder ind til en eventuel jobsamtale.
- Kort introduktion af dig selv: Start med 5-10 linjer, hvor du præsenterer, hvem du er som person (fx nysgerrig, smilende osv.), hvad du er god til (fx møde til tiden, samarbejde osv.), og hvorfor du søger jobbet.
- List dine erfaringer: Start altid med din nyeste erfaring eller skolegang øverst i dit CV. Hvis du ikke har haft nogle job før, kan du også inkludere frivilligt arbejde, skolepraktik og endda dine fritidsinteresser. Alt fra at være hundelufter til at være aktiv sportsudøver kan være vigtig erfaring.
Hvis du har begrænset erfaring og har svært ved at udfylde en hel sides CV, kan det give mening at slå ansøgningen sammen med CV’et. I så fald skal du skrive din ansøgning i introduktionsafsnittet, før du lister dine erfaringer op.
Et andet godt tip er at bruge en skabelon. Du kan oprette en gratis profil på www.canva.com og finde mange gratis skabeloner til at lave et flot CV. Du kan se et eksempel på et CV fra Canva her:
5. Hvordan forbereder man sig til en jobsamtale?
Når arbejdsgiveren har fundet din ansøgning interessant, vil han/hun enten ringe til dig eller sende dig en e-mail, hvor de kalder dig ind til en jobsamtale. Det er vigtigt at udvise glæde og fortsat interesse for jobbet over telefonen og fx sige, at du glæder dig til jobsamtalen. Bliver du indkaldt via mail, så husk at besvare mail, bekræfte aftale og skrive, at du ser frem til at møde dem.
Praktisk forberedelse:
- Print og medbring jobopslag og din ansøgning til samtalen. Tag gerne en blok og en kuglepen med, hvis du har brug for at skrive noget information ned undervejs.
- Klæd dig pænt på og sæt dit hår, men vær afslappet, og undlad at pynte dig for meget. Undlad hue eller kasket, og husk at tage overtøjet af, når du ankommer.
- Kom i god tid, gerne 5-10 minutter før den aftalte tid.
- Smil, hav øjenkontakt og giv et håndtryk til dem, der deltager i samtalen.
Forbered svar på spørgsmål, arbejdsgiveren kan finde på at stille:
- Fortæl lidt om dig selv
- Hvorfor skal vi ansætte lige netop dig?
- Hvad ved du om vores butik/virksomhed?
- Hvordan håndterer du en travl hverdag med skole?
- Hvad er du god til?
- Hvor meget kan du arbejde (timer/dage)?
Har du brug for hjælp: håndholdt fritidsjobvejledning
Hvis du bor i Albertslund og oplever udfordringer med din fritidsjobsøgning, er der heldigvis hjælp at hente. Hver uge har du mulighed for at komme til fritidsjobvejledning med medarbejdere fra ABC og Albertslund Uddannelse og Job:
Her kan du få hjælp og træning i:
- At finde ud af, hvilket job der passer til dig
- At lave ansøgninger og CV
- At finde job på nettet
- At skabe kontakt til virksomheder
- At gå til jobsamtale
Når du har fået et fritidsjob, har du også mulighed fortsat at vende tvivl og søge gode råd om forskellige situationer, du oplever på jobbet. Du bestemmer selv, hvor meget og hvor længe du har brug for hjælp fra en fritidsjobkoordinator.
Du har fået jobbet: få styr på lønnen
Efter du har fået jobbet, er der nogle praktiske ting, du skal have styr på, så du kan få udbetalt din løn. Du skal have registreret en bankkonto som en NemKonto, dvs. den konto du modtager udbetalinger på. Du skal også tjekke dit frikort hos SKAT, og du har mulighed for at oprette MitID, der giver dig adgang til bank, skat og digital post.
1. Lidt om skat og frikort
Hvert år må du tjene et bestemt beløb uden at skulle betale skat. For unge under 18 år er beløbet 54.100 kroner i 2026. Tjener du under dette beløb, skal du bruge dit frikort. SKAT opretter automatisk et frikort til dig i starten af det år, hvor du fylder 13 år. De fleste unge kan ikke nå at tjene 54.100 kroner om året i fritidsjob ved siden af skolen, men hvis du alligevel når over beløbet, skal du huske at skifte til bikort hos SKAT. Du kan læse mere om fritidsjob og frikort her: Fritidsjob og frikort skat.dk
Du eller dine forældre har mulighed for at logge ind i TastSelv på Skat.dk, hvor I øverst på forskudsopgørelsen kan se, hvor meget du må tjene på dit frikort uden at betale skat.
Indtil du fylder 18 år, kan dine forældre logge på via Log på TastSelv Borger:
- Tryk på “Log på med autorisation”
- Log på med dit MitID
- Skriv CPR-nummeret på barnet, som du ønsker adgang til. Tryk på ‘Log på’. Eller tryk på ‘Vis liste’ og vælg det CPR-nummer, du ønsker at se. Tryk på ‘Log på’
Hvis du er fyldt 13 år:
- Er du fyldt 13 år, kan du også selv få adgang til TastSelv med MitID.
2. Sådan får du MitID (13 år og op)
For at læse digital post, logge på SKAT og på din bank skal du have MitID. MitID bruges til at bekræfte din identitet, altså bekræfte at det er dig, der prøver at logge på dine private ting, og det foregår for det meste via en app på telefonen. Det er muligt at få oprettet et MitID, fra du er fyldt 13 år, hvilket fx kan være relevant, hvis du allerede her får dit første fritidsjob.
Du kan få oprettet et MitID med dit pas eller ved at bestille tid og møde op i Borgerservice. Du kan mere om hvordan i denne MitID Kvikguide: MitID-en-kvikguide_DA_06.2023
3. Sådan får du en bank- og en NemKonto
For at du kan få løn, skal du have en bankkonto. Allerede som 13-årig kan du få din egen bankkonto, typisk kaldet en ungdomskonto, til lommepenge og løn fra et fritidsjob. Hvis du er under 15 år, kræver det dine forældres godkendelse, men mange banker kræver det stadig, selv om du er fyldt 15 år. Sådan gør du:
- Tal med dine forældre: Kontakt banken sammen med dine forældre. En eller begge forældre/værger skal give samtykke til oprettelsen af kontoen og et eventuelt tilknyttet betalingskort.
- Kontakt banken: Ring eller besøg en bank (fx den bank dine forældre allerede bruger).
- Medbring dokumentation: Husk dit sundhedskort og dit pas, da det beviser, hvem du er.
- Tilmeld NemKonto: Når du har fået din bankkonto, skal du tilmelde den som NemKonto, så din arbejdsgiver kan udbetale din løn. Enten kan du bede din bankrådgiver gøre det, eller du kan logge ind på nemkonto.dk og gøre det selv. Har du samme bank som dine forældre, vil de også kunne gøre det for dig i deres netbank.
4. Forstå din lønseddel
Når du begynder at arbejde, får du normalt en vagtplan. Her kan du se, hvornår og hvor mange timer du arbejder og skal have løn for. Hver gang din arbejdsgiver udbetaler løn, får du også en lønseddel. Den viser, hvad du har tjent, og hvad der er trukket i skat. Det er vigtigt altid at tjekke, om alt ser rigtigt ud, da alle kan begå en fejl. Vigtige ting at tjekke på din lønseddel er:
- Antal arbejdstimer i perioden: Tjek, at du har fået løn for det antal timer, du rent faktisk har arbejdet, og at du har fået tillæg for eventuelle aften- og weekend-vagter.
- Timeløn/Sats: Tjek, at du får den aftalte timeløn.
Husk, at du også løbende får indbetalt 12,5 % af din løn som feriepenge, du kan bruge, når du afholder ferie. Din løbende optjening vil du også kunne se på din lønseddel. Når du ønsker at få udbetalt feriepenge til en ferie, skal du bestille dem på her på Borger.dk: Ferie og feriepenge
Husk altid at spørge din arbejdsgiver, hvis der er noget, du ikke forstår.
Regler og rettigheder for unge i fritidsjob
Der gælder nogle særlige regler for unge ansat i fritidsjob, både i forhold til hvor meget du må arbejde, og hvilke arbejdsopgaver du må varetage. Reglerne afhænger af, hvor gammel du er, og om du har afsluttet 9. klasse og derfor ikke længere er undervisningspligtig.
Er du 13-14 år:
- Så må du højst arbejde 2 timer på skoledage og 7 timer på skolefridage. Du må højst arbejde 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i uger, hvor der er helt skolefri.
- Du har ret til 30 minutters pause, hvis du er på arbejde mere end 4,50 timer.
- Mellem hver vagt skal du have en sammenhængende hvileperiode uden arbejde på minimum 14 timer, og du må ikke arbejde mellem kl. 20.00 og kl. 6.00.
- Du må kun udføre lettere arbejdsopgaver – læs mere på: Arbejdsopgaver for unge | Arbejdstilsynet
Er du 15-17 år, og har du ikke afsluttet 9. klasse:
- Så må du højst arbejde 2 timer om dagen på skoledage og 8 timer på skolefridage. Du må højst arbejde 12 timer i uger med skoledage og 40 timer om ugen i uger, hvor der er helt skolefri.
- Du har ret til 30 minutters pause, hvis du er på arbejde mere end 4,50 timer.
- Mellem hver vagt skal du have en sammenhængende hvileperiode uden arbejde på minimum 12 timer i døgnet. Du må som udgangspunkt ikke arbejde mellem kl. 22.00 og kl. 6.00 eller mellem kl. 23.00 og kl. 7.00.
- Du må kun udføre lettere arbejdsopgaver – læs mere på: Arbejdsopgaver for unge | Arbejdstilsynet
Er du 15-17 år, og har du afsluttet 9. klasse:
- Så må du arbejde den samme arbejdstid for voksne, der er i samme job som dig. Arbejdstiden må dog ikke overstige 8 timer om dagen og 40 timer om ugen.
- Du har ret til 30 minutters pause, hvis du er på arbejde mere end 4,50 timer.
- Du kan arbejde med alle former for arbejdsopgaver, dog må du ikke arbejde med sundhedsskadelige stoffer og materiale eller med fysiske belastninger, der kan skade kroppen.
Der er mere information at hente om reglerne for unges arbejde på: Børn og unge | Arbejdstilsynet
