Hvordan skaber man læring, der kan mærkes – og som giver unge mod på at vælge en håndværksfaglig vej? I Albertslund har syv praksisnære håndværkerforløb sat nye standarder for, hvordan folkeskoler kan motivere elever gennem virkelighedsnære byggeprocesser. Med demokratisk design, autoetnografiske undersøgelser og en byggeuge, hvor eleverne arbejder som et rigtigt håndværkersjak, bliver læring konkret, social og meningsfuld. Undervejs vokser både færdigheder, selvtillid og fællesskab. Her afslører vi, hvad der virker, hvilke greb der løfter eleverne – og hvad vi har lært undervejs. Dette er historien om, hvordan 150 elever fik hænderne helt ned i fremtiden.
Baggrunden for håndværkerforløbet og hvorfor det er relevant
Når vi taler om at motivere unge til erhvervsuddannelser, handler det ikke kun om at informere dem om mulighederne, men om at skabe konkrete oplevelser der kan ændre deres perspektiv på hvad læring er og hvad fremtiden kan byde på. Hvordan skaber vi læringsrum, der motiverer unge til erhvervsuddannelser samtidig med at vi styrker deres sociale og faglige kompetencer? Det var udgangspunktet for syv håndværkerforløb, som vi har gennemført på fire folkeskoler i Albertslund Kommune – Herstedlund-, Herstedøster-, Herstedvester- og Egelundskolen – samt et pilotforløb på Albertslund Ungecenter. I alt har 150 elever deltaget i forløbene og 73 forældre deltaget til ferniseringer, i perioden fra efteråret 2023 til efteråret 2025.
Albertslund er en kommune, hvor mange unge kæmper med at finde fodfæste i uddannelsessystemet, og hvor statistikkerne viser en lavere gennemførelsesgrad af ungdomsuddannelser end landsgennemsnittet1. Samtidig står vi over for en national mangel på faglærte, hvilket gør det nødvendigt at tænke i nye baner. Vi ønskede at skabe et forløb, der ikke blot introducerer håndværksfagene som en teoretisk mulighed, men som giver eleverne en reel oplevelse af, hvad det vil sige at arbejde med hænderne, tage ansvar og skabe noget, der har værdi for andre. Derfor opstod idéen om et skoleforløb, der ikke blot introducerer håndværksfagene som en teoretisk mulighed, men gør det gennem en praksisnær og demokratisk bygge proces, hvor eleverne selv er medskabere og -ejere og får konkret arbejdstræning.
Håndværkerforløbet er en af flere indsatser under Jobplaneten Albertslund, et projekt støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond for en fireårig periode (juni 2022 – maj 2026). Projektet arbejder overordnet med at fremme de erhvervsrettede uddannelser og inspirere de unge til at gå ’håndværkervejen’. Vi fokuserer på at bygge bro mellem unge og erhvervslivet igennem fritidsjobs og praktikker – herunder særligt fokus på håndværksrelaterede fritidsjobs og erhvervspraktikker. Udover fritidsjobs og håndværkerforløbet, bliver der afhold byggeworkshops for unge rundt om i boligområderne for at skabe opmærksomhed på de erhvervsrettede uddannelser samt at inspirere børn og unge via praksisnære læringsmiljøer.
“Nogle meget vigtige ting kan læres på sådan et projekt”
– elev 7. årgang
Hvad har vi afprøvet – og hvad har vi lært?
Konceptet – Fra idé til praksis
Håndværkerforløbet forstås i skolesammenhæng som et tilbud der understøtter faget Håndværk & Design og foregår over 5 hele undervisningsdage samt fire lektioner til et introprogram. Forløbet koncentrerer sig om en gruppe udvalgte elever der får til opgave at designe og bygge et eller flere elementer i et udvalgt rum som skolen har peget på. Vi har afprøvet forløb med alt fra 10 til 30 elever ad gangen. Erfaringen viser at man får den mest dynamiske gruppe og højst mulig kvalitet i forløbet ved at have et maksimum på 15 elever, alt afhængig af ressourcer til rådighed. Vi har som minimum været én Håndværk & Design lærer samt én byggekyndig boligsocial medarbejder til et forløb, og man får den højeste kvalitet i både elevoplevelse og læring ved ikke at overstige forholdet mellem voksen og elev med mere end 5 pr. voksen.
Forud for selve forløbet ligger et introprogram hvor eleverne bliver præsenteret for projektet, får udleveret et design brief og gennemgår en undersøgelse af rummet samt en designproces. Introprogrammet har til formål både at engagere og motivere eleverne til selve byggeugen, men også at skabe ejerskabsfølelse omkring det vi bygger ved at lade dem komme til orde og sætte deres idéer, behov og ønsker i centrum for det vi skaber. Eleverne anerkendes som eksperterne af rummet vi skaber til, i en demokratisk design- og bygge proces.
“Når eleverne får lov at være aktive med hænderne og skabe noget selv, opstår der et helt andet ejerskab for egen læring”
– lærer på 7. Årgang
Håndværkerforløbets tre hovedelementer er:
1. Introprogrammet – en undersøgende og kreativ fase, hvor eleverne analyserer det rum, der skal forvandles og arbejder med koncepter og designs hertil.
2. Byggeugen – fem intensive dage, hvor eleverne arbejder sammen som et håndværkersjak.
3. Fernisering – en afslutning, hvor eleverne præsenterer resultatet for forældre, lærere og elever.
Denne struktur har vist sig at være den optimale ift. at skabe både engagement og læring, fordi den kombinerer forberedelse, praksis og formidling i én sammenhængende proces. Derudover har det været et dogme for projektet at skabe en demokratisk bygge- og designproces ved at anerkende eleverne som eksperter og sætte dem i centrum for undersøgelse, design og byggeri.
1. Introprogrammet: At sætte eleverne i centrum
Den rumlige analyse og autoetnografiske øvelser
Mindst 3 uger før byggeugen afholder vi et introprogram på fire lektioner. Her introduceres eleverne til projektet, får et design brief og gennemgår en undersøgelsesproces af det rum, der skal omdannes. Vi har afprøvet flere metoder for at engagere eleverne i den undersøgende del af processen. Vi er kommet frem til et introprogram der følger disse fire tematikker i undersøgelsesprocessen:
– Adfærdsundersøgelser: Observationer af egne samt andres adfærd i rummet, bruges til dialogbaseret undersøgelse af hvordan rummet tages i brug og forhandles brugerne imellem.
– Affordance-øvelser: Eleverne afprøver møbler og inventar og diskuterer alternative anvendelser. Hands-on legende undersøgelse af inventars funktioner og formgivning.
– Æstetiske analyser: Fokus på lys, farver og former – hvordan påvirker og skaber æstetiske kvaliteter vores oplevelser af rum?
– Fotokortlægning: Eleverne tager billeder af detaljer der fanger deres opmærksomhed, og præsenterer dem for gruppen, en dialogbaseret øvelse der får eleverne til at reflektere over rummet og dets brug i fællesskab.
Idéen med introprogrammet er todelt og fokuserer først og fremmest på at engagere og motivere eleverne til selve byggeugen. Dernæst er formålet at få bragt elevernes idéer og kreativitet i spil for at fremskabe nogle konkrete designkoncepter der bygger på elevernes oplevelser af rum og behov og ønsker herom. Programmet er baseret på en procestilgang hvor eleverne laver ’research for design’, dvs. de gennemgår en række øvelser hvor de er undersøgende omkring det rum de skal designe til. Denne proces bringer eleverne i spil i forhold til rummet hvor de agerer undersøgende igennem sig selv – en autoetnografisk undersøgelses proces
“Jeg synes, det er godt at prøve noget helt nyt og få et indblik i, hvordan det er at være håndværker”
– elev på 7. Årgang
Erfaringen: Det kræver en høj grad af facilitering at fastholde eleverne i den undersøgende proces. Mange vil hurtigt bevæge sig mod løsninger og kommer til at springe den afgørende proces over. Her har vi lært, at didaktisk stilladsering er afgørende. Det handler om at facilitere processen for eleverne så de hele tiden bliver guidet igennem den. Ved at holde deres fokus vha. engagement og aktiv deltagelse som facilitator, kan man styre processen. Processen styres ved at åbne op og lukke ned ofte, for at eleverne ikke taber fokus på hvor vi er med hvilken idé og hvor henne i processen vi er. Øvelserne skal gøres konkrete, tydelige og forståelige, så man ikke kan tage fejl af opgavens egentlige formål.
Designprocessen: Fra idé til byggeplan
Efter eleverne har gennemgået en autoetnografisk undersøgelse af rummet de skal designe og bygge til, følger designprocessen. Designprocessen er hvor eleverne skal bruge den viden og erfaring de har fået via undersøgelserne, og omsætte den til konkrete designs og idéer. Vi har arbejdet med forskellige tiltag for designprocessen, med forskellige grad af didaktisk stilladsering.
– Skitsering: Hurtige tegninger der er gode til at visualisere idéer. Kan være et stærkt værktøj til at kommunikere designidéer.
– LEGO-modeller: Bruges især, når designet involverer standardiserede elementer som EURO-paller, eller andre former for ’kasse’ konceptualisering.
– Dialogbaseret designproces: Facilitatoren agerer mødeleder og styrer en fælles dialog med alle eleverne, hvor deres indledende idéer og tanker bliver diskuteret og trykprøvet. I fællesskab arbejder vi os frem til konkrete designs.
Erfaringen: LEGO-modeller fungerer godt, når opgaven er konkret og rumlig (når eleverne tænker i kasser f.eks.), men er mindre egnet til konceptuelle projekter (når formgivning eller funktion bliver meget fantasifuld). Skitsering er nyttig, men kræver støtte, da mange elever har svært ved at omsætte idéer på papiret. Den vigtigste metode er dialog – at anerkende eleverne som eksperter og bruge deres oplevelser som afsæt for designprocessen. Den dialogbaserede designproces kan dog ikke stå alene, da eleverne først skal have formidlet deres idéer, enten via skitsering, modeller eller andet. Den dialogbaserede designproces fungerer derfor som et fælles demokratisk rum hvor alle kommer til orde og vi sammen konceptualiserer et design. Der kræves her også en høj grad af didaktisk stilladsering.
“Det bedste har været at kunne se mit produkt tage form og blive færdigt”
– elev på 7. Årgang
Kvalificering af elevernes designs
Efter introprogrammet bruges den data der er indsamlet fra processerne til at kvalificere elevernes designidéer til ét samlet design. Kvalificeringen udføres af ABC medarbejderen, men bygger alene på elevernes output fra introprogrammet. Det er målet at inkorporere så mange af elevernes ønsker og idéer som muligt, men samtidig holde det realiserbart. Der arbejdes med at udvikle et design koncept som bliver tegnet igennem i 3D, for at sikre at det er realiserbart. Der skal tages højde for konstruktionernes bæreevne og styrkeforhold samt gennemtænkes hvordan det skal bygges. Selve byggeprocessen bliver gennemarbejdet nøje, så vi sikrer at så mange elevhænder som muligt er i berøring med alle dele af byggeriets faser, så meget af tiden som muligt. Det er vigtigt at det, i så høj grad som muligt, er eleverne der bygger og ikke de voksne tilknyttet forløbet. Det påvirker naturligvis også valg af designløsninger, så vi undgår at skulle konstruere ting eleverne enten ikke kan bygge eller ikke må bygge – grundet regler for brug af værktøj og lignende. Det færdige design bliver præsenteret for eleverne via 3D skitser og målfaste arbejdstegninger for eleverne i byggeugen.
I arbejdet med at kvalificere elevernes idéer til konkrete realiserbare byggeprojekter, har vi benyttet os af Google Sketchup til at tegne i 3D. Det er et relativt simpelt 3D tegneprogram hvor der findes både gratis licenser, samt skole licenser. Det er naturligvis muligt at kvalificere idéerne uden brug af 3D tegning, men det gør det en hel del lettere og mere præcist i opmåling og tegning, samt beregning af materialer og dimensioner. Vil man kvalificere uden brug af 3D tegning, anbefales det at holde projektet simpelt og tegne det op i hånden i skala 1:10 for at skabe et solidt overblik. Dog er anbefalingen herfra klart at Håndværk & Design læreren får et kursus i Google Sketchup, da det også er noget der kan indgå i undervisningen og som eleverne kan benytte.
“Det her projekt har åbnet øjnene for en helt ny karriere”
– elev på 7. Årgang
2. Byggeugen: Når teori bliver til praksis
Det har været vigtigt for os at skabe en ramme for eleverne der illuderer virkelighedens verden som håndværker. Derfor har vi opført, på bedste teatralske vis, en arbejdsramme der efterligner et håndværkersjak, bestående af en mester, udlærte svende samt lærlinge. Her har det været de ansvarshavende projektledere fra ABC der har ageret mestre, skolernes Håndværk & Design lærer der har ageret udlærte svende og eleverne der har ageret lærlinge. Det har vi gjort ud fra et princip om at skabe en virkelighedsnær praksis der på bedst mulige vis giver eleverne en oplevelse af hvad det vil sige at træde ind i en håndværkers hverdag og arbejdsliv. Selvfølgelig med et blink i øjet og et smil på læben, da vi arbejder ud fra en tilgang med at når vi bygger sammen skal det være sjovt – ’Hyg & Byg’. Det skal være sjovt at bygge og sjovt at lære, sammen.
Oplevelsen er at eleverne falder godt ind i en ramme hvor det er tydeligt hvem der har erfaringen (mester og svende) – og derved bestemmer – og hvem der skal lære og lytte efter (lærlingene). Responsen fra spørgeskemaerne viser også at eleverne generelt synes det har været sjovt at bygge sammen med ’mester’ og ’svendene’ da vi har hygget os og tonen har været god, selvom der har været fokus på også at være effektive og minimere tidsspild, samt at tingene skulle gøres på en bestemt måde. Udover det tydelige fokus på håndværksfagene har vi også, ved flere forløb, sat fokus på andre erhvervsuddannelser ved at have et medie og event hold. De havde til opgave at arbejde med journalistik, kommunikation og events. De stod for at interviewe deltagerne, indsamle materiale og designe fernisering samt at formidle om forløbet via artikel i lokalavisen og sociale medier. Ved et enkelt forløb havde vi også en gruppe der lavede mad til alle deltagerne. De stod for, sammen med en ekstern ernæringsekspert, at skabe sund og nærende mad til hele ugen.
“Det har været hårdt fysisk, men også en af de bedste uger i skoletiden”
– elev på 7. Årgang
Vi har afprøvet to modeller for byggeugen;
– Sammenhængende uge: Mandag–fredag kl. 8:10–14:00.
– Spredt model: 5 tirsdage over 5 uger kl. 8:10–15:00.
En typisk byggeuge giver ca. 4,5 timers effektiv arbejdstid pr. dag, når pauser fratrækkes. Der går ofte ekstra tid tabt ved opstart efter pauser. Frokostpause ligger fast (11:30–12:20) for socialisering og kantinebesøg. Øvrige pauser er flydende, styret af os, for at sikre et effektivt arbejdsflow.
Erfaringen: Den samlede uge fungerer bedst. Momentum bevares, og eleverne oplever en sammenhængende proces. Arbejdet organiseres som et håndværkersjak; projektlederen fra ABC agerer mester, håndværk- og designlærerne som svende, og eleverne som lærlinge. Denne struktur skaber en virkelighedsnær ramme, hvor eleverne lærer om arbejdsdeling, ansvar og samarbejde. Det er afgørende at tænke byggeprocessen ind i designet – hvordan designet realiseres er afgørende for hvor høj elevinvolvering der er muligt. At inddele byggeriet i processer har vist sig at være meget effektivt og sikrer en høj grad af elevinvolvering. Det kunne se ud som følgende;
– Mandag: Etablering af ’byggeplads’, arbejdsstationer og overblik.
– Tirsdag: Produktion af elementer til det samlede byggeri.
– Onsdag: Produktion af elementer til det samlede byggeri samt påbegynd montage.
– Torsdag: Montage og begyndende finish.
– Fredag: Finish og oprydning/rengøring.
“Det er fedt at lave noget fysisk i stedet for bare at sidde på en stol og kigge op på læreren”
– elev 7. Årgang
3. Fernisering: Ejerskab og dialog
Hver byggeuge afsluttes med en fernisering, hvor eleverne præsenterer deres arbejde for forældre, lærere og UU-vejledere samt de andre elever fra årgangen. Vi har erfaret, at ferniseringen er afgørende for:
– At skabe stolthed og ejerskab hos eleverne.
– Det sikrer kendskab til projektet og at det er elever der har bygget det, hvilket medfører at eleverne på skolen generelt passer bedre på det færdige resultat over tid.
– At engagere forældre i dialog om uddannelsesmuligheder og glæden ved at skabe.
– At synliggøre UU-vejledernes rolle.
Erfaringen: Ved de, foreløbigt, 8 forløb har 73 forældre deltaget. Vi ser størst fremmøde, når ferniseringen ligger sent på dagen – men stadig inden for elevernes skema, fx kl. 14:30-15:00 på lange skoledage.
Det er vigtigt, at både årgangen og forældrene deltager. Det skaber stolthed, spreder glæden ved håndværket og får flere til at passe på det færdige arbejde. Skoleledelsen og UU-vejlederen er også med, hvilket understreger projektets betydning og giver elever og forældre kendskab til den støtte, UU kan tilbyde.
Med Juniormesterlære får eleverne mulighed for praktik to dage om ugen i 8. og 9. klasse. Derfor er ferniseringen en oplagt anledning til at introducere både forældre og elever til UU-vejlederen og Juniormesterlære. Selve håndværkerforløbet fungerer som en løftestang – en første smagsprøve på håndværksfagene og en indgang til praktikken.
“Denne uge har været læring i en virkelighedsnær kontekst. Gennem projekter forstår eleverne, hvordan matematik kan bruges i praksis”
– lærer 7. Årgang
Hvad har vi i ABC lært med håndværkerforløbet
1. Rekruttering via motiverede ansøgninger virker.
Når eleverne ser vores film om projektet samt har samtaler i klasselokalet med lærerne bliver de interesserede efterfølgende bedt om at skrive en ansøgning for at kunne deltage. På denne måde løftes engagementet markant, forud for forløbet. Det bliver til noget eleverne selv vælger og aktivt skal tage stilling til og handle på, for at være med. Dette gør det også prestigefyldt at være med, da det er for de få udvalgte, hvilket også sætter spot på prestigen i håndværksfagene.
2. Ressourcer er afgørende.
Byggekompetencer ud over håndværk- og designlærere er nødvendige, til forløb af det omfang vi har afprøvet i dette projekt. Forløbet skal nedskaleres både i antal elever og ambitionsniveau, hvis det skal drives alene af den enkelte lærer. Et samarbejde på tværs af skolerne hvor HDS lærere går sammen og lånes ud til hinanden, er en oplagt mulighed for at løfte projektet. Det er afgørende at have byggekyndige hænder der driver projektet og kan lære fra sig, uanset om det er eksterne håndværkere eller HDS lærere. Alternativt kan det være en mulighed at tænke skolens pedeller ind her, som byggekyndige hænder.
3. Planlægning skal ske i god tid.
Materialer skal bestilles minimum to uger før, derfor er det afgørende at introprogrammet kan udføres minimum 3 uger før selve byggeugen. Pedeller er nøglen til logistik ift. modtagelse af byggematerialer, de har kendskab til skolens rum samt vedligehold og planer for disse. Pedellerne er en vigtig ressource for facilitatoren, både i de indledende faser samt under selve byggeugen. De har samtidig et overblik over hvad der gemmer sig af brugbare materialer, møbler og inventar på skolernes depotrum, hvilket er vigtigt ift. at holde økonomien nede og samtidig løfte en dagsorden om genbrug og bæredygtigt byggeri.
4. Relationer og stilladsering er fundamentet.
At skabe tryghed og oversætte komplekse begreber til elevernes virkelighed er afgørende for læringen. Introprogrammet kræver en høj grad af stilladsering fra facilitatoren og lærerens side. Eleverne skal guides og styres igennem processen for at bevare fokus og momentum.
5. Én samlet uge giver bedst resultat.
Det sikrer kontinuitet, momentum og energi i processen.
6. Kombinationen af en ekstern facilitator/uddannet håndværker og en lærer med indgående kendskab til eleverne, er den stærkeste konstellation. Læreren bidrager med relationer og pædagogiske kompetencer, der sikrer ro, gode gruppesammensætninger og et smidigt forløb. Facilitatoren kan derimod definere en ny ramme uden forudgående relationer og skabe et didaktisk læringsrum, der mimer et byggesjak: én mester (facilitator), én svend (lærer) og lærlinge (elever). Læreren har typisk solide håndværkskompetencer, især hvis vedkommende underviser i Håndværk & Design, men mangler ofte den faglige dybde som uddannet håndværker. Derfor anbefales det at inddrage ekstern håndværksfaglig ekspertise – både for at styrke kvaliteten og for at bygge bro til den virkelige verden. Det kan ske via samarbejde med erhvervsskoler om udlån af lærlinge, aftaler med lokale håndværksfirmaer eller seniorhåndværkere, der ønsker at videregive viden. Endelig bør skoler overveje at ansætte Håndværk & Design-lærere med håndværksmæssig baggrund for at få en stærkere håndværksfaglig profil ind i undervisningen
Hvad har skolerne lært med håndværkerforløbet
Vi har som en del af projektet, løbende evalueret med skolerne for at tilpasse og udvikle forløbet i den rigtige retning. Det har været afgørende at projektet bliver skræddersyet ind i folkeskolens rammer så det kan tilpasses en virkelighed de kan føre projektet videre i. Den praksisfaglige undervisning er noget skolerne gerne vil arbejde meget mere med i fremtiden og håndværkerforløbet har været et glimrende eksempel på måder at arbejde praktiskfagligt ved at skabe didaktiske læringsrum for eleverne. Her er hvad udskolings- og skolelederne der har været med i projektet, fremhæver af vigtig lærdom ved forløbet;
Egelundskolen: At kaste os ud i større projekter, som der arbejdes med i mindre dele, som så samles til noget stort. F.eks. har en af vores lærere lavet en lydabsorberende polstret sofabås med hans HDS-hold inspireret af et byggeuge-projekt. Eleverne er vildt stolte over sofabåsen, og hele klassen har været inde over at bygge den i faget HDS. At børn sagtens kan anvende voksenværktøj med kyndig vejledning, instruks og supervision. At vi kan flytte os meget i lærings- og undervisningssammenhænge med få midler og et par ekstra hænder.
Herstedlund Skole: Projektet her har vist vigtigheden af at få børn i gang med en viden om hvad håndværksmæssige fag kan bruges til. Håndværkerforløbet fungerer rigtig godt som forløber til juniormesterlære, det er med til at klæde de unge på og inspirere dem til at gå i juniormesterlære.
Det at der står et monument (produkt) tilbage som eleverne kan være stolte af og de har sat et aftryk på skolen. Håndværkerforløbet kan styrke de elever som ikke er de fremmeste i de boglige fag. Ved at skabe en praksisfaglig ramme for de unge bruger de almene fag på en ny og meget praktisk måde. Vi havde en elev der fortalte at han havde haft en vinkelmåler i sit penalhus i 7 år uden at vide hvad man skulle bruge den til, men det lærte han i forløbet og forstod vigtigheden af at måle noget op 100% korrekt. Den mulighed at forløbet gør matematikken praktisk, giver dem en helt ny forståelse af faget.
I rigtig lang tid har de praktiske fag, altså de tekniske fag, været nedprioritere. Det betyder noget i forhold de unges valg af ungdomsuddannelse og det betyder noget i forhold til det arbejdsmarked vi jo også er med til at uddanne børnene til. Og der kunne et projekt som der her i 7. klasse været med til at give dem et billede af hvad vil det sige at være håndværker, hvad vil det sige at være tømrer og hvad vil det sige at bygge noget. Håndværkerforløbet giver eleverne en smagsprøve på, hvad det ville sige at have en eller form for praktisk uddannelse. Det tror jeg er en god ide, da flere elever får færdigheder og kompetence som måske har været lidt oversete i dagligdagen
“Som lærer ser man eleverne på en helt anden måde, når helt andre tekniske færdigheder kommer i spil”
– lærer på 7. Årgang
Herstedvester Skole: Vi oplever at de møbler, som eleverne har fremstillet i disse uger, har længere levetid i udskolingen: der bliver ikke tegnet eller ridset i dem, og det er vores oplevelse, at de er i brug og behandles med respekt. Vi har også erfaret, at projektet har givet anledning til, at enkelte elever (især pigerne) har fået øjnene op for Juniormesterlære. Projektet er afhængigt af en ”ildsjæl” eller en erfaren håndværker. Det kræver minimum to personer som har håndværksmæssig erfaring. På den negative side, har vi også oplevet, at det bliver et meget sårbart projekt ved sygdom, når det kun er båret af enkelte personer og når perioden er afgrænset til en uge.
Vi håber at kunne fastholde projektet i en eller anden form. Fortsat i forbindelse med vores temauge i foråret. Her bliver vi nok nødt til at arbejde med et færre antal elever, da HDS læreren ikke kan stå med for mange elever alene. Vi har overvejet om vores nye teknisk serviceleder evt. kunne have en rolle i afviklingen, dette er dog ikke drøftet færdigt endnu.
Hvad har elev responsen været
Vi har formuleret et spørgeskema til eleverne som er blevet sendt til dem efter de har deltaget i et håndværkerforløb. Det er ikke ved alle forløb vi har fået eleverne til at give deres besvarelser, da vi først begyndte på det inde i rækken af forløb, samt det ikke er alle elever der har besvaret spørgeskemaet, men vi har svar på spørgeskemaet fra 6 ud af 9 forløb. Den tilbagemelding vi får fra eleverne er meget ensstemmigt på tværs af skolerne og de indikerer alle sammen at der er stor tilfredsstillelse og interesse for forløbet.
Ved spørgsmålet omkring deres egen vurdering af hvor gode de er blevet til at bygge og bruge værktøj efter forløbet ser vi at hele 49,46% svarer at de er blevet rigtig gode. Når eleverne er blevet spurgt om hvad de synes om at være med i forløbet ser vi at 30,11% svarer at det har været rigtig godt og 43,01% svarer at det var godt. Om elevernes interesse for håndværksfagene er steget og om de kan se sig selv tage en håndværksmæssig uddannelse, svarer 35,48% ja og 34,41% svarer måske. Det er samlet set tydelige indikatorer på at håndværkerforløbet har en positiv effekt på de unge og at de tager rigtig godt imod det.
Nøgletal for projektet
9 forløb (inkl. pilot) gennemført (2023–2025)
150 elever involveret
75 forældre deltaget i ferniseringer
4 folkeskoler + 1 ungecenter
- https://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=53139 ↩︎
