ænk, hvis noget af det, der ikke betyder noget for dig, er guld for andre. Og tænk, hvis du kunne låne det ud eller dele det, og måske endda få noget bedre i bytte. Se dig omkring. Måske går du hver dag, uden at bemærke det, forbi en overset ressource. En person, en virksomhed, et byrum eller – som her – et lokale.
I april 2016 åbnede det almene boligområde Blokland (www.blokland.dk) et midlertidigt kreativt arbejdsfællesskab i en nedlagt daginstitution. Siden kommunen lukkede børnehaven fire år tidligere, var de 413 m2 ikke blevet genudlejet, fordi de ventede på en stor renovering af hele bebyggelsen. Fordums børnestemmer og summende aktivitet på legepladsen var afløst af mørke, forladte og gabende tomme lokaler. Bebyggelsen havde her en oplagt ressource, som gik til spilde.
Afdelingsbestyrelsen besluttede sammen med den boligsociale indsats at sætte lokalerne i spil. Men hvem kan bruge lokaler, som er ramponerede, har malerier af grise og superhelte på væggene, og som kun er på lånt tid? Og hvordan kommer det også boligområdet til gode?
Blokland kunne godt bruge forskønnelse og øjne, der kunne se på bebyggelsen på en helt ny måde. Så hvad med kunstnere? Lokalerne skal totalrenoveres, så grænserne for, hvad man må gøre i dem indtil da, er meget vide; man behøver ikke være bange for at spilde maling og andet på gulv og vægge.
Vi gik i gang med at afdække markedet for atelierer og værkstedspladser og fandt hurtigt ud af, at mulighederne i København for den uetablerede kunstner er både trange og dyre. Idéen til et kreativt arbejdsfællesskab var født.
Formål med at sætte lokalerne i spil:
- At skifte fokus og se de tomme lokaler som mange gode m2 med masser af muligheder fremfor som en nedlagt daginstitution.
- At hjælpe up and coming kunstnere og iværksættere i gang med deres virke.
- At få kunstnernes bidrag til det sociale liv, udsmykning og udvikling af Blokland som modydelse i stedet for husleje.
- At sætte Blokland på landkortet som andet end en boligblok ved at skabe bedre produktionsvilkår for kunstnere i Københavnsområdet og rum for socialøkonomisk virksomhed.
- At afdække, om lokalerne har erhvervspotentiale efter renoveringen.
Visionen for iværksætterfællesskabet, der har fået navnet BLOKart, er at skabe kontakt mellem de fysiske ressourcer (lokalerne) og de menneskelige ressourcer (områdets beboere samt kunstnere, der mangler et sted at arbejde) og se, hvad der kan gro ud af det.
Sådan gjorde vi:
1. Vi skaffede et kort over lokalerne og lavede et estimat af omkostningerne til el, vand og varme. Med det kunne vi udregne, hvor meget det var nødvendigt at opkræve fra brugerne, så ikke Bloklands beboere skulle hænge på forbrugsregningen. Tanken er, at der ikke må være et underskud, men boligafdelingen skal heller ikke tjene penge på BLOKart.
Læring: 50 kr. pr. m2 eget atelier dækker udgifterne til fællesforbruget i BLOKart, forudsat at alle rum er i brug.
2. Afdelingsbestyrelsen ansøgte dispositionsfonden i Vridsløselille Andelsboligforening (VA) om lov til at tage lokalerne i brug, mens fonden fortsat dækker huslejetabet som planlagt frem til renoveringen.
Læring: Der er god opbakning i boligforeningen til at afprøve alternativ anvendelse af tomme lokaler – også for at se, om metoden kan bruges i andre boligområder i forbindelse med kommende renoveringer.
3. Vi konsulterede BO-VEST’s jurist for at få lavet et lovligt koncept og få udviklet kontrakter, der bl.a. beskriver, at brugerne betaler i naturalier, og at de selv dækker forbruget.
Læring: Det er nyttigt at have en jurist ved hånden, når man skal overskue almenboligloven. I vores tilfælde, hvor byggeriet er fra 1971, og der ikke er rumopdelte målere til el, vand og varme i lokalerne, endte vi med en konstruktion, hvor Albertslund Boligsociale Center lejer lokalerne, og derefter fremlejer forskellige dele af dem til de enkelte brugere.
4. Det allermest nødvendige ved lokalerne blev sat i stand: De skulle tømmes og rengøres. Fire års skidt skulle vaskes af vinduerne, og låsene skulle skiftes.
Læring: Vi måtte spendere omkring 20.000 kr., før lokalerne var anvendelige.
5. Vi annoncerede efter interesserede kunstnere med en pressemeddelelse, facebook-opslag og opslag på http://danskdynamit.com/
Læring: Vi fik flere henvendelser, end vi havde forventet, fra folk på Københavns Vestegn, som havde set artikel i lokalaviserne Albertslund Posten og Vestegnen. Og der var også efterspørgsel på kontorarbejdspladser. Vi fik bekræftet vores formodning om, at små kreative opstartvirksomheder har svært ved at finde værkstedspladser, der er til at betale.
6. Vi viste lokalerne frem til interesserede kunstnere og iværksættere, gik i dialog med dem om deres behov og idéer til et arbejdsfællesskab og udvalgte en bredt sammensat gruppe, hvis behov passede med, hvad vi kunne tilbyde, og som havde lyst til at bidrage til det boligsociale arbejde i boligafdelingen. Blandt BLOKarts brugere er der (eller har været) billedkunstnere, installationskunstnere, tøjdesignere, en hattemager, en fotograf, en skuespiller, en grafisk designer, en webkonstruktør og en koncertarrangør.
Læring: Man skal være tydelig om forventningerne til brugerne og give rum til, at de selv udvikler arbejdsfællesskabet. På den måde endte vi med at have de brugere, der fandt det attraktivt at være med til at starte fællesskabet op, og som var tiltrukket af konceptet med at give noget tilbage til boligområdet. Vi måtte desværre udelukke meget støjende kunst pga. beliggenheden i underetagen af en etageejendom. Den første indflytter skulle være lidt modig, da alle er interesseret i at vide, hvem de andre i fællesskabet er.
7. Kunstnerne flyttede ind i løbet af nogle måneder, og jeg faciliterede de første to fællesmøder, for at de skulle lære hinanden at kende og aftale en husorden for BLOKart.
Læring: Der går længere tid, end man regner med, med at kunstnerne får etableret deres egne arbejdspladser og får et arbejdsfællesskab op at stå. Så det første kvartal gik deres 10 timers frivillige arbejde til opgaver internt i arbejdsfællesskabet. Da næsten alle forsørger sig ved andre jobs, kommer og går de på forskellige tidspunkter. Der skal derfor flere brugere til, hvis man skal øge chancen for, at der er ’kollegaer’ til stede, når man selv arbejder.
8. BLOKartisterne giver tilbage til boligområdet i form af udsmykning, workshops etc. I en julekalender kunne beboerne f.eks. vinde en kjole, et medlemskab af en børnejazzklub, ørenringe, bordskånere, en portrættegning eller få taget et portrætfoto. Den grafiske designer har tegnet logoer til boligområdets byhave, vaskeri og fitnessrum. BLOKartister har underholdt med en koncert, historiefortælling og bordpynte-workshop ved boligområdets høstfest. Og ved åbent hus i BLOKart er der planlagt workshops om feer og alfer, design af uroer, syværksted og udformning af skitser til opgangsmalerier. Aktiviteterne bidrager både til liv og netværk internt i boligområdet og skaber nysgerrighed hos omverdenen.
Læring: Kreative idéer er der masser af i BLOKart. Men der er brug for koordinering: Hvad kan man? Hvad må man? Hvem skal man tale med? Aftalen er, at den boligsociale styregruppe i Blokland hvert kvartal indgår aftale med blokartisterne om, hvad det frivillige arbejde skal bestå i de kommende tre måneder. Men nogen skal samle op på idéer og behov. Der er også brug for lidt penge til indkøb af diverse materialer.
BLOKartister flytter ud, nye kommer til.
Læring: Fællesskabets midlertidige karakter appellerer til folk, der er på vej og kan bruge BLOKart som springbræt til at gøre noget nyt. Derfor viser det sig også, at nogle indimellem forlader fællesskabet, fordi der sker noget nyt i deres liv: De flytter, de bliver gravide, de får andet arbejde… Vi må derfor beregne, at der til stadighed skal bruges ressourcer på annoncering, fremvisning og udarbejdelse af kontrakter. Men det giver mulighed for at prøve nye anvendelser af lokalerne af.
Derfor skal I bruge jeres tomme lokaler:
- Liv i boligområdet giver øget tryghed for beboerne.
- Tomme lokaler er et spildt aktiv.
- I kan hjælpe andre med at komme i gang med det, de drømmer om.
- Uanset hvor ramponerede lokalerne er, har de værdi for andre. I skal bare finde ud af, for hvem.
- Det er ingen undskyldning, at lokalerne snart skal bygges om til noget andet. Renoveringer har det med at blive forsinket, så perioden, et lokale står tomt, bliver som oftest længere, end man forventer.
Sådan kommer du i gang
- Lav en ressourcekortlægning. Hvad har I i og omkring boligområdet? Selvom I ikke tidligere har tænkt på det som en ressource, kan det godt være det alligevel. Mennesker? Foreninger? Virksomheder? Institutioner? Fysiske faciliteter? Har I nogen fælles interesser? Kan I hjælpe hinanden? Tænk på, hvad I har, i stedet for på, hvad I ikke har. I Bloklands case var tilgangen ikke ’vi har ikke en børnehave længere’, men derimod ’vi har nogle ledige lokaler’. Find mere inspiration til, hvordan man ser ressourcer fremfor mangler med en ABCD-tilgang (Asset Based Community Development) i Deanna Lewis’ TED-talk.
- Bring ressourcerne sammen og se, hvad der sker. De mennesker, der er involveret, må selv definere deres visioner, muligheder og planer.
- Hvis parterne har brug for det, så hjælp med at facilitere en opstart og få styr på evt. nødvendige formaliteter.
Læs mere om BLOKart i Vestegnen.
Kender du til andre gode erfaringer med at sætte tomme lokaler i spil? Skriv en kommentar her på siden, så vi kan samle gode idéer.
