
Arbejdet i hønselauget i Hedemarken koster en del timer, men er dejligt let at gå til. 62-årige Sus Serup får meget mere end frisklagte æg ud af det
Da hun først blev en del af hønselauget, var det mest for at få frisklagte, billige æg. Men hun var lidt nervøs for, om laugets faste forpligtelser var for meget for hende.
62-årige Sus Serup slår først en latter op, men så bliver hun alvorlig:
-Jeg havde været sygemeldt med stress og kunne slet ikke overskue at have faste aftaler. Så min første, faste ugentlige aftale i ti år… Den fik jeg med hønsene.
Beton og øko-høns
Hønselauget i Hedemarken er lidt af en oase. Omkring det lille, rødmalede hønsehus Æggeborgen nedenfor Hedemarkens store betonhuse går 14 brune høns og skraber i jorden.
-Det var det, som jeg syntes var sjovt. Tænk, at man kunne have sådan noget midt i et alment boligområde som vores. Uden at det bliver vandaliseret eller ødelagt, siger Sus Serup.
Lauget, der passer hønsene, består pt. af fem danske kvinder og en famillie af afghansk oprindelse. Hver betaler de 100 kr. om måneden og skiftes til at passe hønsene en dag ad gangen. De mødes også til tre-fire årlige arbejdsdage, hvor der skal muges ud eller laves andre større opgaver. Til gengæld kan medlemmerne hver uge tage 12-15 frisklagte æg med hjem.
-Det er sjovt at være frivillig, hvis man er en rimeligt homogen gruppe, der viser respekt og rummelighed overfor hinanden. Jeg gider ikke småfnidder, siger Sus Serup.

Faste planer
Der gik ikke længe, fra Sus Serup var gået ind i hønselauget, til hun var blevet formand og fik ansvar for laugets økonomi. Det er også hende, der henter strøelse og bestiller foder. Så det er nemt for andre at være frivillig.
-Det er der jo ikke noget særligt i. Vi er fælles om det, siger den tidligere koordinator og projektleder. Hun gør det klart, at fællesskabet bedst blomstrer, hvis der er enkle rammer. Eksempelvis en ugeplan, de alle er enige om.
-Mandag får de foder og skaller. Tirsdag skal der skiftes hø og halm inde i huset. De skal have friskt vand alle dage. Og så videre, forklarer hun.
Sus Serup er i øvrigt også med i forreste række, når hønsene skal forlade Hedemarken, fordi de er holdt op med at lægge æg. Hun og afghanske Zabi slagter hele besætningen cirka hvert andet år.
-Vi spiser dem ikke, for man spiser ikke sine venner. Men vi forærer dem til andre beboere, siger hun.
Bestyrelsen bakker op
Det frivillige arbejde i hønselauget får en meget klar støtte fra afdelingsbestyrelsen i Hedemarken. Bestyrelsen har afsat et årligt tilskud til laugets arbejdsdage, reparation af hønsehuset og nye høns. Da der kom krav om overdækning af hønsegårde på grund af fugleinfluenza, betalte afdelingsbestyrelsen et tag.
-De forstår, når der er noget, ofte uden at vi behøver at spørge. Den velvilje betyder rigtig meget, siger Sus Serup. -Det ville let blive surt, hvis der var modstand mange steder fra.
Hver aktivitet i Hedemarken har en tovholder, som afdelingsbestyrelsen har uddelegeret et ansvar til. Afdelingsbestyrelsens indstilling betyder også, at hønselauget ikke behøver at skrive ansøgninger eller møde op på bestyrelsesmøder for at forklare deres sag. Lauget holder selv møder, når der er brug for det. Og det er ret sjældent.
-Vi skal kunne stole på hinanden, hvis den slags arbejde skal være sjovt. Så kan vi koncentrere os om alt det sjove og hyggelige ved hønselauget, siger Sus Serup.

Minus stress
Selvom Sus Serup har rodet sig ind i en hel del arbejde i hønselauget, kalder hun det frivillige arbejde ”afstressende.” Især timerne hos hønsene, som hun selvfølgelig taler med.
-Folk tror, vi er åndssvage, men hønsene er ikke så dumme, som folk tror. De kan sagtens kende os, siger hun og tilføjer:
-Det er jo hyggeligt, for det er så håndgribeligt, siger hun.
Et andet aspekt er, at mange børneinstitutioner og dagplejere kigger forbi hønsehuset og har en hyggelig stund med Sus og hønsene. Måske lærer børnene ovenikøbet lidt.
-Jeg må jo også indrømme, at jeg godt kan lide at ha’ fingeren på pulsen. Det har man, når man er aktiv i sit lokalområde, siger Sus Serup.
Gør det nemt

Find flere tips til den gode velkomst i denne lille folder, som samler erfaringerne fra ABC’s ressourcenetværk. Du kan også læse mere om, hvordan folderen er blevet til i blogindlægget ‘Byder du de nye velkomne?’.
Se også flere historier om, hvilken forskel den gode velkomst har gjort i Albertslunds boligområder her på bloggen. Andre artikler i serien:
Velkommen til: Kaltoum blev bydelsmor
Velkommen til: Kaffe og livsglæde