Renovering af en boligafdeling er hårde år for beboerne. En belastning både psykisk og fysisk. Men det er også en mulighed for at afprøve nye tiltag, bruge tomme boliger til sociale initiativer og et kærkomment ”påskud” for at komme i kontakt med de mest udsatte beboere, der lever meget isoleret.
I dette blogindlæg bruger vi definitionen udsatte. Det gør vi, fordi vi gerne vil understrege, at nogle beboere er udsatte netop i konteksten af en byggesag. Samme beboere kan sagtens være ressourcestærke i andre sammenhænge, og have mange ting at byde ind med.
Med det sagt, byder vi dig velkommen til et blogindlæg, der beskriver, hvordan en renovering kan blive en løftestang for nabohjælp, for fællesskaber og for en større generel sammenhængskraft i boligområdet.
Renoveringsprojektet i boligområdet Blokland i Albertslund
Blokland er en boligafdeling i Albertslund, der blev bygget tilbage i 1970. Der var forud for renoveringen ca. 800 beboere bosat i 306 lejemål, hvoraf mange er små lejemål. Alle beboere er eller har været genhuset under renoveringen.
Når almene boliger skal renoveres, går der ofte meget lang tid fra beboerne godkender en ansøgning til Landsbyggefonden, til håndværkerne endelig indfinder sig. I Blokland tog det 12 år, og renoveringen tog for alvor fart i 2022.
Renoveringen skaber udfordringer og bekymringer for alle. I Blokland har vi især identificeret to beboergrupper, der har haft særlig gavn af en boligsocial indsats:
- Særligt udsatte beboere (fysisk, psykisk og socialt), der oplever ensomhed og manglende netværk. Det er beboere, der har ingen eller begrænset kontakt med omverdenen, ikke deltager i sociale aktiviteter, kommunale sundhedstilbud og infomøder om byggesagen. Ofte er deres boliger i så dårlig stand, at hjemmehjælp, flyttefolk og håndværkere nægter at gå ind på grund af skrald, skadedyr og skimmelsvamp. Nogle oplever det som et overgreb at skulle genhuses, og i værste fald risikerer de at blive sat ud af deres bolig.
- Mindre udsatte beboere, der ofte ikke er digitale, og som har problemer med at finde vej i processen, når deres boliger bliver renoveret. Det kan f.eks. være ældre mennesker, nogle med fysiske begrænsninger, lille eller intet netværk. Eller det kan være beboere, som mister deres netværk, når de flytter væk fra deres boligområde under en genhusning. De kan blandt andet have brug for hjælp til at kontakte PostNord for at melde midlertidig adresseændring, løse problemer med energiselskab eller bank fx ved tilmelding til betalingsservice m.v.
Hjælp til beboerne er et fælles ansvar
I renoveringssagerne kommer boligselskaberne, driften i boligområderne og håndværkerne ind i samtlige beboeres hjem. Her er vi kommet i kontakt med en bekymrende stor andel beboere med psykiske lidelser, misbrugsproblemer, demens, ensomhed og økonomiske vanskeligheder samt en livssituation, som også kommer til udtryk i deres fysiske hjem. Flere har vist sig at bo/leve i hjem i en så ringe stand, at det er uhygiejnisk og sundhedsskadeligt, så hverken håndværkere eller flyttefolk kan eller vil arbejde under forholdene, før kanyler, skadedyr, skimmelsvamp og skrald er fjernet. Mange af dem, vi kommer i kontakt med, har, i værste fald, intet netværk og er generelt ikke en del af lokale sociale aktiviteter.
De beboere, der her er tale om, er meget svære at få skabt kontakt til via almindelige kanaler. De svarer ikke på henvendelser fra boligselskaberne vedrørende genhusning. De kommer ikke til informationsmøder om renovering af deres boligafdeling. Og de risikerer i sidste instans at blive sat ud af deres hjem og ende som hjemløse, fordi byggesagen skal videre i tidsplanen. Tragisk for beboeren og uhensigtsmæssigt for kommunen såvel som boligselskaberne og selve renoveringssagen.
”Vi oplever på alle vores byggesager, at der er nogle beboere, som falder uden for de systemer, vi sætter op. Problemerne indtræffer typisk i forbindelse med genhusning, når der skal håndværkere ind i boligerne, når der skal rapporteres om fejl og mangler og andet. Det kan give forsinkelser på byggesagen og medføre store økonomiske krav mod bygherre. Vi oplever også, at nogle af vores beboere får det skidt, fordi de ikke kan håndtere den støj og uorden, som foregår omkring dem. Det skaber værdi i håndteringen af disse beboere, at de håndteres af medarbejdere fra boligsociale helhedsplaner, da de er lokalt forankrede og ofte kender beboerne og de støttepersoner, der er til rådighed i kommunen.”
Kristian Overby, seniorprojektleder, teknisk afdeling BO-VEST
Ofte har beboerne så komplekse problemstillinger, at boligselskaberne må kontakte kommunen. Men netop kompleksiteten i udsatheden gør, at beboerne ofte har behov for støtte og ydelser fra forskellige kommunale forvaltninger – hvilket kan betyde, at de ”falder ned mellem to forvaltninger” og har en uforholdsmæssig lang sagsbehandlingstid. Ofte er der desuden en stor udskiftning blandt de professionelle, hvilket vanskeliggør relationen/kontakten til målgruppen i endnu højere grad. Og så er der sidst, men ikke mindst, forskellige holdninger til, hvor boligselskabets og kommunens opgaver starter og slutter. Det er i dette krydsfelt, at den boligsociale indsats har vist sig særligt vigtig.
Når en boligsocial medarbejder har fået skabt kontakt til målgruppen, har det vist sig, at der ofte skal en ”social” rengøring til, før hjemmeplejen må starte med at komme i hjemmet. Det kan være vanskeligt, når der mangler de nødvendige redskaber som en støvsuger og en moppe. Hvis beboeren ikke selv er i stand til det, intet netværk har – og hjemmeplejen ikke må være behjælpelig. Hvad så?
De problemstillinger, som vi oplever i Albertslund, afspejler sig i resten af Danmark, hvor store dele af den almene sektor er under renovering. Alene i Albertslund Kommune renoveres godt 3.000 almene boliger i disse år.
Alle mennesker kan bidrage med noget
Vores boligsociale arbejde bygger på den ressourcebaserede ABCD-tilgang. ABCD står for Asset Based Community Development. En tankegang, en tilgang, et menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer, og at udsathed er mere en tilstand og en position, som mennesker kan være i. Vi tror ikke på tesen om ”en gang udsat, altid udsat”.
I vores boligsociale arbejde kommer ABCD til udtryk ved, at vi tager udgangspunkt i lokalområdets og den enkelte beboers egne ressourcer. Vores erfaring er, at det giver ejerskab og en bedre chance for en holdbar forandring. Vi fokuserer på, hvad de lokale kan, ikke hvad de ikke kan. Problemfokus dræner og giver modløshed. Vores fornemmeste opgaver er således at støtte op, bygge broer samt identificere og matche ressourcer.
Kortet ned til fire nedslagspunkter går vores boligsociale metode ud på:
- Vi samler og systematiserer viden
- Vi arbejder opsøgende og relationelt
- Vi er tilgængelige og arbejder ”hands on”
- Vi samarbejder på tværs af faggrupper og sektorer
Og de fire nedslagspunkter er således også vores vej ind, når vi arbejder boligsocialt ind i renoveringssagerne.
1. Vi samler og systematiserer viden – hvilke beboere har brug for hjælp?
Første skridt i den boligsociale indsats er at identificere de beboere, der har brug for hjælp under en renovering. På grund af mange års boligsociale aktiviteter i boligområdet, har vi en tæt kontakt til mange beboere og et nært samarbejde med ejendomsfunktionærerne. Netop ejendomsfunktionærerne er en guldgrube af viden. Mange har været ansat i mange år, og de færdes blandt beboerne hver eneste dag. Vi kan ikke understrege vigtigheden af dette samarbejde nok. Hvis det fungerer, er det til kæmpe gavn for både beboere og byggesagen generelt.
Vi har i fællesskab en særlig opmærksomhed på, hvem der deltager til informationsmøder om byggesagen, fordi vi så ved, hvem der ikke har deltaget. Den boligsociale koordinator har også nær dialog med den økonomiske rådgiver i BO-VEST for at høre om eventuelt kendskab til beboere, der vil blive direkte påvirket af renoveringen.
Naboer kan også gøre opmærksom på, hvem de tror, der har brug for ekstra hjælp, – eller hvem der er ved at gå ned psykisk ved tanken om at skulle pakke sin lejlighed ned. Måske ved de noget om den beboer, der aldrig åbner døren. Måske kan de sige noget om, hvornår vedkommende generelt går ud og handler, eller om der er andre, der kommer hos vedkommende.
Så snart vi har identificeret udsatte beboere, kontakter vi den sociale visitator fra Albertslund Kommune for at høre, om de har kontakt til de pågældende beboere og derved kan være behjælpelig med at skabe kontakt og bringe viden til dem om renoveringen af deres bolig – enten via bostøtte eller hjemmehjælp.
Vores mål er at få kontakt til udsatte beboere på så tidligt et tidspunkt som muligt, så vi kan nå at iværksætte de tiltag, der skal til, for at byggesagen kan rulle – og at det foregår i et tempo, som ikke opleves som et overgreb for beboeren.
2. Vi opsøger beboere, danner relation og tilbyder vores hjælp
Den boligsociale koordinator opsøger de beboere, der ikke kommer til informationsmøderne, og som ikke svarer på henvendelser fra genhusningsteamet i BO-VEST. Og dem som ejendomsfunktionærer, visitationen eller naboer kender til, som har brug for ekstra hjælp.
Vi skriver i boligafdelingens kalender, at alle, der har brug for hjælp til midlertidig adresseændring eller andre ting i forbindelse med renoveringen, er velkomne til at kigge forbi i beboercaféen ”Kaffen er Klar” hver onsdag. Det er en støtte for beboerne, at der altid er et fysisk sted, hvor man kan få svar på sine spørgsmål og vende udfordringer med sine naboer. Beboere i de mest udsatte situationer kommer dog generelt ikke af sig selv. Det tager lang tid at få etableret en relation. Derfor er det vigtigt at bruge alle de ovennævnte kanaler som indgangsvinkler. Men det er ikke altid nok. Vi banker på døre, der ikke bliver åbnet i første omgang, og vi kommer igen. Det er vigtigt at have god tid og være vedholdende, og det er vigtigt at have tid og tålmodighed til at få en samtale op at stå, når man først er kommet indenfor. Veje ind kan være at afsøge bogreolen for bøger, du også har læst. En pladesamling, et billede på væggen, man kan tale om, frem for at starte med at fokusere på alt det skrald, der ligger på gulvet.
3. Vi følger beboerne med håndholdt hjælp gennem hele processen
Når først de mest udsatte beboere med intet eller minimalt netværk er identificeret, og der er skabt en relation, holder vi fast gennem hele processen og følger op mellem varslinger, nedpakning, genhusning, udpakning, varslinger, nedpakning, hjemkomst og udpakning og genetablering af et permanent beboeligt hjem. Vi følger dem til dørs, eller som Barak Obama ville udtrykke det ”we get stuff done”. Det betyder også, at vi helt konkret går ind i de hjem, som ingen ellers vil ind i. Her kigger vi på, hvad der skal der til, for at beboeren kan blive genhuset. Skal vi have kontakt til den sociale visitator? Kan der laves en aftale med ejendomskontoret om, at de stiller affaldscontainere frem, så den pågældende beboer måske kan overskue at begynde nedpakningen? Opgaverne er mangeartede, og vi kan give en konkret hånd med at få pakket ned og/eller få struktureret en nedpakning/ udpakning med hjælp fra flyttefirma/handymand betalt af byggesagen.
4. En fælles indsats i samarbejde med relevante aktører
Med en boligsocial indsats er det altid vigtigt at kortlægge, hvilke aktører der kan gøre en afgørende forskel på området. Både aktører inden for og uden for boligselskabets rammer. Dette er kun blevet bekræftet i forbindelse med renoveringsprojektet i Blokland, og vi er i høj grad kommet i kontakt med samarbejdspartnere, som vi ikke tidligere har haft kontakt til. Værdifulde relationer, der også vil blive benyttet fremadrettet i det boligsociale arbejde.
En vigtig og ny samarbejdspartner for os i Albertslund Kommune er den sociale visitator fra hjemmeplejen og afdelingen for voksne og aktivitet og deres udkørende team. Vi må ikke udveksle direkte viden om personsager grundet GDPR, men vi må gerne videregive information om, hvilke boliger i en afdeling, der nu bliver direkte påvirket af renoveringen. Så kan visitationen videregive informationen til det team af hjemmehjælpere, der kører i området – eller til de bostøtter, der har kontakt til borgere i de berørte lejligheder.
Den økonomiske rådgiver, teknisk afdeling og genhusningsteamet fra BO-VEST er ligeledes vigtige samarbejdspartnere for at kunne lykkes med indsatsen. Et godt og konstruktivt samarbejde letter arbejdet og får problemerne løst til gavn for alle.
Sidst, men ikke mindst er et godt samarbejde med entreprenørerne guld værd. I Blokland har vi etableret skurbyen, det midlertidige vaskeri og ejendomskontoret rundt omkring fælleshuset. Vi afholder beboer- og håndværkerfrokost, morgenkaffe og boller, velkommen hjem til den første beboer-event m.m. Og det gør vi på tværs af alle aktører, fordi et kendskab til hinanden underbygger en gensidig forståelse og viljen til at samarbejde. Det kan du læse meget mere om her.
Mere hjælp til fremtidens renoveringsprojekter i Albertslund
Omfanget af problemer med beboere i udsatte livssituationer har vist sig at være så stort, at det kalder på et nytænkende og endnu tættere samarbejde mellem boligselskab og kommune. Vi håber på, at vi vil få mulighed for at videreudvikle samarbejdet i fremtiden. Sammen ønsker vi at skabe rum for, at både kommunen og boligselskaberne møder og hjælper beboerne med en fremskudt, samlet og sammenhængende indsats i renoveringsprojekterne.
Albertslund Boligsociale Center har været med hele vejen gennem Bloklands renovering. Se og læs mere om de indsatser, som ABC har igangsat sammen med andre lokale aktører:
[SM1]Link til anden blog
